Publiceret 17-01-2017
Den perfekte måde at dresse en blazer ned på er med et par jeans. Undgå jeans som har en unaturlig farve eller for kraftigt slid og sats i stedet på et par mere naturlige jeans uden alt for mange detaljer.
I det følgende giver vi et par enkle tips til, hvordan du kan matche jeans og blazer på en naturlig og stilfuld måde.
Pasform
Sørg for at matche pasformen i jeans og blazer. Dvs. at hvis du har et par jeans med en slim fit pasform, vil disse gå bedst sammen med en blazer med smal pasform. Ellers kan dit outfit hurtigt komme til at se uharmonisk ud. Det samme gælder desuden for din skjorte eller trøje.
Slid
Jo mere slid på jeansene, jo mindre formelt. En blazer er en forholdsvis formel beklædningsgenstand, mens jeans i forvejen er ret uformelt, og derfor vil et par mindre slidte jeans passe bedre til din blazer. Køb jeans i en god kvalitet og lad i stedet årenes brug sætte sit præg på dem. Det bliver et langt pænere og mere naturligt resultat.
Talje
Et par jeans med en lidt højere talje giver automatisk et mere velklædt udtryk og derfor vil jeans med en anelse højere talje egne sig bedre til en blazer.
Benlængde
Ligesom med jakkesætsbukser er det vigtigt, at dine jeans har den rette længde i benene. Få dine jeans lagt op ved en skrædder eller lav selv en fold eller to. Der er ikke rigtigt nogen bestemt længde som er korrekt, så det er mere ud fra hvad du selv foretrækker. Nogle ønsker at bukserne skal stumpe en smule, mens andre ikke kan lide at blotte anklerne. Det vigtigste er blot, at bukserne ikke bliver for lange, da de i så fald kan lave folder fordi de ligger og "hviler" på skoene.
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.