Selv om de fleste af os spenderer størstedelen af vinterhalvåret indendørs, på varme kontorer eller i en forelæsningssal, så kan et par velvalgte støvler være gode at have når kulden rigtigt bider. Vi går igennem 10 af vores favoritter til denne sæson.
Tekst: Jon Carrington
Foto: Charlotte Håkansson
Publiceret
12-11-2017
Da et par ordentlige støvler kan være lidt af en investering kan det være en god idé at tænke over dine behov inden du træffer dit valg. Skal de primært bruges på arbejde, er det måske bedst med en mere enkel og uforet model. Skal du derimod ud og gå meget i sneen, skal du nok vælge et par som har en grovere sål og er lidt varmere.
Prøv til at starte med at finde et par som du kan have mest mulig glæde af all-round, og derefter kan du udbygge din skogarderobe med lidt mere særlige modeller.
Herunder har vi udvalgt 10 af vores favoritter fra denne sæson.
Loake 1880 Pimlico MTO
En af Care of Carl’s egne modeller til efteråret er denne chukkaboot lavet i samarbejde med Loake, fremstillet i præget kalveskind. Den prægede struktur og mørke tone af burgundy gør den til et godt bud til arbejdet.
Crockett & Jones Northcote
En glat og enkel støvle med snørebånd fra Crockett & Jones. Et godt valg til jakkesæt og generelt en lidt mere velklædt beklædning.
Heschung Ginko
Modellen Ginko er en af det franske mærke Heschungs mest ikoniske modeller. Med sit delte tåparti og det øvre skaft i ruskind stikker modellen ud på en diskret måde og fungerer godt i både afslappede og formelle sammenhænge.
R.M. Williams Blaxland
Når man taler om klassiske støvler er det uundgåeligt at tale om R.M. Williams og deres klassiske chelseaboots. Her har vi valgt en alsidig model med gummisåler i sort ruskind.
Crockett & Jones Islay
Modellen Islay fra Crockett & Jones er stort set hvad man vil kalde den stereotype snørestøvle. Det høje skaft, det grynede skind og broguemønstret, bliver det meget bedre end det?
Loake 1880 Wolf
En foret vinterstøvle som giver os følelsen af en forlænget weekend på landet eller en herlig skovtur i den bidende kulde. Navnet Wolf gør bare støvlen endnu mere passende til den bidende vinterkulde.
Diemme Roccia Vet Original
Det italienske mærke Diemme henter meget af sin inspiration og sine kundskaber fra sin hjemby Montebelluna hvor størstedelen af alle verdens alpine sko fremstilles. Deres alpininspirerede snørestøvler forbinder på en stilfuld måde hverdagsbeklædning med funktionel stil.
Loake 1880 Anglesey
Anglesey i lys ruskind fra Loake 1880. En af mærkets nyheder denne sæson, og er en afslappet model dog med en smule dresset følelse.
Edward Green Galway
Lækre støvler i grain-læder fra det britiske skofirma Edward Green. Tillverkade i ett mjukt kalvskinn och med sina slittåliga gummisulor är de en potentiell favorit för vinterhalvåret.
Grenson Fred
Rustikke støvler fra det anerkendte britiske mærke Grenson. Med sin lidt lysere kant rundt langs sålen får det klassiske design en lidt mere moderne fornemmelse som gør at de ikke kun virker hjemme ude på en stor herregård.
Se flere støvler her »