Der er mange smukke og spændende steder at besøge i verden, nogle mere stilfulde end andre. Vi gennemgår nogle af vores favoritter og fortæller lidt om stilen i området.
Tekst: Sebastian Frank
Foto: Getty Images
Publiceret
03-02-2019
Att klä sig stilfullt vart man än befinner sig i världen är en självklarhet för många av oss. Det spelar liksom ingen roll om det skulle saknas civilisation på destinationen - stil är någonting man bär med sig överallt. Det handlar såklart också om att ha med sig rätt plagg för ändamålet så att du slipper tänka på att bli för varm, för kall eller för ledigt klädd. Vi har i denna text samlat fem av några av de mest stilfulla platserna på denna jord, och visar hur du kan klä dig när du besöker dessa.
For stilinteresserede er det en selvfølge at klæde sig stilfuldt, hvorend man er i verden. Det spiller ingen rolle om det er i en storby eller udenfor civilisationen, stil er noget man altid tænker på. Men samtidigt med at man vil holde stilen er det naturligvis også vigtigt at tænke praktisk i forhold til det område man er i, så man hverken fryser, bliver våd eller har det for varmt. Det handler selvfølgelig om at tage det rigtige tøj med, alt efter hvor du skal på ferie. I dagens indlæg har vi udvalgt fire af vores favorit rejsemål og sat fokus på stilen i disse områder.
St. Moritz
Dette stilfulde, schweiziske skisportssted er ikke kun kendt for at være et jetset-paradis, men også fordi de har afholdt vinter OL to gange. St. Moritz er også kendt for sin "Champagnesne" - tør og meget luftig sne, der passer perfekt til skiløb. Et af stedets vartegn er hotellet Badrutt's Palace Hotel, som du bør tage et kig på, hvis ikke du har tænkt dig at leje dit eget chalet. For dig som elsker biler, vrimler det med fine biler i St. Moritz, så bliv ikke overrasket, hvis du pludselig ser en gammel Porsche fra 60'erne kommende glidende rundt med snekæder på dækkene.
En tur til St. Moritz hænger ofte sammen med sne og kulde, hvorfor det er vigtigt at være godt klædt på. Her har vi valgt en varmende rullekravetrøje, samt et skisæt med bukser og jakke fra tyske Bogner - stilfuldt og praktisk, når du skal ud på de sneklædte pister. Til at beskytte øjnene mod den skarpe sol har vi valgt et par klassiske Wayfarer solbriller fra Ray-Ban.
Cap d’Antibes
Der er mange fantastiske steder langs den franske riviera, men Cap d'Antibes er noget helt specielt. Selve "Cap'en" ligger på en lille landtange udenfor den charmerende og virkelig hyggelige kystby Antibes. Mange kendisser har sommerhus i Cap d'Antibes, heriblandt Bono fra U2 og milliardæren Roman Abramovich, der ejer fodboldholdet Chelsea FC. Her ligger også Hotel du Cap-Eden-Roc, hvor Orson Welles og Kennedy-familien yndede at bruge tid sammen i slutningen af 30'erne.
Dagtimerne går ofte med strand- og bådture eller timer i sydens sol, hvorfor det er passende med en afslappede og afkølende stil, som gør det muligt med en tur i vandet. Her har vi valgt et afslappet outfit bestående af en polotrøje samt et par badebukser fra Orlebar Brown, et par skildpaddemønstrede solbriller og et par klassiske car shoes fra italienske Tod's. Til middagen på aftenen kan du skifte til noget mere formelt i form af hørjakke og -buks, samt en klassisk hvid skjorte.
Ischia
Den italienske vulkanø Ischia ligger ca. 30 km ud for Napolis kyst og beskrives ofte som den mystiske søster til den mere kendte ø Capri. Her deler de kantede sten og bjergarter plads med små øgler og bougainvillea-blomster. Strandene på øen er ofte helt øde og vandet er fantastisk smukt, hvilket man bedst ser ved at tage en bådtur rundt om øen, enten i en Riva Aquarama båd eller en i såkaldt Gozzo med soldæk.
Nu vi er i Italien, så har vi valgt også at klæde os derefter i italiensk fra top til tå. Dette har vi gjort i form af et jakkesæt i hør fra Boglioli, en skjorte fra Canali, solbriller fra Persol og endnu engang et par mokkasiner fra Tod's. Det virker måske lidt voldsomt, men i Itailen er det ikke spor unormalt at bære jakkesæt, selv om sommeren. Det handler blot om at finde et i en kvalitet, som egner sig til det varme vejr, hvilket hør eksempelvis gør. Derudover har hør et dejligt afslappet udtryk, hvilket sammen med mokkasinerne, hiver jakkesættet ned på et mere uformelt niveau. Bliver det alligevel for varmt, så tag et par badebukser med, så du hurtigt kan få en dukkert og blive kølet lidt af.
Alaska
Det er blevet mere og mere populært at undgå rejsemål med mange turister og i stedet rejse til steder med urørt natur og plads til at udforske. Her er Alaska i Nordamerika et fremragende alternativ. Alaska er med sine næsten to millioner
km² USA's største delstat og derfor præget af kilometerlange natur- og indianerreservater, som stadig står som de gjorde for hundreder af år siden. Mange dele af staten kan man næsten kun komme til med mindre fly, så tager du til Alaska skal du være forberedt på en tur, som du ikke har prøvet lignende før.
Skal du til Alaska, så har du brug for et praktisk outfit, der kan klare den barske natur og det kolde klima. Her har vi valgt en varmende parka fra Canada Goose, der netop er skabt til dette klima, og suppleret op med et par holdbare jeans fra Levi's Vintage Clothing, samt et par solide vandrestøvler fra Diemme. Som tilbehør har vi bl.a. en god rygsæk fra Mismo, så du kan medbringe det vigtigste på en god vandretur.