Vi viser nogle forskellige stilikoner, som med strikkede produkter repræsenterer ganske forskellige stiludtryk, på højeste niveau. Alle sammen med forslag til hvordan du lader dig inspirere af stilen.
Tekst: Mikael Vallin
Foto: Getty Images
Publiceret
23-11-2021
Strikket tøj kan bæres på uendeligt mange måder, og med vidt forskellige stiludtryk. Fælles for tøjet er, at der findes meget lidt tøj som kan tilføje en så subtil sofistikeret og elegant stil. Dette er uanset om du bærer tøjet, som har du sovet i det efter en vild nat, eller sobert stoppet ned i et par pressede bukser.
Alberto Giacometti
Lag af strikkede, mørke toner har sjældent været så inspirerende og signaleret så dekadent pondus, som det gjorde på kunstneren Alberto Giacometti. Jo mere fnugget og slidt, jo bedre. I denne sammenhæng kommer rigtige kvalitetsprodukter virkelig til sin ret. Tøj der ældes med værdighed, hvor reparationer, flosset overflade og små skavanker bare tilfører charme og personlighed. Du behøver ikke at være en vild kunstnersjæl med stive ansigtstræk for dette. Find din egen måde hvorpå du kan gøre stilen til din egen.
Steve McQueen
Selvom det er skørt at nævne Steve McQueen i stilsammenhæng, så er det svært at glemme billederne af ham, når han sejler i en båd, bærende en groft strikket cardigan med sjalskrave. I stedet for stribede bukser, vælger vi i stedet at bære et par enklere, marineblå chinos og brune chukkas i ruskind, som McQueen ofte blev set med. Under trøjen bærer vi, præcis som på billedet, en chambrayskjorte.
Mick Jagger
Mick Jagger viser hvordan rockikonerne fra 1960'erne satte barren for, hvordan man klæder sig med stil. Komponenterne er meget enkle, men kombinationen af den helt rigtige pasform, modeller og farver sammen, viser hvordan det mest simple, ofte er det smukkeste. Bliv inspireret af stilen med en groft strikket rullekrave sweater, med bukser i en tone som harmonere med overdelen. I dette tilfælde monokrome toner i grå og sort.