Brunello Cucinelli er en myteomspunden mand. Varemærket som bærer hans navn, fremstiller nogle af verdens absolut fineste produkter, men er ved at fokusere på håndværk og tradition, blevet meget mere end bare tøj. Varemærker som Cucinelli følger en filosofi, som prioriterer bæredygtighed og humanisme. Det er en virksomhed, hvor hver eneste ansat bliver behandlet med den højeste respekt, og som forbyder dem at stemple ind eller sende e-mails efter arbejdstid.
Tekst: Martin Johansson
Foto: Ted Olsson
Publiceret
07-05-2020
Måske er det denne filosofi, som Cucinelli kalder for "humanistisk kapitalisme" som har været den helt store årsag til virksomhedens store succes. Uanset hvad man personligt synes om deres produkter, kan man ikke benægte, at det i dagens tekstilindustri er meget unikt, at have en produktion som er centreret i en italiensk by fra 1500-tallet. For Cucinelli findes der dog ingen andre alternativer.
Den æstetik som varemærket repræsenterer, kommer i mange former. Alt fra det mest afslappede, til det mere klassiske og formelle, og med et stort udvalg derimellem. Uanset hvad du vælger, holder håndværket dog samme høje niveau. Derfor vil vi i dag vise et udvalg, af de stile som Brunello Cucinellis æstetik omfatter, hvor afslappet elegance løber som en rød tråd gennem hverdagsoutfittet.
Den hverdagsagtige
Den hverdagsagtige stil, er måske den som Brunello Cucinelli er mest forbundet med. For de fleste af os, er Cucinellis produkter dog alt andet end hverdagsagtigt, men æstetikken de formår at få i deres produkter, kan implementeres i hvilken som helst garderobe. Når det kommer til Cucinelli, handler det hverdagsagtige outfit om enkelhed og komfort. Tøjet der bæres, skal sammen kunne blive til en helhed, hvor farver og materialer blandes sammen, uden at skabe skarpe kontraster eller hårde visuelle linjer. I stedet ligger fokus på at give et blødt visuelt indtryk, med en nedtonet farvepalet i blåt, oliven, beige og hvidt. Trods det nedtonede indtryk, bliver det dog aldrig kedeligt, takket være detaljer som sømandsjakkens mæssingknapper og trøjens subtile halsudskæring.
Den afslappede
Selv den som helst vil bære afslappet joggingtøj kan blive inspireret af Cucinelli. Vælger man at tolke den afslappede luksus, som varemærket er kendt for bogstaveligt, så behøver man ikke lede længere end dette sæt med matchende hættetrøje og buks. Begge er fremstillet i en lysegrå bomuld med mørkegrå kontraster. For den som vil bruge sine hyggeligste stunder i tøj af højeste kvalitet, er dette et oplagt valg.
Den klassiske
Den afslappede luksus, er bedst forklaret gennem Cucinellis klassiske stil. Cucinellis blazere er så italienske som de kan blive, med bløde skuldre og en ukonstrueret inderside. Den blazer vi har udvalgt, er fremstillet i en olivengrøn hopsack vævning i en eksklusiv blanding af hør, uld og silke. Præcis som i vores andre outfits, er farverne og det visuelle indtryk i fokus. Lysere farver af beige, olivengrøn og hvid, blandes med lidt mørkere blå og brune toner i slipset og på skoene. Helheden er både klassisk og afslappet på én og samme gang.
Hvad synes du om denne artikel?