Publiceret 28-02-2017
Mød den kreative kraft bag den historiske svenske skjortespecialist Stenströms, og få et interessant indblik i deres nye state-of-the-art kollektion, 1899. En dybdegående diskussion om kvalitet, pasform og glansen fra perlemorsknapper.
Hvordan sælger man et produkt som er en tak bedre end resten af udvalget, når gennemsnitsproduktet allerede bliver markedsført som noget af det bedste man kan få fat på i skjorteverdenen? Dette er bare et af de spørgsmål jeg stillede Peter Jüriado, creative director hos Stenströms, da jeg mødte ham i Helsingborg, en diset januardag.
Peter Jüriado har arbejdet hos Stenströms siden 1994, og han skulle prøve kræfter med mange forskellige roller inden han fandt sit rette element, som ansvarlig for den kreative process hos skjorteproducenten. Hans karriere begyndte ellers med en uddannelse som el-ingeniør. En omfattende interesse for herretøj og stil drev ham dog intuitivt til tøjbranchen. Han arbejdede nogle år i butikskæden Erik Skoglund i slutningen af firserne, og efter nogen tid krydsede hans veje med Stenströms.
Efter at have prøvet alt fra kundenære sælgerroller til mere håndfaste opgaver i produktionen på Stenströms skjortefabrik, som fortsat lå i Sverige så sent som en stykke ind i 00'erne, fik han chancen for at tage mere del i udformning og design af kollektioner.
Peters fascination for kvalitetsprodukter, metervarer af højeste kvalitet, udtænkelse af snit og pasformer går hånd i hånd med Stenströms kærneværdier, som har præget fremstillingen af skjorter siden starten af 1899.
Værdien af gode bomuldsmetervarer
I firmaets begyndelse importerede Stenströms mange af de bedste metervarer fra engelske væverier. I dag væves mange af de bedste metervarer i Italien, på miljøcertificeret, langfibret bomuld fra USA og Caribien. "Vi anvender Supima Cotton, og Sea Island Cotton til vores fineste metervarer. Det resulterer i et materiale med meget høj slidstyrke, samtidigt med det holder sin farve, form og glød rigtigt vel" konstaterer Jüriado.
Generelt set giver anvendelsen af lange bomuldsfibre metervarer med eftertragtede egenskaber som en blød og let fornemmelse, sprødhed og en god slidstyrke.
Mange skjorteproducenter vælger at opnå disse egenskaber ved istedet at blande kemikalier i en overfladebehandling som kaldes "finishering". Det er det som gør, at metervarerne ofte bliver markedsført som strygefri, fordi det giver en stivere følelse hvad angår tekstur og fornemmelse. "Vi på Stenströms vil istedet, at vores skjorter skal få sine gode egenskaber takket være høj trådtæthed og den høje kvalitet af bomulden vi anvender" mener Jüriado. "Netop den store betydning af metervarens kvalitet diskuteres flittigt blandt stilinteresserede mænd, frem for alt når det kommer til jakkesæt og jakker. Dog taler man sjældent om typen af metervare eller fremstillingsmåden på skjorten" konstaterer Peter med et smil.
Perlemorsknapper
Alle vores skjorter har knapper i perlemor, af miljø- og kvalitetscertificeret ophav. De kan muligvis ikke klare at blive presset lige så hårdt på renseriet som en syntetisk fremstillet knap, men det er omvendt heller ikke muligt at opnå samme egenskaber og skønhed i en knap som er lavet af plastik" fortsætter Jüriado. Man skal faktisk passe på ikke at få sine skjorter renset for ofte. Vi oplever at mange mænd renser deres skjorter så ofte, at det er årsagen til skjorten bliver slidt op - ikke alment brug.
Kvalitet har mange betydninger, konstaterer vi videre. Alt fra, at skjortens stof og syninger rent praktisk skal holde til en lang og flittig anvendelse, til små, mindre åbentlyse aspekter som allesammen bidrager til at gøre det til en favoritskjorte. Detaljer som pasform og et godt snit gør, at skjorten er skøn og let at bære. Det føles helt naturligt at have den på, hvilket gør at man vil anvende den oftere.
Bedre pasform
"Vi oplever en tendens til at flere mænd vælger at få målsyet sine Stenströmsskjorter, fordi standardmodellerne ikke altid er præcis som man ønsker dem" beretter Jüriado. "Eksempelvis er der mænd som behøver en mindre størrelse krave i forhold til brystmål, eller længere ærmer end standardmålet. Vi ejer selv al vores produktion og skjorterne syes op i en speciel produktionslinje på vores fabrik i Estland."
Denne efterspørgsel, og de muligheder i produktionen som er blevet skabt på grund af den, ledte delvist til at Stenströms en dag bad Peter om at skabe en ny premiumkollektion af skjorter. En linje som skulle løfte det produktions- og materialemæssige aspekt et niveau højere op end de skjorter som allerede fandtes i deres sortiment. Kollektionen blev døbt "1899" - året Stenströms blev grundlagt. "Vi vil med 1899 helt enkelt vise hvad vi kan som skjortespecialist" konstaterer Peter Jüriado kort.
1899, bedre end almindelig topkvalitet
Stenströms leverer allerede et utroligt højt kvalitetsniveau i sit nuværende udvalg. Hvordan laver man så, og sælger, et produkt som angiveligt er endnu bedre? "Skjorterne i 1899-kollektionen omfatter en lang række detaljer som tilfører stor merværdi" forklarer Jüriado. Skjorten er syet ud fra en endnu mere specifik pasformsmodel end vores standardskjorter. Hver kravestørrelse har unikke mål for bl.a. bryst- og taljevidde, til forskel fra vores standardskjorter, som eksempelvis har samme brystmål i kravestørrelsen 39cm og 40cm. Det stiller store krav til nøjagtighed i produktionen.
Metervarerne er de absolut bedste, med en meget høj trådtæthed, og af bomuldstyperne Supima Cotton og Sea Island Cotton. Sømmene i 1899-skorterne har derudover en stingtæthed på 9 sting pr. centimeter, sammenlignet med de ordinære skjorters 7 sting pr. centimeter. En detalje som kort sagt betyder at det tager længere tid at sy skjorten, da den kræver flere sting.
Håndsyet vs. maskinsyet
På meget eksklusive skjorter tales der ofte om håndsyede detaljer som knaphullet eller der hvor ærmet samles. "Håndyede skjortedetaljer giver en form for merværdi som visse kunder værdsætter utroligt højt" konstaterer Jüriado. Detaljerne tilfører skjorterne en vis grad af asymmetri i mål, samt et personligt touch. Du får fornemmelsen af, at en person faktisk har siddet med nål og tråd og skabt lige præcis din skjorte. Det håndsyede knaphul giver en oplevelse og identitet som ikke kan skabes ved et perfekt, symmetrisk maskinsyet knaphul. Alle håndsyede detaljer på så højt et niveau kræver en utrolig håndværksmæssig kunnen, tager lang tid at udføre og betyder derfor en mærkbart højere produktpris."
"En håndyet søm kan dog sjældent opnå samme styrke som den syet af en dygtig syerske på en god, moderne symaskine. De fleste som investerer mange penge i en god skjorte, vil også have at den skal holde så længe som muligt. Derfor bruger vi højteknologisk sy-teknik, også på alle vores 1899-skjorter" forklarer Jüriado. "Vi har valgt at lægge produktionsomkostningerne for 1899-skjorterne i metervarer af uhørt høj kvalitet, og i konstruktionsmæssige fordele".
En midterdeling af skjortens skulderparti er en af de detaljer som er unikke for 1899-skjorterne. Oprindeligt var dets funktion, at en skræddersyet skjorte kunne kompensere for bærerens eventuelle fysiske ujævnheder, hvis skuldrene kan have forskellig form. Den store fordel idag, er at trådretningen i stoffet på en skjorte med et todelt skulderparti kan give en nøjagtig, ret vinkel. Det betyder at stoffet, på skjorten med delt skulderparti, med tiden vil tilpasse og forme sig efter bærerens kropsform.
Måden hvorpå man syer og fastner ærmerne på skjorterne i 1899-kollektionen, er samme som på en jakke. Et kompliceret arbejdsindgreb hvor det færdigtsyede ærme passes til bryststykkets armhul. Der kan ærmet være en smule større end armhullet, og ærmets placering finjusteres. Alt i alt giver det skjorten en bedre og mere behagelig pasform. På en standardskjorte syes ærmedelene fast på hhv. bryst- og rygstykket og samles efterfølgende til et helt ærme via samme sidesøm som samler stoffet på for- og bagsiden af skjorten.
"For at give et billede af 1899-produktionen, så syer vi for tiden ca. 150 skjorter om ugen. Skjorterne i vores øvrige sortiment syes op i tusindvis hver uge. Der er lagt sjæl, følelser og utrolig høj håndværksmæssig kunnen i produktionen og mange af 1899-skjorterne syes op med mål som er helt unikke for personen som har bestilt dem. Slutresultatet bliver en skjorte, som tager begrebet kvalitet og pasform, til det næste niveau. Forhåbentlig er det, det som gør dét lille ekstra, som betyder at du vil anvende den ofte" siger Jüriado.
Det er med stolthed og spænding, at vi på Care of Carl kan tilbyde Stenströms 1899-skjorter i vores sortiment. Måske bliver det din favoritskjorte?
Stenströms 1899:
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.