Hvad er kvalitet?

FÅR DU, HVAD DU BETALER FOR?

"Du får, hvad du betaler for," har vi sikkert alle fået at vide op til flere gange. Og det er rigtig nok. Materiale- og fremstillingsomkostningerne for et kvalitetsprodukt er naturligvis højere end for en lavprisvare. Man kan sammenligne det med madlavning, hvor råvarer og tilberedning – og ikke mindst kokken – er afgørende for den færdige ret. På samme måde er det færdige tøj resultatet af såvel materialevalg og fremstilling som producenten.

Prisen bliver straks højere, når produkterne fremstilles lokalt eller er håndlavede. Nogle skræddere eller skomagere har via mange års erfaring formået at skabe en efterspørgsel, der giver mulighed for at kræve en højere pris. Andre varemærker har formået at opbygge et sådant omdømme, at forbrugeren er villig til at betale ekstra bare for den værdi det har at klæde sig i varemærket. Her kan design blive primært og kvalitet sekundært, eller også lykkes det måske at kombinere begge dele.

Et andet aspekt, der påvirker prisbilledet, er antallet af mellemled. Normalt er der mange led, som skal tjene på et produkt. Stofproducenten, som fremstiller stofferne, og fabrikken, der håndterer tilskæring, syning og trimning, for ikke at nævne det varemærke, der står bag selve produktet. Besparelser i et eller flere af leddene kan betyde dårligere arbejdsvilkår eller dårligere kvalitet.

EKSKLUSIVE MATERIALER

Nedenfor præsenterer vi nogle forskellige materialer, der anses for at være eksklusive og har en højere pris, og vi vil forklare, hvorfor det er tilfældet, samt gennemgå, hvordan man ser forskel på god og dårlig kvalitet.

Kashmir

Kashmir kan være det mest behagelige materiale, naturen har at byde på. Ulden kæmmes fra kashmirgedernes underhår – en proces, der kræver viden og omhyggelig sortering, men som til gengæld resulterer i blød, let og varmende uld. Årsagen til den høje pris for kashmir er den begrænsede adgang. Fremstilling af én strikketrøje kræver omkring fem geders årsproduktion af kashmiruld. Kashmir af den billigere slags er ofte iblandet andre fibre eller er et restprodukt, som kæmmes fra andre dele af dyret, hvor fiberlængden er kortere. Du kan se forskellen på prisen, og mere eksklusiv kashmir føles desuden blødere, fnugger mindre og har højere glans. Kashmir i en dårligere kvalitet har tendens til at fnugge og lettere gå itu. Desuden holder det heller ikke helt så godt på varmen.

Silke

Silke har længe været anset for at være en af de mest ædle fibre, hvis rødder går tilbage til kejserdømmet i Kina omkring 2600 f.Kr., og prisen er derefter. Den eksklusive tekstilråvare kommer fra de kokoner, som silkeormen spinder rundt om sig selv, inden den bliver til en sommerfugl. Fibrene er ekstremt lange, slidstærke og elastiske og giver stof med høj glans og klare farver. Produktionen er dog både kompleks og dyr. Det kræver efter sigende over 3000 kokoner at lave et kilo silke.

Hvordan skelner man så mellem god og dårlig silke? Lange silkefibre er også her at foretrække. Personligt ville vi anbefale morbærsilke, dvs. dyrket silke, frem for vild silke, såsom Tussah-silke. Tussah-silkens fibre er fladere og grovere og giver et uregelmæssigt garn, der er vanskeligere at farve. Denne kvalitet er bedst egnet til tilbehør.

Læder

Når man køber skind fra bedre garverier, køber man det i hele huder. Læderets kvalitet varierer afhængigt af, hvor på dyret huden er taget fra, samt hvordan dyret er blevet behandlet (insektbid, ar osv.). Man taler om en gradering fra 1-3, hvor 1 anses for at have den højeste kvalitet og 3 den dårligste. Hvis vi retter blikket mod skoindustrien, er det antallet af sko, som producenten kan få ud af hver hud, der afgør prisen på de færdige produkter. Skoproducenter i premium-segmentet laver kun 1-2 par sko ud af en hud, mens budgetproducenter kan få helt op til 6-8 par ud af samme hud. Efterbehandling af skindet kan bevirke, at defekter camoufleres, men kvaliteten er stadig den samme. Du får med andre ord, hvad du betaler for.

ER SLIDSTYRKE DET SAMME SOM KVALITET?

Dyrere tøj i eksklusive materialevalg er ikke nødvendigvis mere slidstærkt. Det mest slidstærke tøj laves ofte af lange, kemisk producerede syntetiske fibre og gennemgår før- og efterbehandlinger, som resulterer i et produkt, der tåler slid. Håndlavet tøj kræver derimod omhyggelig håndtering og pleje. Du kan f.eks. ikke komme en håndsyet blazer i vaskemaskinen, og et par randsyede sko kan ikke behandles skødesløst og derefter forventes at holde hele livet.

Det handler alt sammen om smag og behag, og hvad du som bruger mener er vigtigst. Værdsætter du eksklusive materialevalg og tøj, som er lavet i hånden af en dygtig skrædder, eller er du en af dem, der mener, at kvalitet bør være lig med slidstyrke? Om du mener det ene eller det andet, er konstruktionen et fælles skæringspunkt. Uanset om tøjet er lavet i hånden eller ved hjælp af maskiner, skal det kunne holde til det formål, det er beregnet til. Hvordan ser man så det? Det plejer at være en god start at tjekke sømme og sømrum. Er tøjet syet ordentligt, eller risikerer det at gå op i sømmene? Binding og stoffets tykkelse kan også give et fingerpeg om, hvor godt tøjet kommer til at holde over tid. Tynde og sarte stoffer har en tendens til at gå itu og kræver ofte særlig pleje.

Kvalitet kan med andre ord indebære flere forskellige ting og bestemmes i vid udstrækning af forventningerne, men der er også en sammenhæng mellem pris og kvalitet. I sidste ende handler det om, hvad der er vigtigst for netop dig. Jo mere bevidst og vidende du er, jo mere vil du som regel få, både når det gælder kvalitet og penge.