En ind, en ud - en bæredygtig og nem måde at leve på

Mennesker har lige siden tidernes begyndelse været på jagt. Jagt efter mad, jagt efter land og i den seneste tid på jagt efter den perfekte garderobe. Derfor er det måske ikke så mærkeligt at flertallet, 90% for at være præcis, ejer tøj som aldrig bliver brugt, eftersom jagt-dna'et sidder fast i os. Når vi ikke længere er nødt til at bekymre os over mad og tag over hovedet, retter vores instinkt i stedet for mod garderoben.

Selvfølgelig er det ikke lige så enkelt og hvis jeg skal gætte, er det den konstante forfølgelse af lykke, der trykker på skoen. Når vi køber tøj, opnår vi en bestemt form for kortvarig lykke, hvilket normalt resulterer i, at det tøj, vi samler på, bliver en kvittering for vores mangler. Hvis du i stedet har et fornuftigt syn på tøjforbrug, det vil sige, at købe det rigtige tøj når du virkelig har brug for det, vil resultatet normalt være anderledes.

Det måske absolut vigtigste, når det kommer til at forme en langsigtet og bæredygtig garderobe, er aldrig at gå på kompromise. At købe noget, som minder om det du egentlig er ude efter, kommer med største sandsynlighed bare til at koste dig tid og penge. Hvis du i stedet spare sammen i en længere periode, kommer det også til at føles mere rigtigt at gennemføre købet. Og bedst af alt, du vil sandsynligvis komme til at bruge tøjet, uret eller skoene det meste af dit liv uden at blive træt af det.

Noget som også er vigtigt at lære sig, er kendskabet om hvorfor noget er dyrere end noget andet. Hvis løn og arbejdsforholdene er gode for dem som fremstiller tøjet, påvirker det selvsagt også produktets slutpris. Det samme er tilfældet, hvis det pågældende firma arbejder efter en miljøbevidst overbevisning. Jeg siger ikke, at pris aldrig kan være prissat for højt, for det kan det men det jeg mener er, at håndværket bagom tøjet koster penge men samtidig er det også håndværket som gør tøjet unikt og gør det mere bæredygtigt.

Så var det jo det med "en ind, en ud". For kort tid siden lyttede jeg til et interview med Matt Jacobson, der er leder af markedsudvikling hos Facebook. Han lever efter en livsfilosofi som indebærer, at han må skille sig af med noget hvis han køber noget nyt, hvilket betyder, at det han køber skal være bedre end det som han allerede har. Denne "en ind, en ud"-regel gælder for Matt på alt fra surfbræt, ure, til biler og t-shirts, på trods af at han kan leve et liv i overflod hvis han vil.

I et interview nævner Matt selv, at han aldrig vil eje noget som han aldrig kan bruge eller føler sig ubekvem ved at bruge. Han nævner et eksempel med et ur, et meget sjælden Rolex Daytona 'Paul Newman' i 18k guld. En dag opdaget han, at en af urets ”pushers”, knapperne som kontrollere kronografen, var forsvundet. Han ledte overalt i hjemmet, i hans biler og på restauranter, som har for nyligt havde besøgt, men der var intet af finde. I sidste ende gav Matt op, satte uret og forsøgte at glemme det. Et halvt år senere var en blikkenslager hjemme hos Matt for at ordne vasken og derunder lå den. Efter fundet, besluttet Matt sig for at sælge uret. Det havde simpelthen taget for meget energi fra ham, og var samtidig steget så meget i værdi i de år, han ejede den, at han ikke havde det godt med at bære det længere. Derfor var valget af at sælge let, fordi Matt vil være i stand til at bruge alle sine ting uden at skulle bekymre sig om dem.

For at kunne bruge alt, hvad man ejer, skal man simpelthen begrænse sig selv. At bo i et hjem, der er fyldt med møbler, med en garderobe, som er fyldt med tøj, er det sjældent noget der føles godt. Hvilket magisk nummer man bør gå efter, eller hvilke typer af tøj som man bør vælge, er et individuelt spørgsmål. Det vigtigste, at huske på, som Matt nævner i interviewet, er, at materielle ting bare er gadgets, der er der for at give livet en ekstra guldkant - ikke noget som skal overtage det helt.