Tekst: Mikael Vallin
Foto: Ted Olsson
Pasformen er og bliver en af de vigtigste faktorer, når det kommer til at opnå en god stil. En god pasform kan "redde" mange outfits, mens en dårlig pasform ligeledes kan ødelægge et ellers rigtig fint look.
For at hive fat i et konkret eksempel, så har jeg gennem mine mange års interesse for tøj og stil ofte haft diskussionen omkring ærmelængde, som er et problem for mange, da vi mennesker har forskellige kropsformer og -bygninger. Som udgangspunkt siger man at skjorteærmet bør være 1-2 cm længere end blazer-ærmet og slutte der hvor håndleddet går over i hånden. På den måde opnår man den mest harmoniske konstellation mellem krop, skjorte og blazer.
Det ses dog ofte at mænd har for lange skjorteærmer, således at de går halvvejs ud på hånden og dermed får hele skjorten til at se for stor ud. Mændene undskylder de ekstra lange skjorteærmer med at de på den måde undgår at ærmerne kryber op, hvis de eksempelvis skal have armene over hovedet. I mine øjne bør man dog ikke gå på kompromis med en god pasform, fordi det er fordelagtigt i enkeltstående situationer, der alligevel sjældent sker.
Jeg har ligeledes flere gange hørt mænd vælge en størrelse større blazer eller skjorte ud fra grunden, at den ikke skal stramme over ryggen når de cykler. Selvfølgeligt har jeg forståelse for at man gerne vil føle sig komfortabel, så vidt det er muligt, men jeg synes det er ærgerligt hvis det betyder at ens blazer ser for stor ud i alle andre tilfælde end når man cykler. Pasformen på et stykke tøj bør vælges ud fra en normal kropsholdning, da det også er sådan det vil blive anvendt i størstedelen af tiden.
Kort sagt anbefaler vi at man vælger den pasform, der sidder bedst under normale forhold, og at man ikke forsøger at kompensere enkeltstående ekstreme tilfælde ved at vælge en større størrelse.
Samtidigt skal det selvfølgeligt siges at dette ræsonnement kun gælder i en stilmæssig sammenhæng. Hvis tøjet i højere grad skal opfylde et praktisk eller funktionelt behov, så kan sagen være en hel anden.
Læs mere:
Buksens pasform og potentielle forandringer
Stilskolen: Hvordan skal skjorten sidde?
En enkel stilveiledning til deg som skal kjøpe dress
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.