Tekst: Martin Johansson
Foto: Alamy
Når det kommer til sommerstil, er det svært at slå The Talented Mr. Ripley, som udspiller sig på den italienske riviera i de sene 1950'ere. Den stil som Jude Laws karakter, Dickie Greenleaf har, er italiensk afslappethed og coolness uden den mindste anstrengelse. Det er en stil bestående af korte shorts, poloer og espadriller. Tom Ripley, spillet af Matt Damon, er hans modsætning, som med sine oxfordskjorter og kraftige chinos, repræsenterer den mere amerikanske Ivy-League stil. Filmen er proppet med inspiration i form af utrolige miljøer og stilfulde outfits. Vil man inspireres af Dickie Greeleaf, skal man holde et øje med varemærker som The Gigi, Orlebar Brown og Barena. For stilen som Tom Ripley bærer, er det mere tøj fra Brooks Brothers som man bør kigge efter.
”You've got to ask yourself one question: Do I feel lucky?”. Clint Eastwoods rolle som den hårde politimand Harry Callahan, er ikke bare en uendelig kilde af klassiske replikker. Der findes også masser af stilinspiration at hente fra Callahans garderobe, som for det meste består af velsiddende blazere, klassiske bukser og three piece-jakkesæt. Taget i betragtning at filmen udspiller sig om sommeren, er de fleste karakterer overraskende varmt klædt på, hvilket San Fransiscos milde klima måske er årsagen til. Hvis du vil så tæt på stilen som muligt, uden det bliver for varmt, kan det være du skal tilpasse outfittet med lettere materialevalg end filmens tweed og uldblazere. Det kunne f.eks. være slutscenens brune jakkesæt, men hvor man kunne forestille sig det var fremstillet i hør i stedet for.
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.