
Guide: Sådan matcher du skjorte og pullover
Foto: Evelina Svantesson
Publiceret 03-08-2018Tone i tone
Selvom netop denne kombination muligvis hører til blandt de mere almindelige, så ville det være mærkeligt at udelade den. At kombinere skjorte og pullover i farver, som går tone i tone, er og bliver altid et sikkert kort. Og selvom vi her har valgt farven blå, som plejer at være en af de mest almindelige farver, når det kommer til tøj, så kan man faktisk sætte de allerfleste lignende farver sammen. En marineblå pullover med rund hals fungerer for eksempel godt sammen med en lyseblå button-down-skjorte. Sammensætningen er på én gang diskret og raffineret, og takket være button-down-skjortens klassiske knapning kommer skjortekraven aldrig til at havne uden for trøjens halskant, hvilket mange foretrækker.Ternet og mønstret
Der er sikkert mange, som har spurgt sig selv, om ternet og mønstret fungerer sammen, og svaret er, at det fungerer rigtig godt, hvis man gør det på den rette måde. En god tommelfingerregel er at variere størrelsen på mønsteret, så skjorten for eksempel har små tern, mens for eksempel slipset har et lidt større mønster, eller omvendt. Det giver et harmonisk udtryk, som i de allerfleste tilfælde vil være meget stilfuldt.LÆS MERE: Kunsten at sammensætte mønstre
Den skødesløse kombination
Der sker noget unikt, når man bare trækker den første og den bedste trøje på over en tilfældigt udvalgt skjorte fra klædeskabet. Den skødesløse kombination kan for det utrænede øje se netop skødesløs ud, som om man er lidt ligeglad, men faktisk er den måske mere gennemtænkt end nogen anden kombination. Her må du gerne blande materialer og vævninger, for eksempel ved at sætte en løsthængende hørskjorte og en kabelstrikket trøje sammen med et par beige chinos.Beige og hvid
Beige og hvid er en kombination, der er svær at overgå, og vi tror, at de fleste vil give os ret i, at den har et både friskt og elegant udtryk. Vælg her en hvid skjorte, gerne en button-down-model, og en trøje i en beige farve. Når de lidt koldere dage står for døren, kan en trøje i kashmir være det rette valg, og så kan du nøjes med blot at tage en jakke over.Vil du fortsætte hvor du var?
Kunderådgivning
Chat

Generelle spørgsmål
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.
Personlig stilrådgivning
Vi tilbyder i øjeblikket personlig stilrådgivning både via digitale og fysiske kundemøder i forbindelse med vores hovedkontor i Borås, Sverige.
Hvis du er interesseret og vil booke en tid med vores personal shopper, send en e-mail til [email protected], hvor du også angiver, om du ønsker et digitalt eller fysisk møde. Vi vender tilbage med flere detaljer og forslag til tider.
Vores stilrådgivere ser frem til at hjælpe dig med at opdatere din garderobe og investere i kvalitetsklæder, der holder over tid!