
Er de dyreste sko også de bedste?
Publiceret 06-11-2016
Hvad er det så der gør, at de dyre sko koster så mange penge? Det er et spørgsmål som mange, med rette, stiller sig selv, og hvis ikke man er inde i verdenen af håndsyede sko, så kan det måske også være svært at forstå. Der findes dog nogle faktorer, som altid er med til at sætte prisniveauet på sko; tiden brugt på produktionen, materialeforbrug og -kvalitet, samt den teknologi, viden og erfaring som skal til for at fremstille skoen.
Sneakers til 1.000 kr. fremstilles ofte i billigere læder, mange af produktionsmomenterne foretages maskinelt og efter "samlebåndskonceptet", og personalet som indgår i produktion kan nemt skiftes ud.
I fabrikker som fremstiller håndlavede sko, produceres der i bedste fald et par hundrede sko hver dag. Hver sko omfatter ca. 200 forskellige produktionsmomenter som laves i hånden, og bliver en nøglemedarbejder syg, kan produktionen næsten gå helt i stå, da der ikke er andre som har tilstrækkelige kundskaber inden for området til at kunne overtage jobbet.
Nogle foretrækker at have stor variation og udskiftning i deres skogarderobe, og her kan det være en god idé at vælge et billigere alternativ, så længe man bare er bevidst om at skoen, trods en god vedligeholdelse, ikke vil holde lige så lang tid som de dyrere modeller. Hvis man alligevel regner med at skifte et par sko ud efter en sæson eller to, så er et par sko til 10.000 kr. måske ikke den bedste løsning og man vil ikke nå at få nok værdi for pengene.
En sko som koster mange penge giver, udover et fantastisk materiale og håndværk, også en emotionel oplevelse, som man ikke får ved billigere alternativer. Man køber ikke bare en sko. Man køber historien og traditionen bag skoen, som ofte strækker sig over hundrede år bagud i tiden, og man køber et produkt der er lagt tid og kærlighed i. Følelsen af kvalitet er bestemt noget som bør tages med i ligningen.
Sidst, men ikke mindst, er en stor del af det som man betaler for den direkte effekt af kvaliteten i materialerne, tiden brugt på skoene og det exceptionelle håndværk - levetiden. Det kan lyde dyrt at betale flere tusind kroner for et par sko, men med den rette pleje kommer den dyre sko til at overleve mange par af den billigere sko. En dyr sko er altså dyrest ved købet, men ikke i længden. Spreder man prisen på et par sko udover levetiden, så vil den dyrere sko i mange tilfælde ende med at være det billigste alternativ.
Dermed ikke sagt at den dyreste model definitivt er den bedste, men det er ofte at pris og kvalitet går hånd i hånd, så længe at man blot husker på at kvalitetsbegrebet afhænger af ens behov. Kvaliteten skal altså afgøres i den rette kontekst.
Hvilket alternativ som er bedst er helt op til en selv at vurdere, og i sidste ende vil det altid være ens egne oplevelser med produktet som bliver den afgørende faktor.
Tekst: Mikael Vallin
Billede: Crockett & Jones
Vil du fortsætte hvor du var?
Kunderådgivning
Chat

Generelle spørgsmål
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.
Personlig stilrådgivning
Vi tilbyder i øjeblikket personlig stilrådgivning både via digitale og fysiske kundemøder i forbindelse med vores hovedkontor i Borås, Sverige.
Hvis du er interesseret og vil booke en tid med vores personal shopper, send en e-mail til [email protected], hvor du også angiver, om du ønsker et digitalt eller fysisk møde. Vi vender tilbage med flere detaljer og forslag til tider.
Vores stilrådgivere ser frem til at hjælpe dig med at opdatere din garderobe og investere i kvalitetsklæder, der holder over tid!