Når det kommer til tøj køb, er der få ting som giver så meget glæde som at vide at et produkt er produceret i hånden. Tanken om at en talentfuldt person har fremstillet en skjorte, et par sko eller et par handsker i hånden vækker lige så meget glæde som selve produktet.
Tekst: Martin Johansson
Foto: Charlotte Håkanson
Publiceret
20-02-2020
Tanken om at der sidder en person og fremstiller tøj, er noget som begejstrer mange af os. Når man står med det færdige produkt i hånden, er det svært at forestille sig at det en gang bare var et stykke stof eller noget læder. Der findes noget utroligt smukt i denne slags håndværk. Noget som går tabt når en maskine tager over for at effektivere produktionen. For os er det de små brister i skønheden, eller wabi-sabi som det japanske udtryk lyder, som kendetegner noget som er fremstillet i hånden. Kun på denne måde, kan et produkt være helt unikt. Nedenfor følger fem håndfremstillet produkter som vi er ekstra begejstret for.
Crockett & Jones Cavendish Tassel Loafer
Et par sko fra Crockett & Jones produceret i over 200 separate trin. Arbejdet udføres i deres egne fabrikker i engelske Northampton, hvor virksomhedens skomagere har fremstillet sko siden 1879. Fra begyndelsen til slutningen tager det otte uger for at et par sko at blive til, og stort set alle de 200 trin gennemføres i hånden. Det er håndværk og tradition på højeste niveau, hvilket tydeligt kan ses i kvaliteten.
Tärnsjö Garveri Card Holder
Vil man opleve et håndlavet læderprodukt fremstillet af et velrenommeret garveri, behøver man ikke søge længere. Svenske Tärnsjö Garveri har garvet læder siden 1873 og i dag fremstiller garveriet egne produkter i form af tasker og tilbehør i læder. Deres kortholdere er fremstillet af læder fra svenske kvæg og er økologisk garvet og syet i hånden i Sverige. At de derudover leverer læder til det klassiske franske modehus Hermès gør næppe deres brand værre.
Drake's Shacket
Vi vender igen blikket mod England, nu Somerset og varemærket Drake's. Virksomheden som længe kun har haft et sortiment bestående af slips og lommetørklæde, er i de seneste år blevet et fuldt livsstilmærke. Deres skjorter og skjortejakker fremstilles i virksomhedens fabrik i Somerset af syerske med livslang erfaring. Resultatet bliver som forventet, produkter af højeste kvalitet.
E. Marinella Silk Tie
Vi kan ikke lave sådan en liste uden at nævne E. Marinella. Slipseproducenten fra Napoli fremstiller sine slips i "Il labatorio", laboratoriet, som er placeret over for butikken. Hver dag håndfremstilles omkring 150 slips, hvor selv trykket som er på silkestoffet er håndtrykte fra deres engelske leverandør. Slips fra E. Marinella har længe været et første valg for stilikoner som Gianni Angelli og Prince Charles.
Hestra Peccary Handsewn Unlined Glove
De svenske handskemagere Hestra, fremstiller alt fra elegante ruskindshandsker til tekniske skivanter. Deres handsker i Peccarylæder, som er et slidstærkt læder som ældes vel, tilhører deres mest eksklusive linje
Table Cut. Handskerne syes i hånden efter en fransk metode fra 1600-tallet, hvor hvert par næsten tager to timer at færdiggøre. Læderet kommer fra sydamerikanske vildsvin som anses for at være et af verdens mest eksklusive læder for fremstilling af handsker.
Hvad synes du om denne artikel?