
Fem typer tøj til rigtig koldt vejr
Tekst: Martin Johansson
Foto: Evelina Lind
FOREDE STØVLER
Varme og tørre fødder er altafgørende, når det gælder om at holde sig komfortabel under kølige forhold. Det er derfor ekstra vigtigt at bruge ordentlige støvler, som kan holde både kulde og væde ude. I efteråret er et par uforede Chelsea boots eller tykkere sneakers som regel nok, men når det for alvor bliver vinter, bør man finde de forede snørestøvler frem. Modellen Wolf fra Loake opfylder kravene med en tyk gummisål fra Danite og for af fåreskindspels.
LANG DUNJAKKE
Dunjakken er efterhånden blevet uundværlig i mange mænds garderober. Den typiske dunjakkes posede form, afslappede udseende og varmende egenskaber har gjort den til en beklædningsgenstand, der fungerer på tværs af både aldersgrupper og stilpræferencer. Nu om dage findes der utallige modeller af dunjakker, men hvis man vil anskaffe sig en, der kan klare selv de koldeste vinterdage, bør man gå efter en jakke i en lidt længere model. Ideelt skal den gå til mindst midt på låret for at beskytte ordentligt, når vinden er kold. Herno Laminar Long Coat opfylder kravene og er også både vind- og vandafvisende takket være Gore-Tex®-membranen.
RIBSTRIKKET KASHMIRHALSTØRKLÆDE
Et ordentligt halstørklæde kan være en redningsmand i nøden på de mere kolde dage. Hvis man ønsker den bedste effekt, bør man holde sig til materialer som uld eller kashmir, hvor sidstnævnte er bedst egnet til dem, der har det svært med uldens lidt kradsende og grove fornemmelse. Halstørklædets konstruktion spiller også en stor rolle, da et strikket halstørklæde næsten altid vil være varmere end en vævet udgave. Det skyldes, at bindingerne, som strikningen er baseret på, har en evne til at skabe volumen og porøsitet i konstruktionen, hvilket hjælper tørklædet med at indfange og bevare den varme, som kroppen genererer.
TRØJE I BØRSTET ULD
Hvis man synes, at et halstørklæde ikke er nok, kan man altid gå dobbelt op og bruge en rullekravebluse indenunder. Også her er uld og kashmir de bedste materialer, da bomuld ofte mangler de varmende egenskaber. I dette tilfælde har vi valgt en trøje i nyuld fra Altea, hvor uldstoffet er blevet børstet, så det har en lodden overflade. Det får materialet til at føles blødt, og det bliver samtidig både tættere og mere varmende.
LANGE UNDERBUKSER
Hvis temperaturen styrtdykker, er lange underbukser din bedste ven. Ofte gemmes de lange underbukser til aktiviteter som skiløb eller vandreture, men en diskret model kan naturligvis også godt bruges til hverdag. CDLP fremstiller lange underbukser i samme stil som varemærkets underbukser syet i tynd, men varm jersey strikket i lyocell, som fungerer rigtig fint til brug under både habitbukser og jeans.
Vil du fortsætte hvor du var?
Kunderådgivning
Chat

Generelle spørgsmål
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.
Personlig stilrådgivning
Vi tilbyder i øjeblikket personlig stilrådgivning både via digitale og fysiske kundemøder i forbindelse med vores hovedkontor i Borås, Sverige.
Hvis du er interesseret og vil booke en tid med vores personal shopper, send en e-mail til [email protected], hvor du også angiver, om du ønsker et digitalt eller fysisk møde. Vi vender tilbage med flere detaljer og forslag til tider.
Vores stilrådgivere ser frem til at hjælpe dig med at opdatere din garderobe og investere i kvalitetsklæder, der holder over tid!