Verden er fyldt med smukke bygninger, der vil stå i mange århundreder. Blandt alle disse har vi udvalgt yderligere tre moderne mesterværker vi kigger nærmere på.
Tekst: Martin Johansson
Foto: Alamy & Getty Images
Publiceret
11-11-2021
Menneskets relation til arkitekturen går flere årtusinder tilbage i tiden. Med alt fra gotiske katedraler til funktionelle småhuse, findes der tusindvis forskellige bygninger at studere og nyde. Hvis der dog er noget vi har lært os af historien, så er det at nogle af disse bygninger vil fremstå tydeligt, mens andre bliver glemt. Vi gør derfor yderligere et forsøg på at forudse hvilke moderne bygninger der vil overleve både os selv, men også de kommende generationer.
Farnsworth House, Illinois
Da den tysk-amerikanske arkitekt Ludwig Mies Van Der Rohe blev bedt om at designe et sommerhus til Dr. Edith Farnsworth, var hans ambition at skabe en bygning hvor det moderne menneske igen skulle blive forbundet med naturen. Resultatet, en stål- og glaskonstruktion placeret udenfor byen Plano i delstaten Illinois, stod klar i 1951. Bygningens planløsning bestod af en stor åben flade, som siden kunne opdeles efter funktion og smag. Rundt om hele bygningen er der vinduer, og linjerne mellem inde og ude viskes ud. Huset bliver betragtet som et modernistisk mesterværk, og blev i 2004 inkluderet på listen over historiske vartegn. I dag er bygningen et museum, der hvert år tager imod tusindvis af arkitekturinteresserede besøgende.
National Congress of Brazil, Brasília
I Brasiliens hovedstad Brasília finder vi en række opsigtsvækkende bygninger tegnet af mesteren Oscar Niemeyer. Faktum er at han sammen med kollegaen Lúcio Costa, stort set fik frie tøjler til at tegne hvad de ville, da man optegnede byen i 1950-tallet. Byen er derfor en plads hvor mange arkitekturinteresserede fra hele verden rejser til, blot for at se alle bygningerne. Brasiliens nationalkongres er en af alle bygninger Niemeyer tegnede for byen, hvilket i sig selv er et besøg til dette arkitekt-mekka værd.
Solomon R. Guggenheim Museum, New York
Frank Lloyd Wright betragtes som en af 1900-tallets største arkitekter. Da han blev bedt om at designe et nyt museum, var Solomon R. Guggenheims eneste ønske at bygningen ikke skulle ligne noget andet museum i verden. Wright der ikke var glad for planerne om at museet var placeret i New York City, da byen ifølge ham allerede var overfyldt af bygninger og mennesker, designede en bygning som udfordrede det kvadratiske bybillede med sine organiske og runde former. Bygningens mest iøjnefaldende del er spiralen, hvis planløsning lader besøgende vandre ned langs gulvet, mens man roligt tager sig igennem museets forskellige dele. Siden 1990 er Guggenheim museet et af New Yorks officielle vartegn, og et givet stop for alle kunst- og arkitekturinteresserede personer der besøger byen.
Hvad synes du om denne artikel?