Findes der noget, som hedder national stil?

Når man forsøger at skrive om dette emne, bliver man selvfølgelig nødt til at generalisere en hel del og spille på både stereotyper og fordomme. Det kan dog blive nok så interessant og måske ikke så langt fra sandheden.

Vi starter med øen mod vest; Storbritannien. Det lidt specielle her er, at det set ud fra et modeperspektiv er ganske bredt. Dermed menes, at man dels står for den mest klassiske og konservative stil i verden, men samtidig også på mange måder har været banebrydende med det moderne og nyskabende. Det er nok først og fremmest den klassiske mode, mange forbinder med England. Når nogen uden for landet skal forsøge at skildre en typisk brite, handler det som regel om tweed, fløjl, brogue-sko, oilskinsjakker osv. Eller mørkt klassisk jakkesæt, paraply og diskret frakke. Meget af den klassiske mode stammer fra netop Storbritannien og har i årenes løb udviklet sig der.



En af de film, der skildrer dette med et glimt i øjet her i moderne tid, er Kingsman. Den klassiske britiske mode er styret af mange kodekser, hvor den vigtigste, i modsætning til i Italien (men det vender vi tilbage til), er at skille sig så lidt ud fra mængden som muligt. En korrekt brite skal se ud præcist som alle andre og være en del af mængden. De mener, at man ikke behøver at bruge tøj til at udtrykke sin status. Hvis man har høj status, forventes dem, der bør vide det, ganske enkelt at vide det. Et jakkesæt må gerne være skræddersyet og gå i arv – det er finere end at købe en ny superdyr udgave på Bond Street. Skoene er altid sorte på arbejde, hvis man arbejder i en mere formel sammenhæng. Skoene er sjældent brune, når man er i byen, og forekommer aldrig i denne farve om aftenen! Pyh, kan I følge med? Det er en mode, som er styret af kodekser, hvor nuancer kommunikeres med striber på slips og emblemer på manchetknapper, som på den måde diskret signalerer tilhørsforhold til en skole, et regiment eller private klubber. Når en brite har fri og ikke er på arbejde, gælder det bare om at holde fri, og så er tøjet gerne den diamentrale modsætning, det vil sige behageligt, sporty og ofte mere farverigt.



Den italienske mand minder meget lidt om briten rent stilmæssigt. Han er mere forfængelig og udtryksfuld. Han vil gerne sætte et personligt præg på sin stil, og det betragtes som noget positivt. De går gerne skridtet videre, og det er ikke for ingenting, at begrebet sprezzatura stammer herfra – et udtryk, der er blevet populært de sidste 10 år. Selve begrebet sammenfatter en slags naturlig nonchalance og individualitet, hvor man gerne må bryde med dresscodes og eksperimentere mere med personlige udtryk. Buttondown-skjortens krave bruges knappet op, man bruger loafers uden strømper, fine ure, smykker som armbånd og ringe, blander sporty tøj med skræddersyet og så videre og så videre. Ruskindssko er meget almindeligt og ses ofte sammen med jakkesæt hos velklædte italienske herrer.



Man kan nok sige, at der på mange måder også findes en klar skandinavisk stil. Den er ligesom det skandinaviske møbeldesign ret minimalistisk og diskret. Modemæssigt er silhuetten temmelig smal, og farverne er diskrete, gerne sorte. Det handler mere om fashion end klassisk mode. Mange uden for Skandinavien vil sandsynligvis også forbinde især Sverige med jeans. Der findes en række succeshistorier og globale jeansmærker, som har sat de figursyede blå bukser på landkortet. Især i USA tales der eksempelvis meget om svenske skinny jeans.



Hvis man taler om mere klassisk mode, har vi ikke noget at skamme os over her i Skandinavien. Især de sidste 10 år er interessen for mode og velklædt stil steget betydeligt. Det interessante er, at generelt har skandinaverne valgt at lade sig inspirere mere af den italienske klassiske mode end det britiske konservative.

Det er charmerende med et lokalt præg og en stil, der har udviklet sig gennem generationer og århundreder, og hvor der findes en historie bag, som kan forklare, hvorfor noget ser ud, som det gør. Vejr, lokale forudsætninger og traditioner er forskellige, hvilket også kan siges om moden.

Eller også tager man det bedste fra to verdener – det, som man i Italien kalder Stile Inglese. Det er, når en italiener fortolker en klassisk britisk stil. Så kombineres et tidløst look og rustikke materialer med et pænt design og solidt håndværk på en helt fantastisk måde!

Olof Nithenius