Lyse farver er ikke noget, som udelukkende er beregnet til sommerbrug, og kan sagtens bruges året rundt. Derimod er det mere vigtigt at vælge det rigtige materiale og den rigtige struktur alt efter hvilken årstid man befinder sig i - det udstråler en høj grad af stilbevidsthed.
Vi er fortalere for, at man tør at eksperimentere med forskellige mønstre og strukturer, så længe man ikke kombinere både overdel og underdel i to forskellige mønstre.
Fiskbensmønstret er en af mange strukturer som tilfører stoffet et grovere udtryk uden at blive for tykt og kluntet for bæreren. Denne grå frakke med fiskebensmønster fra Morris Heritage skiller sig ud med den brede peak-lapel revers og udvendige lommer. Kombiner den evt. med et par flannelbukser og en grovstrikket polotrøje i samme nuance som frakken.
Til fødderne har vi udvalgt et par randsyede sko, som er tilpasset til årstidens forhold. Skoene er fra engelske Crockett & Jones, som har leveret kvalitetssko i mere end 100 år. Da både frakke, trøje og bukser er i en lidt grovere og vinterlig kvalitet, har vi valgt et par brouges med en funktionel gummisål, som holder til både regn og sne. Vi kunne lige så vel have valgt et par brouges støvler eller chelsea boots, som også ville have passet godt til både outfit og årstid.
Tekst: Philip ConradssonBillede: Evelina Svantesson
Hvad synes du om denne artikel?