Vi havde aftalt at mødes på Care Of Carls hovedkontor i Borås, Sverige, Henning, vores fotograf Evelina og jeg. Kl. 9.15 skulle vi med taxa til lufthavnen og mod Newcastle, via Heathrow. Målet: Barbour, i South Shields. Et varemærke som nok ikke behøver nogen nærmere introduktion, da de er en af de absolutte hjørnesten i den britiske stilhistorie og samtidigt var et af de første 20 varemærker, som vi startede op med i Care Of Carl for omkring seks år siden.
Rejsen havde både til formål at forstærke samarbejdet mellem Care Of Carl og Barbour, men også at give os, og jer, et dybere indblik i processerne hos den ikoniske producent af oliejakker, som helt siden slutningen af 1800-tallet har haft sin produktion på den vindblæste engelske kyst ud til Nordsøen. Vi var mildt sagt meget spændte på turen, og fulde af forventninger.
I lufthavnen startede vores rejse med en besked om tåge over London. Efter en forsinkelse på en times tid, kom vi endelig i luften og det føltes ikke som om at vi havde fløjet længe, inden vi, gennem vinduerne og disen, kunne skimte Londons travle gader og Themsen, som kringler sig gennem byen. I Heathrow fik vi hurtigt besked om at tågen havde flyttet sig nordpå, og blandt andet nu lå over Newcastle. Typisk engelsk vejr, og umiddelbart ikke noget under, at et land som England og deres vejrforhold, er oprindelsessted for oliejakken.
Efter en rejsedag, som endte med at blive fem timer længere end planlagt, landede vi endelig i Newcastle Upon Tyne, hvor en taxi førte os det sidste stykke vej hen til vores hotel. Den lange rejse havde gjort os lidt småsultne, og vi tog derfor ned på den lokale pub for at få en bid mad før vi skulle sove, samt en Nexcastle Brown Ale, som vi ikke helt følte at vi kunne komme udenom. Til information kan jeg sige, at den smager lige så godt derover, som den gør herhjemme. Mange tanker gik gennem hovedet den nat. Hvad venter os? Vi ville komme til at mødes med vigtige personer bag et af verdens mest velkendte og historiske varemærker inden for overtøj, og komme til at se hvordan hele processen fra start til slut fungerer. For folk som os, der interesserer sig for tøj, er dette en stor oplevelse. Kommer vi til at fremstå som børn i en slikbutik? Skal man have tweedjakken eller det mørkeblå jakkesæt på? Slips eller ej? Man bliver en smule star-strucked, og spørgsmålene og i-landsproblemerne ligger og håber sig op.
Onsdag morgen og en taxatur med en meget snaksagelig mand, som, akkurat ligesom os, ikke var helt sikker på hvor på Barbours store fabriksområde vi skulle hen. Vi finder dog vej til en lille reception, og får skrevet os ind i besøgsbogen. Jeg lader blikket vandre lidt rundt og stopper op ved en glasmontre med en gammel Triumph motorcykel og en Barbourjakke fra den motorsportsinspirerede International-serie. Nu er vi her. Det er her det sker!
Efter et kort stykke tid bliver vi budt velkommen af Barbours ansvarlige for global PR og sponsoraftaler, Sue Newton. Vi bliver ført gennem smalle korridorer, og ind til det store showroom, hvor vi efter engelsk skik bliver budt på en lille kop te.
Showroomet er delt op i sektioner, som giver et godt overblik over de centrale dele i Barbours forskellige kollektioner. Dobbeltknappede tweetjakker designet af Patrick Grant fra samarbejde med Norton & Sons, sammen med korte jakker og tasker fra Barbours outdoor-kollektion. Jeg er lidt forundret over at ingen af jakkerne fra "International-kollektionen" er at finde, men det skal dog senere vise sig at have den forklaring, at man har valgt at adskille denne kollektion fra de andre, da den motorsportsinspirerede kollektion og dens attitude adskiller sig markant fra de klassiske modeller.
Til slut kommer vi igennem en lille anonym korridor og ender op foran en diskret dør med et sløret vindue. Sue informerer os om, at vi befinder os lige uden for hjertet i Barbours virksomhed - produktionshallen. Det er her alle syerne sidder, og stedet hvor de fleste af Barbours klassiske modeller bliver syet. Sue spørger kort: "-Are you ready?.."
Der er er helt stille i den svagt oplyste korridor....
Sue åbner derefter resolut døren på vid gab. Vi går ind og bliver mødt af et inferno af energi og intensiv produktion, samt lyden af raslende symaskiner. Tøj tages ned og hænges op på kroge og bøjler, og hurtige syersker syer med en utrolig fart og præcision. Bag larmen fra symaskinerne toner lyder af Simon & Garfunkel ud fra radioen, lige præcis så højt, at det kun lige kan høres.
En Barbourjakke kan bestå af hele 160 dele som sættes sammen via 36 processer, som bliver udført af nærmest lige så mange specialiserede medarbejdere.
Idet vi træder ind i produktionshallen føler jeg at intensiteten og energi fra alle disse processer møder os på samme tid, som en væg, og oplevelsen er både forvirrende, overvældende og helt fantastisk på en gang.
Vi går gennem hallen for at komme hen til starten i produktionsprocessen, ved bordene hvor alle stofstykkerne bliver skåret ud. På vejen derhen passerer hyller med enorme mængder stof med forskellige mønstre, grovhed og kvalitet. Millimeterpræcise elektriske skæremaskiner glider over tykke bundter af stof, hvor det øverste lag er dækket med skabeloner af tøjets silhuetter.
Gennemsnitsalderen blandt syerskerne i produktionen vil jeg skyde til at være omkring 47-48 år. Alle er kvinder, undtagen en mand i 30'erne. Efter overvældelsen fra de første indtryk har lagt sig, kan vi konstatere at Barbour skiller sig markant ud i forhold til andre besøg vi har været på, hvor der har været automatiserede elektroniske syprocesser, som mange moderne varemærker benytter sig af. Som andre varemærker har Barbour også svært ved at anskaffe syersker, selv om de anses for en af de mest traditionsrige og velrenommerede producenter af overtøj. Problemerne med at anskaffe nye medarbejdere bunder både i at Barbour stiller høje krav til deres syersker, men også fordi det ikke længere er lige så attraktivt at være syerske, som det tidligere har været, hvilket også er en af grundene til den forholdsvist høje gennemsnitsalder.
Med en ambition om selv at håndtere manglen på dygtige medarbejdere har Barbour startet "The Barbour Academy". En form for oplæringsprogram, hvor man i løbet af 10 uger lærer de grundlæggende sømme- og syteknikker og -teorier. Ved kursets afslutning får alle deltagere tilbudt et jobinterview ved Barbour, men ingen garanteres et job, medmindre man opfylder de høje krav som Barbour stiller. The Babour Acedemy er forholdsvist nystartet, så det er endnu umiddelbart svært at spå om effekten af det.
Fem ”monteringslinjer” er hele tiden i drift samtidigt. Der er ikke mangel på efterspørgsel efter produkterne, og man syer så hurtigt man kan. Knappestolper fæstnes til bryststykkerne, foret sys på plads, lommer sys på, ærmer bliver foret og fæstnet. Eftersom jeg tidligere har monteret bildele på Volvoer, kan jeg ikke helt lade være med at trække paralleller i arbejdsprocesserne.
Hver station udfører en kvalitetskontrol af de tidligere udførte processer, hvorfor tøjet bliver kvalitetskontrolleret mange gange i løbet af produktionen. Produktionen afsluttes med en omfattende kvalitetsgennemgang, hvorefter den færdige jakke udstyres med en unik stregkode og indlæses i Barbours system. Fabrikken producerer ca. 110.000 til 120.000 stykker tøj om året, baseret på omkring 50 forskellige designlinjer.
En duft af den karakteristiske olieimprægnering hænger tungt i luften, men det er dog ingenting i forhold til den duft vi senere skal komme til at møde i afdelingen for reparationsværkstedet. Disse lokaler ligger i forlængelse af produktionshallen, og da vi går igennem døren til værkstedet fyldes næse og lunger af en kraftig duft, der bedst kan beskrives som en blanding af et gammelt militærlager, fiskeri og jagthytte, krydret med lugten af olie, metal og gammelt stof.
En flygtig tanke passerer, om et fiktivt samarbejde mellem Barbour og Comme des Garcons, hvor Rei Kawakubo skal forsøge at genskabe duften fra værkstedet i en af sine avant-garde parfumer.
Det er her
oliejakker fra hele verden sendes til for at restaureres, repareres eller få et servicetjek, alt efter ejeren af tøjets specifikke ønsker. Vi ser jakker i alle tænkelige former for udseende, modeller, årgange og tilstande. I nogle tilfælde drejer det sig blot om en enkelt knap, der skal sys fast, eller en jakke som skal vokses. I andre tilfælde ser det nærmest ud som om jakken er ved at falde fra hinanden, men ejeren ønsker bare at udskifte den ødelagte lynlås. Her får man lidt en ide om, hvor meget folk faktisk sætter pris på de Barbourjakker som de har købt.
Jane, som guider os rundt i værkstedet, fortæller om ejere af jakker som sender jakkerne ind med medfølgende Guinessøl, til dem som skal reparere dem. Det er nærmest som om jakkerne har deres egen sjæl og er blevet en del af familien. Blandt ting man har fundet i lommerne ved reparation og service, kan blandt andet nævnes kærlighedsbreve, penge, nøglerne til Sankt James Paladset, fårehaler, ammunition og en lille glasflaske med abeblod.
I værkstedet finder vi også opvarmede borde, som bruges når jakkerne skal have en ny gang voks. Barbours voks kan ikke anvendes og stryges ind på et "koldt" stykke tøj, da imprægneringen i så fald ikke vil gå ind i stoffet, men bare sætte sig udenpå og ikke give nogen effekt. Derfor har de specieldesignede opvarmede borde, så resultatet bliver så godt som muligt.
Vi følger på et senere tidspunkt op med en guide om, hvordan du selv kan vokse din Barbourjakke.
Efter et fantastisk besøg i fabrikshallen, går vi nu tilbage mod bygningen, hvor vi mødtes samme morgen. Småsnakken med Sue kommer til at handle om
Barbour som virksomhed og deres forhold til andre engelske producenter af oliejakker på markedet. Hvad er Barbours filosofi i forhold til konkurrencen inden for engelsk håndværkstradition? ”-Barbour er stadigvæk en familievirksomhed, som i dag drives af femte generation” indleder Sue.
Margaret og Helen Barbour er fortsat en vigtig og aktiv del i virksomhedens ledelse, og få afgørelser træffes uden deres indblanding. Margaret har et meget personligt touch på hele virksomheden, og har relationer til alle lige fra syeskerne til ledelsen. Det ene øjeblik træffer hun store globale beslutninger, og det næste snakker hun med syersken om hvordan det står til med familien.
Produktionen, markedsføringen og varemærket præges i høj grad af dette. Barbour ser sig selv som en premiumproducent med en familiedrevet virksomheds bevidsthed og omtanke. Man lægger stor vægt på den historiske arv og virksomhedens rødder. Barbour startede som producent af arbejds- og brugstøj med god slidstyrke. I løbet af årene har Barbour dog udviklet sig til også at nå ud til andre målgrupper og kunder, og her har udviklingen inden for mode selvfølgeligt spillet en stor rolle. Selvom udviklingen har gjort Barbour mere modebevidst, er Barbour stadigvæk ofte det foretrukne valg blandt fiskere, jægere, landmænd og andre grupper, som har brug for alsidigt overtøj med god slidstyrke, som tåler vind og vejr.
Da vi kommer tilbage til showrommet, hvor turen startede, er tiden kommet til at møde en anden af de vigtige funktioner i Barbours virksomhed, designteamet. Designteamet udvikler og designer størsteparten af tøjet som Barbour producerer. Designchefen Gary Janes er en livlig, sympatisk og karismatisk personlighed, som sammen med sin kollega Elizabeth Okaroh først giver os en kort mundtlig gennemgang af Barbours forskellige kollektioner, hvoraf Heritage, International og Dept. (B) indgår i Care of Carls sortiment.
Vi får en gennemgang af tøj fra Barbours arkiv. Oliejakker i diverse forskellige modeller, hvor produktionsdaoen strækker sig helt tilbage til forrige århundredes begyndelse. Blandt andet ser vi lange kapper, som er blevet brugt af kuske, dengang det stadig var normalt med hestevogne. Nogle af de gamle modeller er slidte efter mange års hårdt brug, men faktisk er størstedelen i forbløffende god stand.
Når man ser de gamle modeller er det tydeligt at Barbour henter megen inspiration og detaljer fra gamle modeller, når de nye kollektioner skal designes, hvilket både tilfører tøjet nyt liv og samtidigt et historisk touch.
Under rundturen fik vi fortalt en interessant historie om en højt rangeret kaptajn inden for faldskærmstropperne i Falklandskrigen, som holdt så meget af sin Barbour jakke, at han henvendte sig direkte til Barbour for at få foretaget nogle tilpasninger i forhold til hans virke som soldat. Dette var bl.a. en stor inderlomme til førstehjælpsudstyr, små lommer til våbenværktøj, kroge til at hænge udstyr i og forstærkninger, som gjorde at jakken blev mere holdbar.
I foret på originalen ser man den håndskrevne teksten som oplyser om kaptajnens blodgruppe, personoplysninger og andre koder, som var vigtige.
Under den intensive rundvisning og historielektion, samt til den efterfølgende frokost, fik vi snakket om alt lige fra inspirerende boghandlere i Portugal, til tankerne bag forskellige linjer i Barbours produktion, den engelske tradition omkring godt håndværk og håndlimede Macintoshfrakker.
Frokosten blev efter af et besøg i det separate showroom, som bruges til
Barbours International-linje, en linje af tøj som i grund og bund bygger på jakkemodellen International, men som herfra har forgrenet sig ud i lignende jakkemodeller og andre stykke tøj. Koblingen til engelsk motorsport, Triumph og ikoner som Steve McQueen er stærk.
Etter dette afrunder vi første del af dagen og tager afsked med fabrikken og Sue.
Senere samme aften mødes vi igen med Sue og hendes kollega, chefen for Barbour Europa, til middag. Sammen med dem fulgte en hel skare af internationale modejournalister, hvoraf der blandt andet var en repræsentant fra et svensk herremodeblad, som vi gerne delte vores erfaringer med.
Efter middagen gik vi trætte, mætte og fulde af indtryk tilbage mod hotellet. Konklusionen på vores besøg er at Barbour er og bliver en institution i den engelske og globale stilhistorie, og vi fik i høj grad bekræftet hvorfor Barbour er en del af sortimentet hos Care Of Carl. Deres produkter unikke, både i forhold til kvalitet, design og historie, og man skal lede længe efter folk som brænder lige så meget for det de laver som de gør hos Barbour.
Tekst: Mikael Vallin, skribent Care of Carl
Foto: Evelina Svantesson, fotograf Care of Carl