En af de mest almindelige og klassiske kombinationer er bukser og blazer. Men hvordan kombinerer man bedst muligt? Dette er et problem for mange, og derfor giver vi her nogle tips og råd til hvordan man bedst kombinerer bukser og blazer.
Tekst: Mikael Vallin
Foto: Evelina Svantesson
Publiceret
29-05-2016
Inledningsvis skal det siges at man ville kunne skrive spalte op og spalte ned om dette emne, både i forhold til kombinationer af varme og kolde farver, farvernes mæthed, materialer, teksturer osv. Jeg skal dog forsøge at holde det nogenlunde kort og præcist, så de vigtigste punkter bliver fremhævet.
Som udganspunkt kan det nævnes at der findes et par meget alment anvendte kombinationer når det kommer til
blazer og
bukser. Det typiske sæt til sommerhalvåret er marineblå blazer og beige chinos, mens de lyse
chinos ofte bliver skiftet ud med et par grå bukser i flannel til efterår og vinter. Den marineblå blazer går dog ofte igen, hvilket bl.a. skyldes at den er anvendelig i kombinationer med mange forskellige farver og materialer. Med andre ord - det kan næsten ikke gå galt med en marineblå blazer.
Men hvad gør man så, hvis man finder en blazer som man bare ikke kan få ud af hovedet igen? Og det også selvom man ikke har nogen ide om hvordan eller hvornår man skal få den brugt. I første omgang bør du altid tænke om du i det hele taget virkelig har brug for den. Dette kan man dog ofte nemt få overbevist sig selv om og derefter begynder arbejdet så med at finde frem til hvordan man skal kombinere blazeren med den resterende påklædning, og her kommer bukserne i første række.
Der findes et par aspekter som man altid bør tage i betragtning; Hvilket materiale er blazeren fremstillet i, tykt eller tyndt? Hvordan er teksturen i stoffet, fin og glat eller mere ru og kraftig? Dette er de vigtigste elementer og afgør hvilke bukser du kan bære sammen med blazeren.
Hvis blazeren du har købt er fremstillet i tweed, flannel eller manchesterstof, så passer den bedst til et par bukser som ligeledes er fremstillet i et grovere og tykkere materiale, som eksempelvis denim, flannel, grovere bomuldstwill eller manchesterstof. Hvis ikke stoffenes kvalitet og tekstur matcher, og du eksempelvis bærer en grov uldblazer til et par fintvævede bukser, så kan der hurtigt opstå visuel ubalance i dit outfit. I dette tilfælde bør du i stedet matche de fintvævede bukser med en blazer i nogenlunde samme kvalitet og tekstur.
Stof, kvalitet og tesktur er altså vigtige aspekter, men det vigtigste er dog kombinationen af farver, hvor vi allerede har fastlagt at marineblå går godt sammen med mange farver. Jeg plejer, meget overordnet, at opdele farver i varme og kolde farver. Varme farver som marineblå, brun, beige, mosgrøn og forskellige nuancer af disse, går godt til hinanden, og holder du blazer og bukser i disse farver og nuancer vil du kunne kombinere med god succes.
I den koldere farveskala indgår toner af grå, sort og hvid, som kan gå godt sammen. Lysere toner af gråt kan dog også sagtens gå sammen med nogle af de varmere farver som blå, brun og grøn.
At vælge blazer og bukser i samme farve, kan sagtens fungere godt, eksempelvis mørkeblå blazer og mørkeblå jeans. I forhold til min personlige smag, så foretrækker jeg en blazer i en lidt mørkere nuance end bukserne. Altså mørkeblå blazer og bukser i en lidt lysere blå, samme gør sig gældende for grå.
Derimod er en beige blazer til et par beige chinos i forskellige stofkvaliteter sjældent en god kombination. Det ligner ikke et jakkesæt, men nærmere en person som har forvirret sig væk fra en safari.
En myte som vi gerne vil aflive er, at "sorte blazere går til alt". Sort kan give en meget hård og skarp kontrast til de fleste farver, og det kommer hurtigt til at se forkert ud. Desuden findes der ca. lige så mange nuancer af sort som der findes tøj i sort, så undgå gerne at forsøge at kombinere et par sorte bukser til en blazer, som oprindeligt ikke passer sammen. Dog skal det siges at sorte og vaskede denimbukser ofte fungerer udemærket til de fleste sorte uldblazere, i fald af at stof og tekstur også matcher.
Hvis vi vender tilbage til "drømmeblazeren", så er det ofte at den er mønstret, hvilket ikke ligefrem gør den nemmere at kombinere med. Her bør du dog vende tilbage til ræsonnementet om at matche farver som harmonerer med hinanden. Her er tre råd som burde kunne hjælpe dig lidt på vej, når du skal vælge bukser til en mønstret blazer;
1. Find bukser som harmonerer med blazerens grundfarve.
2. Find bukser som har samme farve som en af farverne i blazerens mønster.
3. Grå eller blå jeans kan matches med utroligt mange farver.
Husk dog på at dette er meget forenklede og overordnede råd, og at der findes langt flere aspekter og muligheder når man først begynder at sætte sig lidt ind i det.
For at forsøge at sætte ovenstående på prøve har vi taget en mønstret blazer fra Care of Carls sortiment og sammensat den med tre forskellige bukser, ud fra tre ovenstående råd. Bukser som harmonerer med blazerens grundfarve, bukser som har samme farve som en af farverne i blazerens mønster og grå eller blå
jeans.
Held og lykke med dine egne forsøg på kombinere blazer og bukser. Husk at vi altid er klar til at komme med råd og vejledning, hvis du ønsker det.