Andreas Weinås: Charmen ved den italienske stil

Publiceret 19-02-2017

Jeg har mange gange reflekteret over, hvad det er, som gør de italienske mænd til nogle af verdens absolut bedst klædte. En del af den naturlige forklaring ligger selvfølgeligt i, at landet, i nærmest et århundrede, har været ledende inden for produktionen af elegant herremode. Jeg tror dog i lige så høj grad, at grunden skal findes et andet sted.

Men hvordan beskriver man så den italienske stil?

Når man snakker om den italienske stil er der frem for alt et ord, som popper op – nonchalance. Grundstenen i den italienske stil (men også i stil generelt), er at man skal bære sin påklædning på en så naturlig og afslappet måde som muligt. Og så er det sådan set ligegyldigt om det indebærer et par jeans og en ruskindsjakke eller et tredelt jakkesæt, det er udstrålingen som er afgørende. Der er sikkert mange, som kan føle sig selvsikre og komfortable i det førstnævnte outfit, men det bliver straks betydeligt sværere, når man skal få et skræddersyet jakkesæt til at føles behageligt og naturligt.

Gianni Agnelli, forfaderen til Sprezzatura

Også i den måde, de kombinerer deres outfits på, har italienerne altid været lidt forud for deres tid. Klassiske stilikoner som Gianna Agnelli og Luciano Barbera har været foregangsmænd for subkulturen ”Sprezzatura” og været med til at føre den frem i modeverdenen. ”Sprezz” er i sig selv ikke noget nyt begreb, da det allerede blev brugt af forfatteren Baldassare Castiglione i 1500-tallet, som et udtryk for en nonchalant adfærd, hvor man får det gennemtænkte til at fremstå ubesværet. Sprezzatura-stilen kommer i dag for alvor til udtryk på modemessen Pitti Uomo i Firenze, hvor detaljer som munkesko med åbne spænder og opflippede kraver, bare er nogle af de midler som bliver taget i brug i kampen om hvem, der kan opfattes som mest afslappet eller mest ”sprezzatura”.

Som du nok kan høre er den nonchalante stil ikke altid så ubevidst og ubesværet, som man gerne vil have den til at fremstå, og derfor kan de fleste også tillægge den sig ved små og enkle midler. Det kan eksempelvis være en asymmetrisk four-in-hand slipseknude, et armbånd eller noget andet. Hovedsagen er blot, at man tilføjer noget anderledes og ”skævt” til sit outfit, som er med til at give det et personligt og afslappet præg. Hertil skal det dog siges, at det klart bedste resultat i forhold til sprezzatura opnås, når det netop ikke er opsat, men helt naturligt opstår som en del af ens stil.

Men hvorfor er det, at italienerne lykkedes så godt, med den afslappede og nonchalante stil?

Først og fremmest kan det have noget at gøre med den italienske livsstil, som generelt er mere tilbagelænet og afslappet, men dernæst afhænger det også i høj grad af de italienske tøjtraditioner. Hvis man ser på klassisk italiensk skrædderkunst (og specielt fra det sydlige Italien), så kendetegnes stilen ofte af lette ukonstruerede jakkesæt i blødt bomuldsstof og med en kortere længde end de klassiske britiske jakkesæt. Materialer, snit og pasform er altså mere ”lette” og uformelle end de lidt ”tungere” og formelle britiske modstykker, og disse faktorer har bestemt en betydning for udtrykket i påklædningen.

Personligt mener jeg faktisk, at man opnår det bedste resultat, når man mixer den italienske stil, med den klassiske britiske stil.

Der er opfundet et udtryk for dette, som man kalder ”Stile Inglese”.

Og hvad er så specielt ved dette, tænker i måske? Jo, kombinationen af grov tweed eller nålestribet flannel fra Storbritannien, samt de italienske snit og bløde konstruktioner, samler det bedste fra to verdener, som, ifølge mig, giver et gennemført fantastisk resultat.

Der er sikkert mange, som spekulerer på om ”Made in Italy” i mange tilfælde bliver brugt som et billigt markedsføringstrick, men faktum er, at den italienske tøjproduktion i højeste grad har fortjent den status de har opnået. Da store dele af den europæiske tøjindustri i løbet af 60’erne og 70’erne flyttede deres produktion til Asien, Østeuropa eller Sydamerika, pga. lavere produktionsomkostninger, valgte italienerne at trodse dette og beholdt produktionen i Italien. Dette har gjort, at erfaringen og kundskaben omkring produktion og godt håndværk er blevet videregivet fra generation til generation og fra skrædder til skrædder, hvilket uden tvivl har en stor del af æren for, hvorfor italiensk tøj forbindes med kvalitet og hvorfor mange af de mest eksklusive jakkesæt bliver syet i Italien.

Dette gør sig også gældende for flere af de italienske varemærker, som findes hos Care of Carl. Tag eksempelvis Barba Napoli – en skjorteproducent som fremstiller håndlavede skjorter efter alle kunstens regler. Det er nærmest umuligt ikke at elske håndværk som dette og desværre er det noget, der efterhånden hører til sjældenhederne blandt tøjproducenter. Et andet eksempel er buksespecialisten Incotex fra Venedig. Det kræver ikke lige så mange momenter, at fremstille et par bukser, som med en skjorte, men til gengæld kræver det ekstremt gode kundskaber inden for tilskæring for at opnå en perfekt, men også alsidig pasform, som skal sidde godt på mange typer af mennesker. Jeg tror absolut ikke, at det er et tilfælde, at så mange bliver positivt overraskede, når de prøver et par bukser fra Incotex for første gang.

Selve tøjet er dog bare en lille del af italienernes stil, for stil er så meget mere end påklædningen. Det er, hvordan man opfører sig, hvordan man begår sig og hvilket syn man har på livet. Det handler om at behandle andre som man gerne selv vil behandles, og at respektere andres personlighed, påklædning og smag, også selvom den ligger langt fra ens egen. I forhold til dette er min personlige erfaring, at italienerne er et utrolig varmt, kærligt og imødekommende folkefærd, både i forhold livet, men også i forhold til tøj og stil. Desuden er de et utroligt passioneret folkefærd og når man gør noget, så gør man det fuldt ud. Man gestikulerer med hele kroppen, man ler, man krammer og man har altid hjertet med sig i det man gør, hvilket er essensen af charmen ved den italienske stil.

I denne sammenhæng vil jeg citere Luca Rubinacci, arvtager til det traditionsrige skrædderi, Rubinacci: ”The English make suits for people who like to shake hands, we make suits for people who like to hug”.

Tekst: Andreas Weinås
Billede: Andreas Weinås & Getty Images

Tags:

stil krøniker Andreas Weinås italien

Hvad synes du om denne artikel?