
Sneakers til formelle outfits
Publiceret 11-10-2016
I løbet af de seneste par år er sneakers gået fra at være noget man udelukkende bærer i mere afslappede sammenhænge, til også at indgå som en del af garderoben i sammenhæng med jakkesæt, skjorter og pæne bukser. Tidligere på året skrev vi en artikel om hvordan man bærer sneakers til et jakkesæt, men at være velklædt behøves ikke nødvendigvis at være ensbetydende med at man gå i jakkesæt med slips og skjorte.
I det følgende kommer vi med 3 forslag til hvordan man kan snige sneakers med ind i mere formelle outfits, og på den måde skabe et interessent look.
Jakkesæt og sko, tone-i-tone
Én måde at få sneakers ind i dit formelle outfit er ganske enkelt ved at bytte de randsyede brune lædersko ud med et par tilsvarende brune sneakers i læder. Sneakers passer dog bedst sammen med et mere uformelt jakkesæt i f.eks. uld og derudover kan det være en god ide at matche sneakers og jakkesæt tone-i-tone. For yderligere at tilføje en afslappet attitude kan du erstatte skjorte og slips med en finstrikket trøje, som gerne skal være i en lysere nuance end jakkesættet.
Formelt med et sporty touch
Det er altid interessant at blande forskellige stilarter og ligeledes er en kombination mellem formelt og sporty et godt mix, hvis blot det bliver gjort rigtigt. Vi har valgt at kombinere et par jakkesætsbukser og en blazer i hopsack-stof sammen med en finstrikket hættetrøje. Hertil har vi valgt et par blå såkaldte "running sneakers" i ruskind, for at opnå et velklædt look med et sporty touch.
Velklædthed uden blazer eller jakkesæt
Som sagt tidligere, behøver en velklædt stil ikke nødvendigvis at indebære jakkesæt eller blazer. Det kan lige så vel eksempelvis være en skjorte med en trøje udover, samt et par velsiddende bukser. Her egner et par sneakers sig ligeledes fantastisk, så længe man blot har lidt føling med hvilke sneakers man skal bruge, for sneakers er i sig selv et vidt begreb. I eksemplet herunder har vi valgt at kombinere et par hvide sneakers med et par chinos, en denimskjorte, en zip-trøje og et prikket tørklæde. Et enkelt, flot og interessant outfit.
Tekst: Rasmus Motten, Care of Carl
Billede: Evelina Svantesson, Care of Carl
Vil du fortsætte hvor du var?
Kunderådgivning
Chat

Generelle spørgsmål
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.
Personlig stilrådgivning
Vi tilbyder i øjeblikket personlig stilrådgivning både via digitale og fysiske kundemøder i forbindelse med vores hovedkontor i Borås, Sverige.
Hvis du er interesseret og vil booke en tid med vores personal shopper, send en e-mail til [email protected], hvor du også angiver, om du ønsker et digitalt eller fysisk møde. Vi vender tilbage med flere detaljer og forslag til tider.
Vores stilrådgivere ser frem til at hjælpe dig med at opdatere din garderobe og investere i kvalitetsklæder, der holder over tid!