Vi giver dig fem serier der har taget verden med storm, ligesom de har efterladt tunge stilmæssige spor i historien. Find din favoritserie, og lær dig hvordan du genskaber stilen.
Tekst: Mikael Vallin
Foto: Alamy
Publiceret
20-11-2021
Film skal ses i boigrafen, men de største serier har fanget publikum hjemme i stuerne på tv eller laptop. Vi kaster dig modigt ind i verdenen omkring nogle af de største serier gennem tiderne, og kombinerer tøj der minder om det karaktererne bar.
Breaking Bad
Denne serie indledes med et sørgeligt portræt af Walter White, kemilærer på high school, der tidligt får at vide at han har cancer i et sent stadie. Langsomt går det op for White, at livet ikke rigtig blev som han havde tænkt sig. Du bliver langsomt bevidst om at White kunne have levet et meget anderledes liv. Grundlæggerne af det foretagne han selv var hjernen bag, tjener mange millioner på resultaterne af Walthers opdagelser. Med stærke kemikundskaber, og en pludselig og komplet respektløshed for både fysiske og lovlige risikoer, kontakter White Jesse Pinkman. En tidligere elev, nu lokal Crystal Meth-kok og dealer. Sigtet er indstillet på at skabe det bedste stof på markedet og tjene gode penge. Pinkman går fra ung, usikker småkriminel, til en af de mest magtfulde narkobaroner i det sydlige USA.
Hånd i hånd med eget misbrug og et dårligt omdømme. Walter White bærer i store dele af serien en meget beige kombination af Clark's Wallabees, chinos og en kakifarvet Harrington. Pinkman bærer i lange perioder hip-hop influerede kombinationer af oversized tøj. I slutningen af serien vælger Pinkman dog en mørk og hård stil, af jeans og sorte jakker over en mørk hoodie. Få en jævn buzzcut på 10 millimeter, skægstubbe med tilhørende Muctasch samt et lettere desperat ansigt, og du har stilen: Meth Chef Chic.
Peaky Blinders
I Peaky Blinders bliver du straks kastet ud i Birminghams kulstøvsdækkede arbejderklasse-hverdag, lige efter første verdenskrig. Vold styrer hvem der bestemmer. Den der bestemmer har også det bedste tøj på, og her vil du lære at bære grå og sorte, grove jakkesæt, jakker, frakker og baker boy-kasket på en utrolig afslappet og stilfuld måde. Lad dig inspirere og find din stil ved eksempelvis at blande denim- og oxfordskjorter med knappet krave, i stedet for de hvide forstærkede kraver. En god ide for dig der gerne vil gå mere med jakke i hverdagen. Bemærk pasformen, men frem for alt den oplagte og afslappede måde, de bærer tøjet på i serien, som er kernen i al god stil. Inspireret af hovedpersonen Tommy Shelby med en jakke, bukser, eksklusive støvler, tweed kasket og overfrakke. Du undlader med vilje at sy barberblade ind under skærmen på din egen tweedkasket.
Sopranos
Sopranos opnåede hurtigt en kæmpe popularitet i verden, da serien havde premiere i 1999. Vi følger mafiabossen Tony Soprano i New Jersey, i en ellers usædvanlig fortolkning af genren. Som seer får du en fornemmelse af, hvordan han balancerer livet med familie og børn, med det at lede en stærkt kriminel organisation. Tilbagevendende sessioner med terapeuten Jennifer tilføjer en mere menneskelig dimension. Stilmæssigt spænder Soprano fra de klassiske, lidt overdimensionerede jakkesæt, til flannelpyjamas og et mere afslappet mix af bukser og iøjnefaldende bowlingskjorter. Selvfølgelig med et tungt Rolex Day-Date i guld på håndleddet, men også armbånd og ringe. Find din indre Soprano med kombinationen herunder.
The Wire
I den amerikanske serie The Wire, følger vi både politiet og de kriminelle i Baltimore, Maryland. Serien kommer udover relativt almindelige temaer i kriminalsammenhæng, også ind på det sociale dyb bag livet i en storby, og realistiske skildringer af hvordan de organisationer du er forbundet med, brutalt også diktere meget af din livssituation. Stoffer og de hårde forhold blandt Baltimores havnearbejdere, blandes med borgmestervalg og magtspil, men også skolevæsenet gør en entre. En kort beskrivelse af denne episke serie, er ingenting i forholde til oplevelsen på skærmen. The Wire er blevet rangeret som den bedste tv -serie i 00'erne. Hovedpersonen Jimmy McNulty, en klassisk slidt politimand med charmen og stilen på sin side, spilles af Dominic West. Vil du leve en dag som McNulty bærer du, udover politiuniformen fra Baltimore, med en grov oprullet skjorte med ubundet slips, en skindjakke dovent smidt over en skjorte eller t-shirt.
Mad Men
Mad Men der blev fulgt slavisk af millioner af seere i hele verden, under syv sæsoner og 92 afsnit, udspiller sig i 1960'ernes New York og reklamebureauet Sterling Cooper. Alt i en tid, hvor mandeidealet næppe var sympatisk eller ligeværdigt. Hovedpersonen Don Draper skænker drinks, og kæderyger sig igennem en farefuld og gloværdig verden af fantastiske jakkesæt og smalle slips, i en tid hvor det stadig var forventet at man bar hat. Alt krydret med berygtet utroskab, mens hans kone langsomt henfalder som en forventet husmor. Selve udtrykket "Mad" blev født i 50'erne blandt reklamebureauer langs Madison Avenue. Kort sagt er serien en vidunderlig inspirationskilde til jakkesæts-baseret stil i 60'ernes ånd, og indsigt i den glamourøse reklameverden i New York, og samtidig et godt eksempel på, hvordan man i mange tilfælde ikke bør opføre sig som mand.