Basisgarderoben og dens produkter er i sig selv ofte en universel kvalitetsløsning, i de situationer hvor du har brug for, og ønsker at føle dig ordentligt klædt på. Nedenfor er fire eksempler til dig, der gerne vil finde en hurtig, brugbar men frem for alt kvalitativ løsning.
Tekst: Mikael Vallin
ILLUSTRATOR: Sofie Paulsson
Publiceret
23-01-2022
Når man forstår værdien og ideen om at eje en kvalitativ basisgarderobe, findes der ingen vej tilbage til livet inden. Du vil snart indse hvordan dit liv kan blive fyldt med langt mere stil, ofte via langt færre produkter og krimskrams i garderoben. Helt enkelt bygger dette ræsonnement på princippet om at ”less is more”, samt at ikke komplicere ting mere end højest nødvendigt. Sagt med andre ord, er basistøj produkter der fungerer godt sammen, men som også udgør en neutral og anvendelig base for at tilføje andre, mere iøjnefaldende produkter. Nedenfor viser vi fire dele af basisgarderoben, som du enkelt og hurtigt kan tage til dig.
Jakker
Hvilken type af jakke du bør satse på, er naturligvis umuligt for os at sige, men det du bør tænke på er, hvordan du lever dit liv. Derefter bliver valget af jakke eller jakker meget mere enkelt, og jakken bliver desuden meget sjovere at anvende, da den passer til din hverdag. Et tip som vi synes at alle kan tage med sig er, at man i det mindste bør eje en jakke der tåler regn, en der klarer minusgrader samt en lidt tyndere model.
Strikkede trøjer
Når det kommer til strikkede trøjer, bør man eje nogle stykker i forskellige farver, som fungerer med andet der findes i din garderobe. Derefter skal du også tænke over trøjens materiale, og vi synes at man skal eje mindst en kashmirtrøje i valgfri farve, en uldtrøje med rund hals samt en rullekravetrøje du kan variere med.
Jeans
Det her produkt behøver ingen præsentation, andet end at det er en meget central komponent i garderoben. Når det handler om vask og farve, bør man endnu engang kigge på resten af garderoben, for at se hvilke der passer bedst ind.
Bælte
Det er, uanset hvad man synes, altid rart at kunne kombinere sine sko eller tøj med et bælte. Derfor anbefaler vi, at man ejer mindst to par - et i sort og et i brunt læder.
Sko
Når det handler om sko, påstår mange guides at du er "nødt til" at eje et par sorte Oxfords. Disse er formentlig de mest formelle sko du kan eje, og har du ikke en formel garderobe, har du sikkert mere gavn af et par brune derbies eller hvide sneakers. Et par sorte loafers er langt mere brugbare for de fleste.