Italiensk stil kommer fra en æstetisk interesse, som er dybt forankret med landets folkesjæl. Nedenfor viser vi tre Italien-inspirerede kombinationer med høj stilgrad.
Tekst: Mikael Vallin
Foto: Ted Olsson
Publiceret
06-04-2021
Selvom en italiener er afslappet klædt, er det oftest gjort med stor omtanke og kundskab. Der findes en lang tradition af stolthed, i at klæde sig pænt på og se godt ud. Man lærer sig dette tidligt i livet, og det er en naturlig del af hverdagen. For at give helheden en mere moderne og aktuel følelse, holder vi farveskalaen, detaljeniveauet og kontrasterne nedtonet. Det mest fremtrædende karaktertræk i en afslappet italiensk stil, er dog sjældent tøjet i sig selv, men mere den selvfølgelighed hvorved man har det på. Det er ikke et spørgsmål om hvorvidt det ser godt ud - det er et faktum. Nedenfor viser vi tre konkrete eksempler på repræsentative kombinationer.
Jakke og loafers
Man kan ikke snakke om italiensk stil, uden at finde en jakke i dette sammenhæng. Bær den afslappet med kun den midterste knap knappet, italienske chinos i beige og pennyloafers i mørkebrunt ruskind.
Fieldjacket og sneakers
En fieldjacket er næsten synonym med afslappet italiensk stil. Mange velklædte mænd bærer den over blazeren, men den passer også fremragende sammen med et par jeans eller chinos. Her med et par minimalistiske sneakers i kanvas og bukser i off-white, i en meget nedtonet farveskala.
Italiensk harrington og derbys
Valstarino fra Valstar er den italienske fortolkning af den klassiske Harringtonjakke. Bær den med diskrete jeans, bløde ruskindssko og solbriller.
Hvad synes du om denne artikel?
2 Kommentarer
Fantastisk inspiration :-)
Den07 april 2021
@Mads Werner: Tusind tak!
Den07 april 2021