Hørbukser er en af de skønneste måder at omfavne den varmere årstid på. De skal krølle, for det hører sig nu engang til! Nedenfor viser vi tre metoder til stilfuldt og bekvemt at bruge hørbukser. Til såvel mere stilfulde lejligheder som strandturen.
Tekst: Mikael Vallin
Foto: Ted Olsson
Publiceret
15-05-2021
Mange vil gerne klæde sig i hørbukser, men tøver sommetider, fordi hørstof krøller. Den bedste måde at bruge hørbukser på, er ganske enkelt at omfavne det faktum, at de krøller. Det hører sig til, og giver bukserne liv og karakter, uanset om det drejer sig om tøj til brug på stranden, eller bukser til hverdagsbrug. Hør giver stof, der er luftigt og svalt at have på, og hørbukser er derfor optimalt sommertøj. Vi kommer her med tre eksempler på, hvordan du nemt og pænt kan bruge hørbukser i din hverdagsstil.
HØRBUKSER OG BLAZER MED HVID SKJORTE
Denne kombination er så universel, at du kan bruge den på kontoret, når du slapper af sammen med vennerne, eller til en god middag på restaurant. Den hvide skjorte sikrer et højt stilniveau og et velklædt udtryk, mens pasformen og materialet giver det fine casual look, vi så ofte ønsker i mere afslappede sammenhænge.
HØRBUKSER MED SNEAKERS OG OVERSHIRT
Hørbukser brugt med sneakers og en overshirt med et godt snit, giver et velklædt stiludtryk meget a la det, man får med en blazer. En overshirt giver dog et langt mere frisk og fritidsbetonet udtryk, samtidig med at snittet sikrer en vis grad af formalitet. En langærmet trøje stoppet ned i bukserne, og hvide sneakers, giver en meget sober kombination med kontraster.
HØRBUKSER, SKJORTE OG espadrillos TIL STRANDEN
Hørbukser på stranden, er en af de mest praktiske og stilfulde solbeskyttelsesfaktorer, du finder. Med en lidt løsere model er du lige så forberedt på beachvolley, som på glas med isfyldte drinks i strandbaren bagefter. Brug skjorten knappet op ligesom en jakke. En bucket hat og solbriller med en vis tyngde og attitude, vil sætte stilniveauet højt og signalere, at du har totalt styr på tingene.