Guide: Oxfordskjorten - en essentiel del af garderoben

Der er få beklædningsgenstande, der er lige så alsidige som oxfordskjorten. Som en tilsyneladende elegant skjorte passer den lige godt til formelle sammenhænge som til mere jordnære situationer, hvor skjorten kan bidrage med både komfort og stil. En misundelsesværdig kombination. Skjorten kan lige så nemt kombineres med shorts og espadrillos som med jakkesæt og slips, og den kan give en ellers formel påklædning et afslappet og nonchalant præg.

Hvad er en oxfordskjorte?

Det, der kendetegner en oxfordskjorte, er stoffet og vævningen. Egentlig er oxford ikke et materiale, men en væveteknik, men betegnelsen oxford-stof er udbredt. Stoffet er betydeligt kraftigere end for eksempel poplin og har en grovere overflade. På trods af stoffets stærke struktur er det blødt og krøller ofte mindre end andre klassiske typer skjortestof, eksempelvis hør. Men ligesom hør kan oxford-stof ånde til forskel fra andre mere formelle stoftyper, og det var netop bekvemmeligheden, der var med til at gøre stoffet populært i starten af 1900-tallet. Men mere om selve historien bag oxfordskjorten senere.


Oxfordskjorten væves af to forskelligfarvede typer stof, hvoraf det ene ofte er hvidt. 

Skjortens konstruktion er karakteristisk. Stoffets struktur er opbygget af to parallelle, farvede og grove kædetråde, som væves sammen med en skudtråd, der ofte er hvid. Denne proces kaldes kurvevævning. Det giver oxfordskjorten en lidt tredimensional, let prikket overflade, der er karakteristisk for oxford-stoffet. Bemærk, at denne effekt forsvinder, hvis man har en ensfarvet skjorte i for eksempel hvid. Ud over udseendet giver kurvevævningen stoffet en robust karakter, der sikrer lang holdbarhed.

Stoffets oprindelse

Som mange andre typer stof stammer oxford-stoffet fra Skotland. I 1800-tallet var Skotland centrum for den europæiske tekstilindustri. Mærker som Harris Tweed og Johnstons of Elgin er kendte for at fremstille tøj og stof af høj kvalitet. Desværre ved man ikke, hvem der oprindeligt stod bag oxford-stoffet, men dele af historien lever stadig den dag i dag.

I 1800-tallet var det almindeligt for skotske væverier at eksperimentere med nye tekstilstrukturer. Et væveri, hvis navn desværre fortaber sig i historiens tåger, tog initiativ til et koncept, hvor der skulle fremstilles fire nye stoftyper. Hver type stof skulle opkaldes efter de fire universiteter, der var mest populære på det tidspunkt. Universiteterne var Yale, Cambridge, Harvard og Oxford.

De øvrige stoftyper er i dag glemt og gik ud af produktion på grund af dårligt salg, men oxford-stoffet var et kapitel helt for sig. Stoffet blev populært som skjortestof og blev først brugt som en formel, elegant skjorte, som folk købte, fordi den var så holdbar. Det skyldtes, at holdbarhed var et af de vigtigste aspekter for tøj i 1800-tallet. Stoffet var også relativt billigt, hvilket var med til at gøre det til en succes.

Takket være stoffets popularitet som skjortemateriale fik skjorten navnet Oxford. Og siden da er oxfordskjorten blevet en af verdens mest udbredte beklædningsgenstande til mænd.

Oxfordskjortens historie og udvikling

Anvendt som polo-uniform

Oxfordskjorten var oprindeligt en formel skjorte, der ofte blev brugt sammen med slips. Dens slidstærke, svale, åndbare funktion betød, at skjorten blev interessant for et helt andet område end den mere pæne påklædning. Nemlig sport. Nærmere bestemt polo.

Briterne blev introduceret for polo i Indien i 1800-tallet. De engelske soldater begyndte at dyrke denne sport i deres fritid. Sporten blev officielt indført i England i 1862.

Det var i Indien, man opdagede, at oxfordskjorten var velegnet til polo. Den kølige og slidstærke konstruktion gjorde den populær i den tidligere britiske, varme koloni, og det var her, at skjorten for alvor begyndte at vinde indpas på internationalt plan. Frem til 1930'erne var oxfordskjorten den foretrukne træningsoverdel for polospillere.


Længe blev oxfordskjorten anvedt som overdel i hestepolo

Polo-sporten har også bidraget med en karakteristisk detalje til oxford-skjorten, som i dag er et nærmest gennemgående træk i de moderne varianter. Nemlig button-down kraven. Ved hjælp af to små knapper kunne man holde kraven nede og dermed forhindre, at den blafrede op i ansigtet på polospillerne. En stildetalje, der senere smittede af på tennisspillerne.

Den første producent, der begyndte at fremstille oxfordskjorter med button-down krave, var det amerikanske herrekonfektionsmærke Brooks Brothers. I 1896 besøgte John E. Brooks (barnebarn af grundlæggeren, Henry Sands Brooks) England, hvor han bemærkede, at alle polospillere brugte denne type krave. Brooks var tryllebundet og tog idéen med sig tilbage til USA, hvor han begyndte at fremstille oxfordskjorter med button-down krave. Skjorten hedder OCBD; The Oxford Cloth Button Down Shirt.

Populariseringen af oxfordskjorten

Lanceringen af skjorten var en succes, og den blev hurtigt udbredt på det amerikanske kontinent. Skjorten blev mest brugt i formelle sammenhænge i starten, på trods af den sportslige baggrund. Men fordi polo et langt stykke hen ad vejen blev betragtet som en rigmandssport, tog de stræberiske studerende på den amerikanske østkyst stilen til sig. Tøjet var tilstrækkeligt formelt til at signalere velstand, men også tilpas afslappet til at kunne bruges til de daglie gøremål. I 1930'erne blev oxfordskjorten lig med den intellektuelle Boston-stil og var allestedsnærværende på universiteter som Yale, Princeton og Harvard.


Oxfordskjorten har en stærk relation til preppystilen og looket fra den amerikanske østkyst. John F. Kennedy, Hyannis Port 1953.

Den blev et Ivy league-symbol og passede ind i preppy-stilen fra den amerikanske nordøstkyst, som var en favorit i velhavende og akademiske familier. Netop ordet preppy kommer fra ordet Preparatory, der hentyder til Preparatory School, hvor unge fra velstillede kredse går, inden de læser videre på universitetet.

Dengang læste et af verdens største stilikoner, John F. Kennedy, på Harvard, og også han tog oxfordskjorten til sig. Skjorten nåede sin preppy-peak i 1950'erne, og til forelæsninger rundt om i USA kunne man se den i et væld af farver. Fortrinsvis i hvid eller pastelfarver i blå, lyserød eller gul.

Oxfordskjorten i dag

I 1960'erne havde skjorten nået sin kulturelle mætning, og den blev ikke længere udelukkende forbundet med studerende fra den amerikanske østkyst. Nu var skjorten nået ud til alle samfundslag. Britiske subkulturer tog skjorten til sig, og snart så man skjorten overalt i det engelske gadebillede. Alt fra mods til skinheads og fra ska-punkere til britpop-generationen havde button-down skjorter i oxford-materiale.

Også kendte verdensborgere som Steve McQueen, Paul Newman og Miles Davies så man bruge skjorten, og snart var oxfordskjorten lige så almindelig som t-shirten. I musikkredse var skjorten vidt udbredt, da den var både stilren og afkølende. På jazzklubberne i New York var atmosfæren ofte varm og fyldt med røg og sved.

I dag fås oxfordskjorten i mange forskellige udførelser og stilarter, i flere farver og snit og til forskellige priser. Oxfordskjorten ses overalt i forskellige sammenhænge. Alt lige fra studerende til virksomhedsmoguler har skjorten som en selvfølgelig del af basisgarderoben. Vi tror, at det skyldes stoffets tidløshed. Eftersom historien strækker sig så langt tilbage i tiden, tilfører skjorten brugeren et klassisk strejf, hvilket betyder, at den aldrig bliver umoderne.


Oxfordskjorten passer både ind i formelle, såvel som uformelle sammenhænge. 

Den udvikling, oxfordskjorten har gennemgået, er også fascinerende. Fra formel, til sporty, til formel igen, derefter til hverdagsbeklædning. Den er blevet brugt i alle sammenhænge af både filmstjerner og forbrydere, og der er derfor næsten ingen anledninger, den ikke passer til. Man bør ikke bruge den til mere højtidelige anledninger, men når det ikke skal være så formelt, er den mere end bare en beklædningsgenstand. Den er en livsstil.

Hvordan bærer du oxfordskjorten

Vi har talt om oxfordskjortens historie og dens udvikling. Men hvordan bruger man bedst en oxfordskjorte? Er der nogle typiske karakteristiske træk, der kendetegner en oxfordskjorte? Vi har opstillet nogle retningslinjer, så du kan føle dig sikker i den måde, du bruger din skjorte på.

Til hverdag

Hvis du vil have en skjorte, der er mere afslappet, kan du vælge en variant med en lige pasform i en lidt vasket og grov kvalitet. Sammen med et par chinos eller jeans er den et godt valg til mere dagligdags gøremål. Kombineret med et par badebukser kan den også hjælpe med at give et mere velklædt ferieophold i varmen.

Finere påklædning

Når du skal være lidt pænere i tøjet, kan du vælge en skjorte i lidt tyndere stof og med en lettere konstruktion. For eksempel en pinpoint-oxford. Ved at vælge en skjorte med noget højere krave kan du opnå en mere elegant stil, der er velegnet sammen med en blazer eller et lidt groft jakkesæt i uld.

Ved brug af slips er en lille slipseknude at foretrække, hvis man bruger en button down-skjorte. Hvis man binder en pæn four-in-hand, er hele knuden synlig. Den gemmes altså ikke under kraven, hvilket godt kan være tilfældet, hvis man har en større slipseknude. For eksempel en dobbelt windsor.


Med en soft roll collar kan man få en s-lignende effekt ved slipseknuden

En anden detalje, der er værd at være opmærksom på, er kraven på en button-down oxford. En såkaldt soft roll collar er en stilfuld detalje, der giver mere elegance, når man er klædt pænt på. Det betyder, at kravens snipper er noget længere end afstanden mellem kraven og button-down knapperne. Ved at knappe dem dannes der en S-form over slipset, som giver en elegant silhuet ved slipseknuden.

Hvis du har lyst til at være lidt ekstravagant, kan du knappe button-down knapperne op og lade dem flagre lidt nonchalant i vinden, når du går.


Gør som den tidligere Fiat-leder Gianni Angelli, og lad knapperne være knappet op, så du får et mere selvsikkert og legesygt touch. Oxfordskjorten var i øvrigt en af hans foretrukne skjorter.

Man bør heller ikke glemme, at oxfordskjorten selvfølgelig også fås med cut-away krave. Med en cut-away bliver den mere formel, hvilket betyder, at den passer godt til en blazer. Eller hvorfor ikke et jakkesæt. Med en cut-away krave kan man også have en større slipseknude, hvis man har lyst til det, da kraven ikke kommer til at være i vejen for knuden.

Lange eller korte ærmer

Der er mange skjorter, der gør sig godt med korte ærmer. For eksempel hørskjorten. Vi synes dog, at en oxfordskjorte bør være langærmet, især hvis det er en button-down skjorte. Silhuetten bliver flottere, og proportionerne er mere afbalancerede med lange ærmer. I stedet for at købe en skjorte med korte ærmer kan man blot smøge ærmerne op.

John F. Kennedy viser hvordan man bærer oxfordskjorten under sommeren

Enkelt eller dobbelt manchet?

Som vi tidligere har konstateret, er oxfordskjorten velegnet til næsten alt, udover højtidelige anledninger. Det vil sige sammen med smoking, kjole og hvidt eller jaket. Derfor er der egentlig heller ikke er grund til at have dobbelt manchet, fordi skjorten i sig selv er lidt mere afslappet. Der findes naturligvis elegante herrer, som også bruger dobbelt manchet til hverdag, men så foreslår vi at satse på en skjorte i et tyndere og finere stof, for eksempel poplin eller satin. Enkelt manchet er derfor at foretrække, hvis man vil have mest mulig glæde af skjorten og gøre den mere alsidigt.

Stoppet ned i bukserne eller ej?

Vi har argumenteret for skjortens alsidighed i denne guide, og her kommer et af beviserne. En oxfordskjorte kan både stoppes ned i bukserne og hænge ud over bukselinningen afhængigt af konteksten. Hvis du er iklædt et pænt jakkesæt, anbefaler vi, at den stoppes ned i bukserne, da det giver en pænere silhuet. Det samme gælder, hvis du har blazer på. Men hvis du går efter et mere hverdagsagtigt look, kan skjorten godt hænge ud over bukserne. Hvis du for eksempel er iklædt et par uvaskede jeans, chelsea boots og en flot M-65 fieldjakke, er det pænt med skjorten ud over bukserne.

Box pleat og locker loop

På ryggen har visse oxfordskjorter en detalje med dobbelt læg, som kaldes box pleat. Denne funktion giver ekstra bevægelighed, men er også en stilfuld detalje.


Der kan også forekomme en såkaldt locker loop på en del skjorter. I så fald sidder den på skjortens rygsøm lige ved box pleat-detaljen. Den kom til i 1960'erne for at gøre det nemmere at hænge skjorten op på vasketøjssnoren, når den blev hængt til tørre.

Brystlomme

En klassisk OCBD fra skaberne Brooks Brothers har en brystlomme. Det er ikke helt så almindeligt i dag, men man ser det hos visse producenter. Hvis du vil gøre det ekstra hverdagsagtigt, er en brystlomme smart. På en solrig sommerdag er det praktisk at kunne komme solbrillerne i brystlommen, når man spiser frokost. Der er dog ikke noget rigtigt og forkert, når det gælder brystlommen.

Exempel på en klassisk oxfordskjorta med bröstficka från brittiska Drake's

Opsummering

Oxfordskjorten tilskrives en nærmest grænseløs tilpasningsevne. Der er altså tale om noget så usædvanligt som en sporty beklædningsgenstand, der også fungerer godt sammen med jakkesæt. Et sidste tip til dem af jer, der overvejer at købe en oxfordskjorte, er, at starte med det grundlæggende. En klassisk blå eller hvid er en god start. De kan bruges i alle sammenhænge, lige fra kontoret til stranden. Der er altså ingen grænser for, hvor mange man kan have i skabet. De er anvendelige til hverdag og er tilstrækkeligt slidstærke til at blive pænere med alderen.