Armbåndsuret - Fra instrument til statussymbol

 

Det spørgsmål jeg oftest bliver stillet som redaktør for urafdelingen på et af de større svenske modemagasiner er: "Hvad skal man med et eksklusivt ur når man alligevel bare kan se hvad klokken er på sin mobil?". Det er selvfølgelig rigtigt, og ikke et helt dumt spørgsmål. Men mit svar plejer typisk at være: "Ville du foretrække at varme dig ved en rigtigt ildsted eller ved en radiatior foran et skærm med TV-pejsen kørende?" 

 

Faktum er at selve funktionaliteten i et mekanisk armbåndur mere eller mindre blev udkonkurreret på det tidspunkt quartz-uret for alvor blev introduceret på markedet i slutningen af 1960'erne og kunne konkurrere med såvel præcision som pris. Men mere om det lidt senere.

 

For at forstå baggrunden for armbåndsurets historie må vi tilbage til starten af 1900-tallet. Mekaniske ure i form af eksempelvis lommeure havde fundets i flere hundrede år (Vacheron Constantin blev f.eks. grundlagt i 1755) men det var i forbindelse første verdenskrig at armbåndsuret fik sit egentlige gennembrud. Formålet var helt enkelt at kunne koordinere angreb i krigen, men urets popularitet eksploderede i mellemkrigstiden blandt den civile befolkning. 

 

Uanset om man det gælder militæret, piloter, professionelle dykkere eller ingeniører, så har armbåndsuret altid været et værktøj først og fremmest. Piloturet havde f.eks. ofte kronograf eller GMT-funktion for at kunne navigere eller aflæse tiden i flere tidszoner samtidigt.

 

Midt i 1950'erne sker der så noget som sætter gang i kapløbet i hele urindstrien. Rolex lancerer sin i dag ikoniske Oyster-serie, en kollektion af sportsure bestående af bl.a. Submariner, GMT Master og Milgauss. Alle med en specifik funktion og specifikt mål. Bare nogle få år senere lancerer Omega sit modsvar i form af Speedmaster, Seamaster og Railmaster.

 

I hele den periode, og egentlig helt frem til slutningen af 60'erne, blev der fokuseret utroligt meget på det man plejer at kalde Tool Watches. Denne type ure som er utroligt nyttige for virksomhedernes markedsføring, hvilket vi ikke mindst så i form af Omegas profitering af Speedmasteren som NASAs officielle valg til rumprogrammet.

 

I takt med at quartzteknologien voksede sig stærkere i 1970'erne fik de traditionelle, mekaniske urfirmaer det sværere. Da man ikke længere kunne forsvare de høje priser med større præcision og funktionalitet, særligt da japanske mærker begyndte at tage store markedsandele, var der en masse dygtige schweiziske urmagere der måtte dreje nøglen om.

 

Paradoksalt nok var det faktisk et quartz-ur i plastik som formodentlig reddede den schweiziske urindustri. Da Swatch lancerede sit første ur i 1983 var konceptet enkelt. Navnet kom af "Second Watch" og lagde op til at være et fantasifuldt og farverigt alternativ til dit finere ur.

 

Mange troede nok at tiden var ovre for mekaniske ure, men tværtimod, efterspørgslen steg igen og nu konkurrerede de gamle firmaer ikke med tool watches, men på prestige og håndværk. Fokus blev lagt på det utrolige arbejde som lægges på finish og fremstilling af urværket, samt at fortælle historien bag om hvordan en fjeder og en modstand helt mekanisk kan skabe en præcision på 99,9% (+/- 10 sek per dag).

 

Parallelt med premiumsegmentets fokus på håndværk, prestige og historik skød yderligere en kategori ure op: Modeuret. Disse var en naturlig forlængelse af mange modefirmaers profilering og fokuserede i stedet på uret som et tilbehør og stilfuld detalje, fremfor alt til en overkommelig pris. Den her del af urbranchen er bogstaveligt talt eksploderet med nye aktører som popper op hver og hver anden dag, alle med drømmen om at skabe den næste Daniel Wellington-succes.

 

Hvilken vej er så den rigtige? Skal man købe et eksklusivt armbåndsur til titusinder af kroner som med rette service har potentiale til at gå videre igennem generationer, eller vælge et prismæssigt alternativ hvor man måske har råd til at have flere alternativer alt efter smag og behov på dagen? Det er selvfølgeligt meget individuelt, men for mig er der få ting som slår charmen, historien og håndværket som ligger bag ved et mekanisk ur af høj kvalitet.

Tekst: Andreas Weinås
Foto: Evelina Svantesson