Få styr på farver

Mange mænd er forsigtige med farver. De er bange for at fremstå forfængelige, flamboyante eller useriøse, hvis de er friske i farvevalget. Det er synd. Farver, hvis de beherskes, kan være det afgørende pling i den gode tøjstil.

Er der så nagelfaste regler for, hvordan man benytter farver i sin påklædning?

Nej, smag og behag er forskellige mennesker imellem. Moden påvirker også, hvad der er hot, og hvad der er not. I nogle perioder er spraglet tøj på mode, fx i starten af 1970’erne. Til andre tider er det på mode at anvende få og afdæmpede farver, fx i 1950’erne.

Når det er sagt, rummer tøjhistorien flere pejlemærker til at kombinere farver, så resultatet charmerer, lige meget hvilken modeepoke vi befinder os i.

Kig efter kontrast og harmoni

Før vi ser på pejlemærker må vi runde en kort omgang farvelære. Farver er nemlig ikke bare farver. De kan deles op i:

Der er med andre ord mere end rødt og blåt (kulører). Der er også mørkerødt og lyserødt (lysstyrke). Og der er mættet mørkerødt og gråligt mørkerødt (mætningsgrad).

Pointen er blandt andet, at de fleste kulører kan harmonere sammen. Det er lige meget, om man taler om primærfarver, det vil sige rød, gul og blå, eller sekundærfarver, som opstår, hvis man blander to primærfarver, fx gul og rød, som resulterer i orange. I alle tilfælde kan de forskellige kulører sættes harmonisk sammen, hvis bare de har samme lysstyrke og mætningsgrad.

Til sammenligning kan vi forestille også en situation, hvor vi har to kulører, fx blå og rød. Den blå kulør er lys og mættet, mens den røde kulør er mørk og grålig. Resultatet bliver samlet set til en markant kontrast de to farver imellem. De adskiller sig både ved kulør, lysstyrke og mætningsgrad. Den umiddelbare harmoni er væk. Det kan være ønskeligt i en bestemt sammenhæng at skabe disharmoni, det skal huskes, men umiddelbart behageligt for øjet, er de to farver ikke i selskab med hinanden.

Man kan se teksturer – tekstiler og deres overflade – som en fjerde farvedimension, hvis man sætter beklædningsdele sammen. Vævninger kan fx få farver til at changere, og en lang luv, som eksempelvis flannel har, holder på genskinnet. Selve fibrene i tøjet har også betydning. Silke og mohair vil i reglen få tekstiler til at skinne mere end tekstiler, der alene er vævet af uldgarn.

Alt i alt handler det om at udvikle et øje for farvernes harmonier og kontraster og blande dem afbalanceret i påklædning. Det tager tid og øvelse. Her følger otte pejlemærker funderet i herremodens historie.

Otte pejlemærker

1. Skeln mellem alvorlig business og sjov casual

Det er altid en god ide at aflure engelsk tradition, hvis man vil klæde sig i sikre farver. Man vil da se, at businessfarverne er underspillede varianter over grå, blå, rød og brun.

Eksempler:

Samtidig vil man man opdage, at jo mere casual og uformelt man klæder sig, des flere farver kommer i spil, både i vintertøjet og i sommertøjet. Casual tøj i fx blåt og gråt er muligt, men traditionelt set bør farvepaletten være en fest.

Eksempler:

2. Koordinér tøjets farver med personfarver

Påklædning kan spille sammen med hårfarve, ansigtets teint og øjenfarve. Det kan være små dialoger, som fx ofte at vælge et blåt slips, hvis man har blå øjne, eller ofte bære mørkebrune sko, hvis man har brune øjne.

Kontraster er en anden ledetråd. Tommelfingerreglen er, at tydelig kontrast mellem ansigtsfarve og hårfarve understøttes godt af hårde farvekontraster i påklædningen. Omvendt kalder bløde kontraster i personfarverne, fx lys hud og lyst hår, på bløde overgange i påklædningen.

3. Skab kontrast mellem sportsjakke og bukser

I gamle dage kombinerede man brune tweedjakker og blå blazere i et væk med lysegrå og mellemgrå flannelsbukser. Det resulterede i en markant kontrast mellem jakke og bukser. Vanen er med os i dag. Man skal gerne kunne se forskel på sportsjakke og bukser, særligt i vintertøjet. Sommertøjet kan være mere ens, fx en lysebrun jakke og et par off-white bukser.


4. Hav altid et blåt slips i skuffen

Slips kommer i allehånde farver. Blå slips er dog de mest normale og sikre. Dernæst kommer de røde, særligt de mørkerøde. Det betyder ikke, man ikke kan tage gule, grønne, brune eller lilla slips på, slet ikke. Men slipsesamlingen begynder ved de blå og mørkerøde slips.


5. Business siger hvide eller lyseblå skjorter

De sædvanlige forretningsskjorter er hvide eller lyseblå. Cremet hvid og pink er alternative og mere modige farver til forretningsskjorten. De hvide skjorter kan sættes sammen med alle farver slips. De lyseblå skjorter er mere drilske. Blandt de velafprøvede kombinationer er lyseblå skjorte med:

Lyseblå skjorte og lyseblåt slips skal man holde sig fra. Der må traditionelt være kontrast imellem slips og skjorte. Skjorten må heller ikke være mørkere end slipset, lyder et andet tip.

6. Match aldrig lommetørklæde og slips

Der er kun én regel, når det kommer til lommetørklædet i jakkens brystlomme: det må ikke matche slipset (eller butterfly) én-til-én. Derudover kan det lege med alle beklædningsdelenes farver - fra strømper og sko over jakke og bukser til skjorte og slips. Det kan også leve et selvstændigt liv i påklædningen i sin helt egen farvenuance.

Sorte sko er de mest almindelige sko i den formelle påklædning. Brune sko går både med en mere formel påklædning og en mere uformel påklædning. Den sofistikerede mand lader strømpernes farve reflektere farven i andre tekstiler, fx bukserne, og ikke i skolæderet. Det betyder, at marineblå strømper tit er mere alsidige end koksgrå strømper, der kun har buksebenet at læne sig op ad. Sorte strømper er klassisk set ubrugelige. I en casual og flamboyant garderobe har man behov for røde, lilla og gule strømper.


8. Tag kontrol over ur og bælte

I den gamle bog om herremode hedder det sig, at læderdele i påklædningen skal matche hinanden, og metaldele i påklædningen skal spejle hinanden. Så brune sko skal modsvares af brunt bælte, og en sølvfarvet urkasse skal spejle sig i et sølvfarvet bæltespænde og sølvfarvede manchetknapper, hvis man går med dem. I den nye bog om herremode tager man mere nonchalant på sådanne regler. Det er mere det samlede billede, der tæller. Det er dog altid sikrest at følge reglementet i de gamle skrifter.

Tekst: Torsten Grunwald