Det er ofte de små detaljer som gør hele forskellen. I dette indlæg vil vi gå igennem hvilken forskel skoens snøring har for det samlede udtryk..
En detalje som adskiller klassiske dresssko fra hinanden, er måden de snøres på. Overordnet set benævnes de to typer vi har som "åben" og "lukket" snøring, hvor den åbne snøring er overvejende mere afslappet og den lukkede snøring mere formel.
Åben snøringSko med åben snøring kaldes typisk for en "derby" og har typisk en lidt grovere fremtoning. De har ofte lidt bredere læster og kraftigere såler, hvilket visuelt og stilmæssigt får dem til at fremstå mere afslappede. Den afgørende konstruktionsmæssige forskel er at stykket hvor snørebåndshullerne sidder, er fastsyet på overlæderet på derby-modellerne. Dette er stilmæssigt karakteristisk for mere uformelle dresssko. I Nordamerika kalder man typisk derbies for "Bluchers" eller "Gibsons".
Åben snøring på et par grovere derbies i en model med "split toe".
Lukket snøring
Hvis skoene derimod har en såkaldt lukket snøring bliver de generelt betegnet som "oxfords". Snøringen på oxfordsko er, i modsætning til derbysko, integreret i overlæderet og konstrueret således at de to stykker læder hvor snørebåndshullerne sidder mødes på midten hvor båndene snøres. Dette skaber et mere simpelt og formelt indtryk, og de fleste sko med lukket snøring er også oftest af mere formel karakter. Læsterne er typisk lidt smallere, rundingen i tåpartiet noget skarpere og sålerne er ofte tyndere hvilket giver skoen en noget glattere fremtoning.
Oxfordsko med lukket snøring i et såkaldt "wholecut" med overlæder i ét stykke.
Eksperimenter med stiludtryk
De små forskelle i skoens udførsel og formalitetsgrad er en måde man kan eksperimentere med forskellige stiludtryk. Et par kraftige derbysko til et formelt jakkesæt gør at jakkesættet kan opfattes mindre formelt og får en mere afslappet fremtoning. En kraftig derby båret med en slank jakkesætsbuks tilfører lidt attitude til tøjet.
Hvis du i stedet anvender derbien til et par smalle jeans vil det derimod løfte formalitetsgraden på de afslappede jeans, samtidigt med at skoens grovere udtryk harmonerer flot med det grovere denimmateriale. På samme måde kan sko med lukket snøring og slank læst vil øge formalitetsgraden på en mere afslappet beklædning. Kort sagt kan en lille detalje som snøringen være med til at afgøre hvilke signaler du sender med din beklædning, og er en mulighed til at balancere det stiludtryk du vil formidle.
Tekst: Mikael Vallin
Foto: Evelina Svantesson
Hvad synes du om denne artikel?