Første date er ofte fyldt med lige dele forventning, forhåbning og nervøsitet. Vi fortæller hvilke pladser i kan besøge, og hvilket tøj du kan have på.
Tekst: Mikael Vallin
Foto: Ted Olsson
Publiceret
09-01-2022
Uanset hvor henne og hvornår i mødes første gang, er den første date (for det meste) et fantastisk øjeblik. Meget af tonen og følelsen er bestemt af, hvor længe i har kendt hinanden, og om I har talt i telefon eller lignende. Den første date, uanset situationen, kan stadig opsummeres med, at du skal klæde dig på en måde, der virkelig viser dit sande jeg. Tag tøj på, du føler dig tryg og sikker i. Prøv ikke at se ud som noget andet, end den du virkelig er. En vis mængde nye elementer kan dog øge følelsen og selvtilliden. At give et ægte billede af, hvem du virkelig er, sender signaler, som ingen kan tage fejl af. At prøve at spille rollen som en du tror du er, eller ville ønske du var, er en sikker måde at fejle på.
Nogle korte råd når det kommer til samtalen: Selvom du er ligefrem og ærlig, er det en meget god idé hvis du ikke lægger ud med en monolog omkring din livs historie. Føl dig frem, og frem for alt: Lyt! Giv og tag i interaktionen med hinanden. I finder hurtigt forbindelsen der findes (eller ikke) imellem jer. Uanset hvad der sker, slap af. Byd på dig selv, grin og hav det sjovt. Spil ingen spil. Personen foran dig kan være en tilfældig flirt, eller dit livs kærlighed. Det vil snart vise sig. Nyd øjeblikket!
Baren
At mødes til en drink på et hyggeligt sted, er ofte en god første date. Baren bliver neutral grund, og du kan vise dit favoritsted frem, samtidig med at i kan sidde og snakke med hinanden blandt andre mennesker. Skulle daten gå godt, kan i sagtens sidder der længe. Hvis det derimod ikke føles som en god date, kan i enkelt bryde op, og gå hver til sit.
Restauranten
På en date på en restaurant, kan det handle om at møde en, du har kendt i et stykke tid, eller i det mindste har snakket med et stykke tid. Restaurantbesøget er lidt mere intimt, end at mødes over en drink. I bør bestille mad, sætte jer helt tilbagetrukket ved jeres eget bord og snakke sammen. Dette er en mulighed, der kan være helt vidunderlig og uforglemmelig, hvis det føles rigtigt. Er I ikke helt sikre på hinanden, og klikker i ikke, kan restaurantbesøget blive en langvarig affære. Vores endelige anbefalinger er, at tage den første date på en restaurant, hvis i som sagt allerede kender hinanden en smule. Der er ingen regler for, om du betaler regningen, eller om i deler den. Lad følelsen i løbet af aftenen bestemme.
Parken
En meget let og herlig første date er, at mødes til en lang gåtur. En fordel kan være, at vælge en plads hvor i efterfølgende kan fortsætte, hvis det er det i ønsker. Date på en gåtur, er det perfekte udgangspunkt for at lave andre planer sammen, som en ny date med besøg i en biograf eller restaurant hvis i føler for det. Klæd dig på til den indledende aktivitet, men vær alligevel klar til at daten tager jer et andet sted hen efterfølgende. Sko som er gode at gå i, er en smart idé.
Museet
At gå på museum kan give dig mulighed for at dele din passion og interesse. Du kan fortælle noget du ved en masse om og virkeligt brænder for. Det kan være en god måde at dæmpe nerverne på, samtidig med at i bryder isen. Igen, uanset hvor passioneret din interesse er, så vær lydhør og lyt også. Besøget på museet kan også være et godt udgangspunkt for videre planer senere på dagen. En ruskindsjakke og uldbukser tone-i-tone samt sneakers, vil være et godt grundlag for dit outfit.