Juleaften nærmer sig med hastige skridt og til dig som endnu ikke har fået købt dine julegaver, kommer vi i dette indlæg med 10 gode julegavetips.
Vi ved alle hvor svært det kan være at finde de rigtige julegaver til familie og venner. Herunder har vi udvalgt 10 julegaveidéer som kan være med til at hjælpe dig lidt på vej.
1. Pung i vegetabilsk garvet læder
En pung er altid en god og praktisk gave. Denne model fra Tärnsjö Garveri er et resultat af uovertruffent håndværk. Fremstillet i Tärnsjö, Sverige, af skind fra svenske dyr. 2. Brætspillet til gentlemanden
Hvis man synes det er svært at give tøj i gave, så er et brætspil altid et godt alternativ. Se eksempelvis dette fine og eksklusive backgammonspil fra Smythson.
3. Et klassisk halstørklæde
One-size produkter er også altid et godt valg, når man er ude efter den perfekte julegave. Dette tartanmønstrede halstørklæde fra Barbour er en klassiker som passer ind i enhver garderobe.
4. Et sæt lysestager
En gave til hjemmet er ligeledes en gode idé. Her har vi valgt et sæt lysestager i messing i tre forskellige højder fra Skultuna, som vil passe ind i de fleste hjem.
5. En parfyme
Med en fantastisk duft af bl.a. bergamot og solbær er Aventus-parfumen fra Creed en god gave til den velklædte mand.
6. Et vedligeholdelsessæt til sko
Selv om det ofte bliver opfattet som en "kvindeting", så er der også utroligt mange mænd som elsker sko. Og hvad er da bedre end et vedligeholdelsessæt til skoene, så de kan pudses og plejes.
7. Et par handsker
Handsker er en af vinterens bedste accessories. Uheldigvis har man dog en tendens til at forlægge dem forskellige steder, og derfor er handsker altid en god gave, da man nærmest ikke kan have for mange af dem. En neutral farve som brun passer ind i de fleste garderober og holder sig også pæne med tiden.
8. Paraplyen - praktisk og stilfuld
Paraplyen forbindes måske nærmere med efterår end vinter, men sandheden er jo at det desværre ofte regner mere end det sner. Desuden er paraplyen et meget stilfuldt stykke tilbehør, så en flot og holdbar paraply fra eksempelvis engelske Fox Umbrellas, vil med sikkerhed falde i god jord.
9. Toilettaske i læder
En stilfuld toilettaske er en fantastisk gave til manden, som ofte er på farten. Har vi udvalgt en elegant variant i brunt læder fra Baron.
10. Manchetknapper til den stilinteresserede
Inspireret af klassiske britiske traditioner, fremstiller Alice Made This stilrene og veldesignede accessories. Disse manchetknapper er fremstillet i kobber og tilføjer noget ekstra elegance til påklædningen. Tekst: Jon Carrington
Billede: Evelina Svantesson
Hvad synes du om denne artikel?