
7 accessories til en elegant kontorstil
Tekst: Jon Carrington
Foto: Volha Hapanenka
1. DEN KLASSISKE SKULDERTASKE
Måske et af de oplagte valg, men en klassisk skuldertaske til computeren og de vigtigste papirer er altid en god investering og en accessorie, som kan være med til at løfte din stil til et lidt mere formelt niveau.
2. DET EKSKLUSIVE SKRIVEREDSKAB
Er du også træt af altid at mangle en kuglepen eller skulle rende kontoret rundt for rent faktisk at finde en pen som virker? Så er løsningen en eksklusiv kvalitets-pen fra Montblanc, som både ser stilfuld ud og samtidigt gør det til en fornøjelse at notere, skitsere eller skrive under på diverse papirer.
3. NOTESBOGEN
Når nu vi har fat i pennen, så falder det meget naturligt også at nævne notesbogen i samme ombæring. Med en af de stilrene notesbøger fra Smythson eller Moleskine er du fri for den uendelige stak af løse papirer med noter og kan i stedet have alle dine notater samlet et og samme sted.
4. ARMBÅNDSURET
Måske den mest almindelige af alle accessories - armbåndsuret. Men ikke desto mindre med god grund, da armbåndsuret, udover den praktiske funktion med at holde styr på tiden, også kan tilføre et stilfuldt touch til din stil. Faktisk kan et ur have en ret så stor effekt på helhedsindtrykket af dit outfit og det giver helt klart nogle stilpoint, når du, frem for at fiske mobilen op fra lommen, tjekker tiden på dit venstre håndled.
5. SLIPSET
Der er få accessories, der i samme grad signalerer en dresset stil, som et slips. Dermed ikke sagt at slipset kun kan bruges under formelle omstændigheder sammen med et jakkesæt, som eksempelvis til forretningsmøder. Du kan sagtens bruge slipset i mere afslappede sammenhænge, eksempelvis sammen med et par jeans, en skjorte og med en uldvest udover.
6. LOMMEKLUDEN
Til dem der ikke bryder sig om slips, kan en lommeklud i brystlommen på din blazer fungere som et stilfuldt alternativ, der kan være med til at sætte lidt farver og liv på dit outfit.
7. DOKUMENTMAPPEN
Hvis du synes skuldertasken eller rygsækken bliver lidt for voldsomt, så er en dokumentmappe, som du kan have under armen, et godt og lidt mere diskret alternativ til de vigtigste ting.
Vil du fortsætte hvor du var?
Kunderådgivning
Chat

Generelle spørgsmål
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.
Personlig stilrådgivning
Vi tilbyder i øjeblikket personlig stilrådgivning både via digitale og fysiske kundemøder i forbindelse med vores hovedkontor i Borås, Sverige.
Hvis du er interesseret og vil booke en tid med vores personal shopper, send en e-mail til [email protected], hvor du også angiver, om du ønsker et digitalt eller fysisk møde. Vi vender tilbage med flere detaljer og forslag til tider.
Vores stilrådgivere ser frem til at hjælpe dig med at opdatere din garderobe og investere i kvalitetsklæder, der holder over tid!