Sådan gør du
For at give dine sko den bedste pleje, anbefaler vi at du behandler dem med skocreme efter ca. hvert tiende brug. Til dette foreslår vi at du anvender produktet Creme Pommadier 1925 fra Saphir, et produkt som både imprægnerer skoene, såvel som giver dem ny glans.
Begynd med at påføre små pletter af creme på skoen med en påsmøringsbørste. Den totale mængde creme du bruger til et par sko bør ikke overstige størrelsen af en en-krone. Husk at der er relativt mange farvepigmenter i
Creme Pommadier 1925, så for ikke at miste skoens oprindelige farve bør du ikke bruge for meget af creme. Faktisk er et godt råd ved skopleje, at man hellere skal bruge lidt for lidt end lidt for meget.
Der findes også skocreme uden pigmenter, disse bør man være forsigtig med da de ved hyppigt brug kan give skoen en ucharmerende grå hinde.
Efter at have fordelt creme på skoen kan du begynde at smøre den ud med din påsmøringsbørste, så den fordeles jævnt. Undgå at stryge creme på i cirkler, stryg den hellere på i rullende bevægelser, da det er mere skånsomt for skindet. Lad derefter cremen virke i omkring fem minutter. Når der er gået fem minutter kan du med let hånd begynde at børste skoene med en pudsebørste. Når skoen begynder at blive lidt blankere, kan du øge trykket på skoen for at give den lidt ekstra glans. Undgå at børste skoen alt for hårdt det samme sted, da det kan give friktionsskader og mørke pletter.
For at afgøre om behandlingen er færdig eller ikke, kan du se om børsten er tør. Hvis børsten er tør er vedligeholdelsen færdig. Dette forudsætter at du har brugt rigeligt med Skocreme. Hvis du vil have skoene til at få endnu mere glans kan du behandle dem med en voks, hvilket vi vil komme nærmere ind på i næste afsnit.
Normalt behøver du ikke megen skocreme for at få et fint og plejende resultat. Start forsigtigt ud.
Put små klatter skocreme på skoen for at få en passende mængde. Smør derefter grundigt ud. Skoene kan blive en smule matte når du har smurt skocreme på. Lad dem stå nogle minutter.
For at få glansen frem i skoene skal du pudse dem med en pudsebørste. Resultatet efter en behandling med Saphir Creme Pommadier 1925.
Giv skoen lidt ekstra glans
Udstyr -Vokscreme
-Påsmøringsbørste
-Pudsebørste (gerne af gedehår)