Kokken og den legendariske tv-personlighed Anthony Bourdain, levede i en klar stilistisk retning, såvel som madcreateur, forfatter og velklædt personlighed. Vi giver et indblik i hans verden af grænseløs succes, og dyb elendighed.
Tekst: Mikael Vallin
Foto: Alamy
Publiceret
15-01-2022
Anthony Michael Bourdain fik som barn en kulinarisk åbenbaring, da han spiste østers for første gang, under familiens ferie i Frankrig. En oplevelse, der rørte hans dybeste væsen, og som medførte at han viede det meste af sit liv til mad og skabelse. Artiklen
Do Not Eat Before You Read This, blev udgivet af The New York Times i 1997. Her afslørede Bourdain meget detaljeret, hvordan det egentlig gik til i køkkenerne på stjernerestauranterne i New York. Hans tunge position i fødevareverdenen betød, at denne banebrydende artikel også gav vægt til Bourdains efterfølgende forfatterskab.
Bourdain, perfektionisten
Vores første og mest varige minde om Anthony Bourdain, var hans klare og dybdegående gennemgang af, hvordan man bruger hvidløg, når man laver mad. Hvordan du skærer hvidløg i tynde skiver, som de gør i filmen
Goodfellas, og opvarmer med hengivenhed uden at brænde det på. Og ikke mindst hvorfor det er helt forkastelig at bruge en hvidløgspresser. Også forklaringen på, hvordan og hvorfor du bruger skalotteløg, som fik undertegnet til at bande og svovle over disse små ovale delikatesser i årevis, for at sammen med en række andre rødder og krydderier via langsom reduktion, at skabe din egen demi glace til at forgylde hver ret med.
Forfatteren og kunstnersjælen
Kitchen Confidential: Adventures in the Culinary Underbelly. En dybdegående selvbiografisk gennemgang af livet i køkkenet på verdens mest eksklusive restauranter. Hvordan hans bager, høj på heroin midt i sit sværeste high, ringer og beder Bourdain om at redde sin balje med surdej. Hvordan Bourdain selv tilbragte dage i et kølerum, hvor han og hans kollega, høje på LSD, skabte en spektakulær middag med blandt andet håndskårne skulpturer af svampe. For sådan var hans liv: Fyldt med ekstrem passion og den geniale personlighed, der tog Anthony Bourdain fra at lede køkkenerne i New Yorks toprestauranter som Supper Club, One Fifth Avenue og Sullivan's, til at blive køkkenchef på Brasserie Les Halles i 1998.
Bøger blev til TV-serier, og Bourdain arbejdede også som producent, samt rejste verden rundt i sin serie
A Cook's Tour: Global Adventures in Extreme Cuisines, som derefter blev en bog. Et liv i overhalingsbanen i en rasende fart, balancerende på et kontinuerligt forbrug af forskellige stoffer. Som så mange andre superstjerner endte det med, at Anthony Bourdain tog sit eget liv på et hotelværelse i Kayserberg, Frankrig den 8 juni 2018. Det er dog blevet fastslået, at Bourdains død ikke var narkotikarelateret.
Stilforbillede
Vi vælger at mindes Bourdain som trail-blazeren, som i en gammel slidt lærreds- eller ruskindsjakke, solbriller fra Persol, støvler eller boots og t-shirt forkælede verden, med ærlige og varme sandheder om madlavning. Netop nu er dokumentaren
Roadrunner om Anthony Bourdains liv og virke aktuel. Indtil du har set den, vil vi opfordre dig til at læse Bourdains bøger, og blive inspireret af hans ligefremme og ærlige stil. Centrale elementer er slidte jeans, kvalitetsure som Panerai Radiomir eller Rolex Datejust, grove sko eller sneakers og solbriller som hans karakteristiske Persol 0649. Så hvad har Anthony Bourdain egentlig lært os om tøjstil? At det er ligesom med mad: Ukomplicerede råvarer af bedste kvalitet og håndværk, kombineret med ærlighed og viden, skaber uforglemmelige oplevelser, som verden sent vil glemme.