Der står snart august på kalenderen og for mange indebærer det også slutningen på deres ferie. Derfor har vi i dag skiftet sol og strand ud med en gåtur og måske et cafébesøg i byen og forsøgt at sammensætte et outfit til lejligheden.
Som overdel har vi valgt en piquéstrikket trøje i økologisk bomuld med en rund og lidt højere hals fra Filippa K. Hertil har vi valgt et par chinos i en kraftigere bomuldskvalitet og et par pennyloafers fra Crockett & Jones. Skoene er udstyret med Crockett & Jones’s såkaldte City Sole - en tyndere gummisål, som gør at du visuelt får en sko med samme formalitet som en sko med lædersål, mens du samtidigt opnår fordelene ved en gummisål, såsom holdbarhed og komfort.
Tilbehøret er der selvfølgeligt også styr på i form af et par brune solbriller fra TBD med et ekstra fyldigt stel og grøntonede linser.
Tekst: Rasmus MottenFoto: Evelina Svantesson
Hvad synes du om denne artikel?