Vil man opleve det gode liv, la dolce vita, findes der ingenting, der kan måle sig med et klassisk og luksuriøst italiensk hotel.
Planlægger du en rejse til støvlelandet? Hvorfor så ikke tage nogle overnatninger, og gøre det til en del af oplevelsen. Tjek ind på et af de utrolige hoteller der findes i landet. Vi har udvalgt fem af vores favorithoteller, og tipser samtidig om hvad du kan opleve under dit besøg, og hvordan du bør klæde dig på rejsen.
Grand Hotel Tremezzo - Lake Como
Billede fra Grand Hotel Tremezzo
Grand Hotel Tremezzo åbnede sine døre i 1910 og er det hotel hvor
La Belle Époque, frisk oversat til den smukke tid, aldrig ender. Hotellet er beliggende på Comosøens vestlige bred, med en uovertruffen udsigt over dens turkise vandoverflade. Med tre pools, en privat strand og fem forskellige restauranter, findes der ikke ret mange grunde til, at du skal forlade hotellets område. Med mindre selvfølgelig, at du får lyst til en tur på en af hotellets to både, Batt og Ruy. Med sin ikoniske art nouveau-æstetik, og fantastiske interiør, kan
Hotel Tremezzo være verdens mest elegante hotel. Du bør klæde dig derefter.
Belmond Hotel Splendido - Portofino
Billede fra Belmond Hotel Splendido
Cirka 200 kilometer syd for Comosøen, finder man den lille by Portofino, kendt for sine pastelfarvede stenhuse og fotogene miljøer. Blandt byens grønne områder ligger
Hotel Splendido. En klosterbygning fra det 17. århundrede, der nu er forvandlet til en perle på den italienske riviera. Fra hotellets poolområde kan man kigge ud over Portofinos havn, tage trapperne ned til stranden, eller nyde en drink som Winston Churchill eller Humphrey Bogart, som begge tilhører hotellets imponerende liste over tidligere gæster. Et besøg på
Splendido handler om at slappe af og bare nyde. Så klæd dig afslappet og behageligt, og gør dig klar til at dykke ned i Middelhavets klare blå vand.
Villa Agrippina Gran Meliá - Rom
Billede fra Villa Agrippina Gran Meliá
Villa Agrippina Gran Meliá er et grønt gemmested i midten af Rom, bare et stenkast fra Vatikanet og det Sixtinske kapel. Under besøget står Roms kultur og mad i centrum. Hotellets beliggenhed lader dig enkelt besøge de fleste af seværdighederne, mens restauranterne og barerne byder på en oplevelse af mad og drikke på topniveau. Tøjet henter sin inspiration fra det klassiske italienske.
Hotel Lungarno - Firenze
Billede fra Hotel Lungarno
Som et krydstogtskib, der flyder på vandet, finder du
Hotel Lungarno, der hænger over floden Arno midt i Firenze. Udover sin beliggenhed, tilbyder hotellet en kunstsamling, der overtrumfer mange museer, med værker af kunstnere som Picasso, Bueno og Sironi. Er man ikke interesseret i kunst, kan man nyde et måltid på hotellets restaurant
Borgo san Jacopo, som er belønnet med en Michelin stjerne. Har man en interesse i klassisk herrestil, bør man planlægge sit besøg samtidig med den verdenskendte Pitti Uomo-messe, hvor tusindvis stilinteresserede indtager byens gader. Glem ikke blazeren.
J.K. Place - Capri
Billede fra J.K. Place
Capri er et ferieparadis, der næppe behøver en introduktion. Øen har været et feriested siden Romerrigets storhedstid, og selv i dag strømmer folk hertil, for at opleve dens magiske natur og kulturelle rigdom. Om man ankommer til Marina Grande med færgen, kan man kigge skråt til højre og hvile øjnene på
J.K. Place. Et hotel hvor man kan nyde et besøg svøbt i elegance og luksus. Vil man ikke ligge ved poolen hele dagen, tilbyder hotellet alt fra luksuriøse spabehandlinger til en vandretur med guide. Noget man ikke må gå glip af, er bådturene til nogle af Capris mange grotter. For at få det meste ud af dit besøg på
J.K. Place, bør dit tøj kunne klare både tid ved poolen og lange vandreture.
Hvad synes du om denne artikel?