
Fem julegaver, som alle mænd kan bruge
Tekst: Martin Johansson
Foto: Evelina Lind
TRØJE FRA HOWLIN’
Findes der noget bedre tidspunkt at give en striktrøje i gave end juleaften? Juletrøjer er trods alt et fænomen, der er eksploderet i popularitet de seneste år. Vi anbefaler dog at springe over de skrigende motiver med nisser eller juletræer, og i stedet vælge en klassisk Fair Isle-mønstret trøje fra Howlin'. Det børstede nyuld giver trøjen et rustikt look, som sammen med de mørkeblå, grå og bordeaux nuancer giver helheden et usædvanligt juleagtigt udtryk (på den gode måde).
TØRKLÆDE FRA DRAKE'S
Det kan sommetider være svært at købe tøj til andre. For dem, der ikke ønsker at sidde der juleaften og have købt den forkerte størrelse, er tilbehør det oplagte alternativ – og når det gælder tilbehør, er britiske Drake's mestrene. Der er noget for enhver smag, fra deres ensfarvede og strikkede kashmirslips, til de utroligt detaljerede motiver i deres tørklæder. Hvis vi kun skal vælge ét stykke tilbehør, bliver det et ternet tørklæde i lambswool og angora. Lige stilsikkert hængende under frakken som bundet over dunjakken.
UR FRA MONTBLANC
Hvis du for alvor vil forkæle nogen denne jul, så gør det med et ur. Den perfekte gave for dig, der ønsker at vise nogen, at du værdsætter dem, eller minder dem om, hvad de betyder for dig. Hver gang vedkommende kigger ned på sit håndled, kommer han til at tænke på dig. Dette ur i stål fra Montblanc, fungerer lige godt til både en elegant og afslappet påklædning, og det kan derfor bruges hver eneste dag. Uret er desuden automatisk, hvilket betyder, at urværket selv trækker sig op under brug, og derfor ikke kræver batterier.
PARFUME FRA EIGHT & BOB
Parfume er en gave, der kan være svært at ramme plet med, men hvis det lykkes, kan det for alvor være et hit. Hvis du skal give parfume i gave, er det derfor en god idé at gå efter enkle, sofistikerede dufte, der ikke er alt for specielle. Original fra Eight & Bob dufter for eksempel af kardemomme, citrus og sandeltræ. Rygtet vil vide, at det også var denne duft, som John F. Kennedy brugte. Med en sådan duftprofil og historie, er det svært at træde forkert.
BADEKÅBE FRA DEREK ROSE
En badekåbe er en fremragende julegave til den stilinteresserede mand, da den kan gøre enhver morgen lidt mere elegant. Med en varmende badekåbe ved hånden bliver det med garanti også nemmere, at komme ud af sengen på de koldeste vintermorgener. Hvis du giver en luksuriøs badekåbe fra Derek Rose i gave, tør vi næsten love, at modtageren vil være dig evigt taknemmelig.
Vil du fortsætte hvor du var?
Kunderådgivning
Chat

Generelle spørgsmål
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.
Personlig stilrådgivning
Vi tilbyder i øjeblikket personlig stilrådgivning både via digitale og fysiske kundemøder i forbindelse med vores hovedkontor i Borås, Sverige.
Hvis du er interesseret og vil booke en tid med vores personal shopper, send en e-mail til [email protected], hvor du også angiver, om du ønsker et digitalt eller fysisk møde. Vi vender tilbage med flere detaljer og forslag til tider.
Vores stilrådgivere ser frem til at hjælpe dig med at opdatere din garderobe og investere i kvalitetsklæder, der holder over tid!