Jens Lapidus om Snabba Cash, skriveblokering og en blødere tøjstil

Det er en diset onsdagsmorgen, da vi kører langs Värmdös smalle veje på vej hjem til Jens Lapidus sommerhus. Vi har dagen inden fået at vide, at vi kan få brug for firehjulstræk på det sidste stykke, og det bør ikke være et problem for vores lejede XC90, som er spækket med tøj fra Kiton, som Jens skal få æren af at have på til fotograferingen. Udenfor kommer vi forbi et rødt skur og et gammelt gods, og hjorte græsser lidt hist og her. Da vi drejer af og begynder at nærme os, dukker en modernistisk træ- og betonvilla med store glasvinduer ud mod vandet og fyrretræerne op. Et perfekt sted at skriver bøger tænker vi. Da vi er kommet op ad den stejle bakke, og har parkeret bilen, møder Jens os i døren. "Gik det godt" spørger han med en smil og byder os velkommen ind. Vi hænger jakkerne, og går en tur rundt i huset. Vi får at vide, at det er tegnet af det prisvindende arkitektbureau Arrhov Frick.

Det går godt for Jens. Siden hans debutroman Snabba Cash, på dansk Cash, fra 2006, har han skrevet seks romaner, nogle novellesamlinger, en serieroman og en specialudgave. I 2017 besluttede han sig for at lægge advokaten på hylden, for at satse helhjertet på at skrive, og dermed kom alle hans jakkesæt i skabet, på bøjler. Nu klæder han sig mest i behageligt tøj siger han, men understreger at håndværk og kvalitet stadig gennemsyrer hans garderobe. Vi slår os ned i stuen, hvor højtalerne spiller artisten A36. "At lytte til musik er for mig en måde hvorpå jeg gør min research, og finder på nye ord til mine bøger" siger han og fortsætter "men jeg synes jo altså også at musikken er god" Samtalen forløber ledsaget af mere musik, kamerablitz og en knitrende pejs.

Du startede din forfatterkarriere da du arbejdede som højt anset advokat. Hvordan klarede du det?

- Da jeg skrev Snabba Cash arbejdede jeg som jurist ved domstolen, og da jeg skrev Aldrig fucke op (Aldrig Fucka Upp) og de andre bøger, arbejdede jeg som advokat. Jeg arbejdede blandt andet på Mannheimer Swartling for sidenhen at arbejde med straffesager. Når man arbejder med jura, sælger man sin tid, og jura er et meget tidskrævende fag. Du skal også altid være der for kunden. Jeg har været i forhandlinger om varetægtsfængsling juleaften, og nogle gange har jeg endda måttet aflyse en ferie for at hjælpe min klient. Men for at svare på spørgsmålet, så gav skriveriet mig en slags ny energi. Arbejdede kostede energi, da jeg altid skulle være hundrede procent fokuseret, intellektuelt, følelsesmæssigt og socialt. Når jeg skrev, blev det et fristed for mig, og det gav energi. Også selvom det blev mange sene aftener og nætter nogle gange.

Og nu står du her med flere romaner og novellesamlinger, mange af dem er blevet til både film og serier. Er det stadig lige så sjovt at skrive?

- Både ja og nej vil jeg sige. Snabba Cash var ren glæde at skrive. Jeg havde ingen børn dengang, og jeg arbejdede ved domstolen, hvor en hel verden åbenbarede sig, som jeg aldrig havde oplevet tidligere. Den var også meget terapeutisk at skrive, for at kunne håndtere mange af de grimme sager jeg hørte om på arbejdet. Jeg vidste jo heller ikke dengang, at Snabba Cash ville blive publiceret, eller at det overhovedet ville blive til en bog for den sags skyld. Jeg skrev bare på livet løs, om alt hvad jeg hørte i retten, og ja, den følelse er svær at finde tilbage til. Der har dog altid været noget ved at skrive, som udover mit job som advokat, har givet mig noget mere.

I 2017 forlod du advokatbranchen for at investere fuldt ud i at skrive. Har mere tid gjort det lettere eller sværere at skrive?

- At forlade mit job som advokat, var en svær beslutning, som tog lang tid for mig at tage. Familiemæssigt var jeg måske ikke tilstrækkeligt nærværende, når jeg både skrev bøger og arbejdede heltid som advokat. Sandheden er, at skriveriet til sidst blev som et helt almindeligt arbejde. Nu var det ikke nok bare at tænde for computeren, nu skulle der foretages researchrejser, PR på alle bøgerne, turneer og så videre. Underligt nok blev det også meget sværere for mig at skrive bøger, da jeg forlod advokatsamfundet. Vi flyttede til Mallorca på det tidspunkt, og der sad jeg, og havde al tid i verden til at skrive en god bog. Jeg arbejdede ikke som advokat længere, alle mine sædvanlige arrangementer var lagt på hylden, ingen forelæsninger. Jeg havde det mest frie liv, og jeg burde kunne skrive to romaner pr. år, men det tog mig fire at skrive Paradis City. Nu tror jeg derimod, at jeg er kommet ind i rollen som forfatter på heltid. Jeg tror at det er fordi, at vi er flyttet hjem til Stockholm igen.

Siden 2006, hvor Snabba Cash blev publiceret, er bandekonflikterne i Sverige optrappet, og er blevet mere grove. Hvordan ser du på den udvikling der er sket gennem de seneste år?

- At løse den udvikling vi ser i dag, er jo the million dollar question som alle stiller. Da jeg skrev Snabba Cash, kunne jeg nærmest ikke have skydevåben med i bogen, for de fandtes ikke i samme udstrækning som nu. Skulle man skrive en modsvarende bog med henvisning til dagens virkelighed, så skulle det selvfølgelig være lige modsat. Det kræves en masse for at løse denne udvikling. Dels en hårdere lovgivning, hvilket vi er begyndt at se. Mere politi, men også flere dybdegående samfundsindsatser, som jeg tror at de fleste også er ved at indse. Vi skal have en større indsats i skolerne, og vi skal forsøge at bryde med inddelinger og øge integrationen. Desværre findes der ikke lette løsninger på dette spørgsmål.

Hvor sandsynligt er det, at det dystopiske scenarie du skildre i din seneste bog Paradis City, hvor murere bygges op omkring de udsatte områder, for at beskytte befolkningen, bliver til virkelighed?

- Som du selv siger, så er Paradis City en dystopi, en slags advarsel på det der kan ske, hvis alt mislykkes. Det er ikke en prognose, men et worst case scenario. Med det sagt, så var den mægtig sjov at skrive, da jeg fik chancen for at tænke frit, på en måde som jeg ikke har gjort tidligere. Jeg fik mulighed for at skildre hvordan det ville være, hvis samfundet ville mislykkes. Eftersom det tog lang tid at skrive den her bog, nåede det jo næsten at blive værre i virkeligheden, i hvert tilfælde når det handler om skyderier og eksplosioner. Jeg måtte skrue op for volden endnu mere, da jeg ville have at bogen skulle skildre en dystopi, og ikke virkeligheden

Fra et emne til et andet. Hvordan vil du beskrive dit forhold til tøj?

- En stor del er interesse, men der findes også en del der er baseret på forventninger. Jeg synes at hvis du arbejder som advokat, så skal du se ud som en advokat. En retssal er ikke stedet hvor du skal udtrykke din personlige identitet. I andre lande bærer man bestemt tøj i retssalen, men så ekstreme er vi ikke her i Sverige. Når jeg tog jakkesæt på, for at tage mig til arbejdet, så gik jeg også ind i rollen som advokat. Man efterlader personlige holdninger og følelser derhjemme, og går ind i en professionel rolle. Jeg tror dog, at journalister der interviewede mig, da Snabba Cash udkom, forventede at møde en forfatter, men da de fleste af interviewene blev lavet i frokostpausen, dukkede jeg altid op i mørkt jakkesæt og Hermès-slips, altså mit arbejdstøj, som måske ikke er en typisk påklædning for en forfatter.

Er din tøjstil blevet anderledes efter at du er blevet forfatter på heltid?

- Jeg solgte faktisk næsten alle mine slips for nyligt, så det er måske svar på spørgsmålet. Min stil har helt sikkert ændret sig. Jeg bærer meget sjældent jakkesæt og slips i dag. Fra at have jakkesæt på i retten hver dag, så sidder jeg lige pludselig på Mallorca, iklædt en slidt t-shirt, shorts og espadrillos. Jeg tror kun at jeg havde blazer på to gange dernede, og den ene gang var til en 40 års fødselsdagsfest. Sidenhen kom covid-19 jo også, med al karantæne og hjemmearbejde, og det har bidraget til en mere blød stil. Jeg går gerne rundt i overshirt, t-shirt og drawstring-bukser i uld.

Snabba Cash er jo også blevet en fremgangsrig tv-serie på Netflix. Hvordan var det at få sin egen tv-serie hos en af verdens største streamingtjenester?

- Snabba Cash er næsten blevet lidt som en franchise. Tv-serien har ganske lidt med bøgerne at gøre, men tematikken er den samme. Det handler om to helt forskellige verdener der væves sammen. Vi besluttede ret tidligt, at serien ikke skulle handle om en karakter, der forsøgte at blive en del af overklassen, som i den første bog, men vi besluttede i stedet for at portrættere Sverige og underverdenen, hvilket føltes lidt mere relevant. Det føles selvfølgelig utroligt stort, og også glædeligt, at det blev så godt. Manuskriptforfatter Oskar Söderlund og instruktør Jesper Ganslandt gjorde et fantastisk stykke arbejde.

Hvad kan vi forvente i anden sæson?

- Jeg må jo egentlig ikke sige så meget, men det jeg allerede har set, ser rigtig godt ud. Manuskriptet har jeg selvfølgelig læst, og jeg tror at alle vil synes at sæson to bliver endnu bedre end den første. Jeg har ikke været lige så involveret i sæson to, men jeg tror at sæsonen bliver endnu mere mørk. Det jeg mærker er, at alle de involverede, alt lige fra manuskriptforfatter Oskar Söderlund, producenten Nicklas Wikström Nicastro og alle skuespillerne og medarbejderne bag kameraet, de synes på en måde, at dette er mere end bare en tv-serie. Snabba Cash er vigtig, og beskriver Sverige på en anden måde end nogen tidligere har gjort.

Du er også aktuel med dit eget produktionsselskab, som skal introducere indhold til film og tv.

- Dette er noget jeg længe har ville gøre, men jeg følte at jeg hade behov for en partner, der havde erfaring i branchen. Efter at have snakket ørene af på Nicklas Wikström Nicastro, sagde han til sidst op på SF Studios, for at satse helhjertet på vores produktionsselskab som hedder Strive Stories. Nicklas arbejder mere operativt, og jeg arbejder med idéer og som skaber. Kort og godt kan man sige, at vi udvikler idéer til film og tv.

Bortset fra Strive Stories og sæson to af Snabba Cash, hvad er så det næste der skal ske?

- Jeg fortsætter med at skrive, og skriver på nuværende tidspunkt på en bog der skal komme ud efter sommeren. I modsætning til Paradis City, så har den her bog været meget lettere at skrive. Jeg kan desværre ikke sige så meget mere end det, men det er fjerde bog i Top Dog-serien. Så er jeg på TV4 hver tirsdag, hvor jeg får lov til at tage et skridt ind i den juridiske verden igen, da jeg sidder som juridisk ekspert og analyserer forskellige retssager. Jeg er drevet af at have forskellige ting for mig selv på samme tid, og det er sjovt også at have tid til den slags interviews.