Sådan vasker du din rygsæk eller taske i tekstil:
1. Læs taskens vaskeråd nøje. Visse tasker i tekstil kan vaskes i vaskemaskinen, vi anbefaler dog at du vasker den i hånden, for at mindske slitage på materialet. Vær forsigtig hvis tasken har detaljer i læder.
2. Lav et vandbad og tilsæt et skånsomt vaskemiddel, se mængde på pakken.
3. Lad tasken ligge i vandet i nogle minutter inden du vasker den.
4. Gnid forsigtigt, og brug en blød børste ved pletter og snavs.
5. Skyl tasken nøje.
6. Kram forsigtigt vandet ud, og tør herefter på en luftig og tør plads. Undgå varme såsom tørreskab, føntørre eller radiator.
7. Ved behov, imprægner tasken. Nogle genimprægneringer udføres i selve vaskemomentet, andre ved hjælp af imprægneringsspray. Det de har til fælles er dog, at tasken skal være ren, for både snavs fedt og olie, samt rester af vaske- og skyllemiddel.
Angående imprægneringsspray:
Imprægneringsspray er ofte unødvendigt for dine tasker. Følg i stedet de generelle tips fra begyndelsen af dette indlæg. Skulle du til trods for dette ville imprægnere din taske, så sprayer du et jævnt lag på ydersiden af tasken, tørre derefter al overflødig spray af, og lader materialet tørre ordentligt. Gentag ved behov, som regel 1-2 gange pr. år.
Generelle tips:
For at holde din rygsæk, eller taske i tekstil, frisk så længe som muligt, er det en god idé at tømme, rengøre og lufte ofte, helst efter hver gang den har været i brug. Dette mindsker risikoen for fugtangreb og dårlig lugt. Hvis du er kommet til at hælde noget ud i din taske, er det vigtigt at vaske og lufte omgående, sådan at lugten ikke sætter sig. Det er naturligvis også vigtigt at lade tasken eller rygsækken tørre ordentligt, hvis den er blevet våd. Du kan med fordel tørre ved stuetemperatur, undgå varme fra tørreskab, føntørre, tørretumbler osv. Når det handler om opbevaring, er det en god idé at opbevare din taske på en mørk plads, fri for fugt og varme, og undgå direkte sollys da dette kan blege farven på tekstilerne. Fyld aldrig din taske til renden, da dette kan slide på håndtag og skulderrem, og medføre at tasken går i stykker. Pak kun det mest nødvendige, og vælg hellere en større taske, end at pakke for tungt.
Hvis du ønsker tips og råd til hvordan du vasker og rengører din taske i læder, finder du en guide til det
her.