Selvom t-shirten egner sig perfekt til en varm sommerdag, så kan det indimellem være dejligt at variere med andre alternativer, når man har brug for lidt afveksling. I dagens indlæg kommer vi med tre alternativer til t-shirten, som både holder dig afkølet og stilfuld på samme tid.
Tekst: Sebastian Fredriksson
Foto: Evelina Svantesson
Publiceret
23-05-2018
1. Hørskjorten
For en napolitaner er en luftig
hørskjorte nærmest lige så hellig som det italienske flag. Det er muligvis en mild overdrivelse, men ikke desto mindre så er Napoli hjemby for nogle af verdens bedste skjorteproducenter, også omfattende hørskjorter, såsom bl.a. Barba Napoli og Finamore Napoli.
Det skyldes måske ikke mindst det varme klima, hvor den lette og luftige hørkvalitet egner sig særligt godt, når man gerne vil opretholde stilen i sommervarmen. For at fuldende den italienske stil kan du matche med et par chinos fra
Incotex eller Jacob Cohën, der ligeledes gør sig godt i sommervarmen.
2. Polotrøjen
Den kortærmede polotrøje bliver af mange opfattet som et mere sportsbetonet alternativ til sommeren. Faktum er dog at polotrøjen kommer i utroligt mange afskygninger, som både passer under uformelle såvel som formelle omstændigheder. Tag eksempelvis
Orlebar Browns Terry Polo i frotté. Et uformelt alternativ, der er som skabt til en dag på stranden og timer i solen.
Du kan også gå efter de mere klassiske modeller, som den strikkede variant fra
Soft Goat eller Sunspels Riviera Polo, der egner sig til en anelse mere formelle lejligheder og som selveste James Bond er kendt for at iklæde sig.
3. Den kortærmede skjorte
Sommerens mest iøjnefaldende, klassiske tendens er det store comeback af 1950’ernes sommerskjorter, som på tjekket og elegant vis kendetegner foråret og sommeren i år.
Særligt karakteristisk er den ikoniske bowling-krave, som passer perfekt til et afslappet sommer-outfit sammen med et par lyse bukser og et par brune sko i ruskind.
Hvad synes du om denne artikel?