Alle velklædte mænd ejer en blå blazer

 

Det er svært at sige med sikkerhed, hvor og hvornår blazeren blev født. En god historie går på, at kaptajnen på skibet HMS Blazer i al hast udstyrede den fornemme del af besætningen med flotte blå jakker, da Dronning Victoria en dag i 1837 skulle besøge skibet. Rygtet om de velklædte mænd på HMS Blazer spredte sig, og jakken, de havde haft på, blev sidenhen kaldt en blazer efter navnet på skibet.  

 

En mere nøgtern forklaring lyder, at den blå blazer med de blanke knapper er en forenkling den blå skødefrakke, som engelske søofficerer begyndte at benytte i 1700-tallet. Da det moderne jakkesæt – “the lounge suit” – med den hoftelange jakke startede med at vinde frem i England, USA og Europa fra midten af 1800-tallet, forlod søofficerer den blå skødefrakke til fordel for en blå jakke, almindeligvis en dobbeltradet udgave.

 

Det er i øvrigt stærkt tvivlsomt, at den blå søofficersjakke med blanke knapper overhovedet hed en blazer i sine unge år. Engelske dragthistorikere hælder mod, at jakken hed en “reefer jacket”. Det er først i 1900-tallet, at ordet blazer kom til at omfatte blå jakker med blanke knapper.  

 

I 1800-tallet henviste ordet blazer, der konkret betyder “flammende” eller “blussende”, nok især til en spraglet jakke. Det var nærmere den, som studerende ved universiteter i Oxford og Cambridge i England fandt fornøjelse i at tage på, fx til rostævner på Themsen som den årlige Henley Regatta.

 

Skævt nok hedder de studerendes kulørte blazer sjældent en blazer længere. “Boating jacket” er det almindelige navn i dag for jakken - hvis man er på udkig efter en festligt stribet, men måske mindre praktisk jakke. I stedet er ordet blazer altså begyndt at betyde en selvstændig blå jakke med normalt lidt lysere knapper, tit i metal, men ikke altid. Forvirrende, ja, men det er en del af charmen ved de mange ord i herremoden, at deres betydninger ikke altid er stjerneklare og forandrer sig med tiden.

 

Den kulørte blazer trængte videre ind i sportens verden, da den først var undfanget i roklubberne ved Oxford og Cambridge. Cricket-spillere begyndte også at benytte en jakke i farverige klubfarver, før de gik på banen, hvor de spillede i skjorteærmer.

 

I 1920’erne tilegnede tennisporten sig også blazeren. Spillerne bar en klubblazer før og efter en kamp. Ikke sjældent sad klubbens emblem på jakkens brystlomme.

 

I 1920’erne løsrev blazeren sig rollen som en uniform. Det var ikke længere bare søofficerer og sportsmænd, der spankulerede af sted i blazeren. Når jakkesættet blev for stift, for eksempel på ferier eller til uformelle selskaber, fandt mænd i almindelighed en marineblå blazer frem efter engelsk forbillede. Den historie indeholder en vigtig pointe: blazeren, selv den fine marineblå udgave, er traditionelt set mindre formel end et mørkt jakkesæt. Blazeren var og er fortsat “smart casual” med et moderne udtryk.

 

Blazerens mange bukser
Da søofficerer gik i blazer, skete det med hvide bukser i kraftig bomuld, såkaldte “white ducks”. Tennisspillere, cricketspillere og roere benyttede bløde hvide flannelsbukser med deres blazer. Siden trængte grå flannelsbukser og garbadinebukser sig på som venner af blazeren. Og det blev i en grad, så stilen af blå blazer og mellemgrå uldbukser stadig står som ”den klassiske kombination”, hvis man rækker ud efter en blå blazer. Sejlsporten spredte sig som en fritidsaktivitet op gennem 1900-tallet. I den fik man en forkærlighed for at trække i røde bukser i stil med dem, som franske fiskere i Bretagne havde benyttet i generationer. Hvis der var ceremonier eller bare selskabelighed på havnen, tog man man tit en blazer på som overdel. Dermed opstod en tradition for at benytte røde bukser og blå blazer.

 

Blazerens nyeste kompagnoner er chinos og jeans. Amerikanerne er særligt glade for blazer og chinos. “The California Tuxedo” kalder de look’et humoristisk, fordi mænd i det uformelle Californien har en tendens til at gribe ud efter en blå blazer og sætte den sammen med khakifarvede chinos, hvis de skal være fint klædt på.

 

Andy Warhol har spillet en vigtig rolle for introduktionen af blazer med jeans i 1980’erne.  Der er kendte foto fra 1980’erne, der viser ham i jeans, blazer og stribet slips.

 

Netop et stribet slips er velvalgt til en blazer, fordi et stribet slips diskret associerer til blazerens historie som klub- og officersjakke. Slips er nu ikke obligatorisk med en blazer i dag. Skjortekraven kan stå åben, eller man kan binde en butterfly. 

 

Blazerens skjorte er almindeligvis lyseblå, blåstribet eller pink. Men der er flere og mere farverige muligheder. Flippen kan være nedknappet (button-down). Stoffet kan være oxford-stof, dog helst af den fintvævede slags, så skjorten ikke kommer til at dominere jakken.

 

Hyttesko (loafers) eller spændesko (monks) er typiske valg til fodtøj, hvis man bære en blå jakke. Chelsea boots, chukka boots og almindelige snøresko er alternativer. 

 

I de seneste år er blazer, hvid åbenstående skjorte og jeans blevet flere mænds uniform, hvis de skal byen. De vil ofte placere et lommetørklæde i blazerens brystlomme, så der kommer lidt farve ind i påklædningen.

 

Så blazeren er fantastisk alsidig, og det bliver svært overhovedet at etablere en velfungerende garderobe i dag uden i hvert fald to eksemplarer: en letvægtsudgave til sommerhalvåret i en marineblå-mellemblå farvenuance, og en klassisk marineblå uldblazer til vinterhalvåret.

Tekst: Torsten Grunwald
Foto: Morris