Resortskjorten, der også går under navnet Hawaii- eller bowlingskjorten, er måske sommerens mest alsidige produkt. Med sin åbne krave og firkantet pasform, er den det perfekte supplement til både en velklædt og afslappet stil. Her viser vi tre forskellige måder hvorpå man kan bære denne sommerfavorit.
Tekst: Martin Johansson
Foto: Ted Olsson
Publiceret
21-07-2020
Resortskjorten associeres ofte med blomstrede mønstre og skrigende farver. Disse skjorter kan selvfølgelig også bæres på en række forskellige måder (bare kig på Magnum P.I.), men for at gøre det enkelt for os, har vi denne gang valgt en ensfarvet skjorte i en lysebrun farve. Som nævnt foroven, så er skjortens pasform lidt mere firkantet, og har en lige pasform i stedet for en smal. Helhedsindtrykket er en perfekt sommerskjorte, der nemt kan bæres på flere forskellige måder.
Til jeansen
I vores første outfit bæres resortskjorten sammen med et par lyseblå jeans, og mørkebrune ruskindsneakers. Den lyseblå farve på jeansen supplerer skjorten og skoens brune nuancer, men uden at skabe kraftige kontraster. Det er et simpelt, men sofistikeret, outfit der næsten kan anvendes som sommerens uniform. Skulle det blive for varmt med jeans, kan man enkelt skifte dem ud med et par hørbukser i samme farve. Er du usikker på resortskjorten, og vil teste dig frem, er den her stil en god begyndelse.
Til jakkesættet
Resortskjorten er, trods sit afslappende udtryk, ikke fremmed at se under jakkesættet. Vil man gøre sit sommerjakkesæt mere interessant, er denne skjorte den perfekte måde at gøre det på. Derfor kombinerer vi her skjorten med et jakkesæt, og et par tassel loafers. Vi holder os til den eksisterende farveskala, bestående af brunt og blåt, men udskifter det forrige outfits lyseblå jeans, med et klassisk mørkeblåt jakkesæt. Her bliver det mørkebrune ruskind på skoene, også en stilfuld kombination. Tilbehør som et farverigt lommetørklæde, og et par enkle solbriller, kan løfte outfittet til et niveau yderligere. Vover man at tage det sidste skridt, kan man også brede skjortens krave oven på blazerens revers, dermed får man en skøn 1970'er følelse på sit outfit.
Til shortsen
I det klart mest sommerlige af vores outfits, får resortskjorten selskab af et par hørshorts, kanvassneakers og et par klassiske solbriller. Ønsker man at tage et smut forbi stranden, er det bare at skifte hørshortsene ud, med et par badebukser, og kaste badehåndklædet over skulderen. Måske er det her en skjorte som denne, gør sig bedst, da den står i centrum for et mere afslappende outfit. Farveskalaen er blød og sommerlig, hvor skjortens og shortsenes jordlige toner smelter sammen med de æggeskalsfarvede sko. De sorte solbriller, der er en opdateret version af Ray Bans klassiske Wayfarer-model, bidrager her med kontrasten.
Hvad synes du om denne artikel?