Made in England

Det så længe skidt ud for den britiske håndværkstradition, men nu er der håb forude. Gudskelov for det!

Set i et historisk perspektiv har Storbritannien på mange måder været førende inden for tekstiler, håndværk og produktion. Det er der mange grunde til, men nogle af de mest indlysende har været, at de var på forkant med industrialiseringen, især i 1800-tallet. De har haft god adgang til råvarer og har været ekstremt nyskabende, hvilket medførte flere nye produkter og teknikker. Man kommer let til at fordybe sig enormt i dette emne, men det har vi ikke mulighed for her. I dag vil vi i stedet fremhæve nogle få eksempler og fortælle, hvorfor det ser lysere ud end i mange år.

Det er ganske naturligt, at englænderne har været nyskabende, når det gælder produkter, hvis funktion er at beskytte mod vejrforholdene. Der findes en række eksempler på dette, hvis opfindsomhed og innovation har betydet, at vi i dag har både funktionelle og stilfulde produkter.

Et eksempel er briten Samuel Fox, som ganske vist ikke opfandt den moderne paraply, men som udviklede og forfinede den i midten af 1800-tallet. Denne produktudvikling blev senere brugt af en virksomhed, der tilfældigvis har et lignende navn, nemlig Fox Ltd umbrellas. De har siden 1868 fremstillet kvalitetsparaplyer i Surrey, som beskytter både briter og andre anglofile rundt omkring i verden mod regn.

Et andet godt eksempel er de gummibelagte regnfrakker fra Mackintosh. På mange måder bliver det ikke mere britisk. De er tidløse, har et klassisk snit og er funktionelle og helt vidunderlige. Mærket blev startet af skotten Charles Mackintosh i starten af 1800-tallet, hvor han begyndte at eksperimentere med vandtætte regnfrakker. Mackintosh var ikke først med teknikken, men de udviklede den og tog patent på den. De arbejdede med forskellige typer laminering eller gummibehandling for at skabe helt vandtæt overtøj.

En anden nyskabelse, hvis formål var at beskytte mod vejrforholdene, stod John Barbour for. Firmaet blev startet allerede i 1894 i South Shields, som ligger på Englands nordøstlige kyst. Han udviklede en slags vokset bomuldsstof, der gør overtøj mere modstandsdygtigt overfor regn, og som populært kaldes oilskinsjakker. Egentlig er der ikke sket så meget siden da, og Barbour ser stort set stadig ligedan ud i dag som dengang, hvor det hele startede for familievirksomheden i England. Barbour-jakkerne har i dag ikonstatus, og nogle mener, at man ligefrem kan bruge en oilskinsjakke fra dem sammen med smoking, og at det ville være at foretrække frem for en uldfrakke i et dårligt snit...

Når det gælder sko, er emnet endnu mere uudtømmeligt. Den britiske arv inden for dette område er enorm, og Northampton en time nord for London er omdrejningspunktet for denne produktion. Der er masser af dygtige producenter her, som alle har beskæftiget sig med fremstilling i generationer og århundreder. Flere af dem, som Loake, Edward Green og Crockett & Jones, er stadig familieejede, og mange af de ansatte har ofte arbejdet på den samme fabrik hele deres liv. Håndværket og traditionen er stærk.

Ovennævnte er alle eksempler på virksomheder, der har eksisteret meget længe, og som er meget fremgangsrige i dag. Sådan har det desværre ikke altid været for den britiske tekstilindustri. Fra at have være meget velfungerende virksomheder var der mange, som fik det hårdt i 70'erne og frem til i dag, og som desværre forsvandt helt. Nogle gik konkurs, mens andre nærmest gik i dvale. Der har været et par faktorer, der var medvirkende til dette. Masseproduktion og en anden type efterspørgsel fra forbrugerne er en af årsagerne, mens en anden er flytning af produktionen til lavtlønnede lande. Det er naturligvis trist, at en virksomhed, der har eksisteret i generationer, tvinges til at lukke. Især når alle forudsætninger som håndværk og adgang til gode materialer er så gode.

Det hele er dog ikke bare dystert, og det kan man blandt andet takke dig og mig for (i det mindste delvist), fordi vi som forbrugere er begyndt at efterspørge det, man kan kalde heritage og vellavede produkter Made in the UK. Samtidig findes der ildsjæle og folk, der vover at satse og holde ud, og som sætter en ære i at forblive i England.

Et godt eksempel på dette er Private White VC. Dette mærke fra Manchester er gået mod strømmen og har gjort det modsatte af mange andre. Historien er, at virksomheden, der egentlig består af en stor tekstilfabrik i udkanten af Manchester, har eksisteret i meget lang tid. Den blev efter krigen overtaget af en krigshelt ved navn White. Virksomheden beskæftigede sig mest med fremstilling af overtøj i høj kvalitet til nogle af de mest berømte britiske mærker. Det var deres hovedområde og var det i et vist omfang stadig frem til for nogle få år siden. Flere og flere af deres kunder ønskede at reducere omkostningerne, og på trods af at disse mærker har eksisteret meget længe i England, valgte de at flytte produktionen til billigere fabrikker "langt væk". Det blev stadig mere udfordrende tider for fabrikken i Manchester, og de var nødt til at gøre noget. Et barnebarn af den tidligere ejer besluttede at forlade sit job hos en stor bank i London og overtage familievirksomheden. Hans idé om at vende skuden var at skabe sit eget mærke og producere ALT på egen fabrik af materialer, der så vidt muligt stammede fra Storbritannien. De ville tage udgangspunkt i deres stolte arv og ikke gå på kompromis med noget. Det har vakt stor opmærksomhed, og de har startet en trend, hvor flere og flere har valgt at flytte i det mindste en del af deres produktion hjem til England. De har desuden skabt en lavineeffekt, som de sidste 5 år har vækket en række andre britiske varemærker til live, der ellers har sovet tornerosesøvn i mange år.



Et andet glimrende eksempel er London-baserede Drake's. De har i 40 år været stolte producenter af især tilbehør fremstillet i England. Deres slipsefremstilling foregår i egne lokaler i det centrale London og i bydelen Shoreditch. De har også tage deres tørn og hjalp med at redde britiske arbejdspladser og viden ved at købe en af de få skjortefabrikker, der stadig findes i England. For et par år siden opkøbte de en fabrik i Somerset og deres varemærke Cleeve. Det er nu en del af Drake´s og en af de få producenter af skjorter i England.

Virksomheder og passionerede mennesker som disse er en forudsætning for, at tendensen kan vende, så håndværket og traditionen bevares. To andre faktorer er dog lige så vigtige. At vi som forbrugere efterspørger kvalitet og vellavede produkter, og at der er vækst og nogen, der kan overtage produktionen i fremtiden.

At vi som forbrugere er begyndt at forstå og værdsætte kvalitet er en tendens, der har stået på i lang tid. Brug og smid væk-mentaliteten er på retur, og via internettet og de sociale medier er der opstået en større viden og forståelse. Vi køber ganske enkelt bedre kvalitet nu om dage.

Hvad angår væksten, ser det også meget positivt ud. Når man taler med producenterne og mærkerne, siger de, at de aldrig før har haft så mange henvendelser fra folk, der ønsker at arbejde hos dem, og som ønsker at lære et håndværk. Det er alt lige fra skomagere til skræddere. Det virker også, som om stadig flere i forhold til tidligere søger praktiske job med kreative indslag, hvor man får mulighed for at skabe noget.

Alt dette gør sammenlagt, at den negative trend forhåbentlig er blevet vendt. Meget taler for, at udbuddet af kvalitet og håndværk fra Storbritannien vil blive bevaret og trives fremover.

Det er delvist takket være jer. Tak for det.

Rule Britannia