
Tre byer, du kan gå på opdagelse i med naturoplevelser lige rundt om hjørnet
Tekst: Mikael Vallin
Foto: Alamy
MILANO, ITALIEN

Hvis man ønsker en blanding af gammel kultur, stil og mode, Europas bedste restauranter eller sportsgrene som fodbold og Formel 1 på absolut højeste niveau, er Milano den oplagte destination. I nordlig retning kan man fra høje punkter i byen se alpernes snedækkede toppe, hvor vandreture, skiløb, mountainbiking og kajaksejlads nemt kan holde dig beskæftiget hele dagen kun en times kørsel i nordlig retning. Bjergtinder som Mount Bolettone og Mount San Primo giver imponerende naturoplevelser både sommer og vinter. Det centrale Milano tilbyder både det bedste af italiensk design langs Via Della Spiga samt små obskure skræddere i verdensklasse til dem, der har gjort deres research og fundet den stil, der falder i deres smag. Restauranter med stjerner i Michelinguiden ligger side om side med små familiedrevne trattoriaer bag døre uden skiltning. Afslut dagen og hvil de shopping-trætte fødder med en kølig drink og en dukkert i poolen på Ceresio 7's tagterrasse, en designoplevelse på linje med Dean og Dan Catens fingerspidsfornemmelse for design. Bo på det legendariske Hotel Indigo, et stenkast fra Milanos utroligt smukke katedral. Hvis man vil opleve byens virkelige sjæl, kan vi anbefale et løb før morgenmaden – tidligt om morgenen, hvor man vågner op sammen med byens befolkning.
SHIMLA, INDIEN

Som en uventet underdog på denne liste over støjende storbyer finder man Shimla, hovedstaden i regionen Himachal Pradesh i det nordlige Indien og lige på tærsklen til Himalaya. Hvis du vil kombinere bryllupsrejse og ekstremt smukke vandreture i et gammelt kulturlandskab, anbefaler vi et pitstop her på din rundtur i det nordlige Indien, fire timer og ca. 25 EUR fra New Delhi med fly og bus. Traditionel indisk arkitektur findes side om side med koloniale europæiske islæt på stejle bjergskråninger. Oplev en tur langs Kalka-Shimla Railway, der er med på UNESCOs verdensarvsliste. Hvis man ønsker naturoplevelser i regionen, anbefales blandt andet Rohtang Pass, Solang Valley, Spiti Valley, Beas Kund og Rupin Pass. Den bedste årstid for snerelaterede oplevelser er november til februar. Ellers er marts til juni at anbefale klimamæssigt.
PORTLAND, USA

Uanset om man er på udkig efter pulserende, eklektisk storbyliv med en blomstrende flora af livsstil, musik og kultur eller ønsker at vandre blandt fantastiske bjerge og natur, kan Portland, Oregon opfylde alle punkter på listen. Sneklædte Mount Hood er en majestætisk og konstant påmindelse om tætheden på naturen ved den østlige horisont. Byen er en intellektuel vugge, når det gælder bevidsthed og bæredygtig livsstil, og er blandt andet en af verdens mest righoldige byer, når det gælder vegetarisk og vegansk madkultur. Musikscenen er konstant, bred og frem for alt på et meget højt niveau. Alt fra obskure små, lokale bands i genrer, du mest af alt troede var soundtracket til dine bedste drømme om natten, til kendte islæt som The Dandy Warhols, The Decemberists eller The Shins. Dertil kommer, at det er et givet pit-stop for alle internationale bands, der er på tour.
Vil du fortsætte hvor du var?
Kunderådgivning
Chat

Generelle spørgsmål
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.
Personlig stilrådgivning
Vi tilbyder i øjeblikket personlig stilrådgivning både via digitale og fysiske kundemøder i forbindelse med vores hovedkontor i Borås, Sverige.
Hvis du er interesseret og vil booke en tid med vores personal shopper, send en e-mail til [email protected], hvor du også angiver, om du ønsker et digitalt eller fysisk møde. Vi vender tilbage med flere detaljer og forslag til tider.
Vores stilrådgivere ser frem til at hjælpe dig med at opdatere din garderobe og investere i kvalitetsklæder, der holder over tid!