Tekst: Mikael Vallin
Foto: Charlotte Håkanson
Inden man begiver sig ud på en lang rejse, er hovedet ofte fyldt med tanker som f.eks. hvilket fly man skal med, mellemlandinger, pakning samt dokumenter, pas og de nødvendige visum som man kan have behov for. Uanset hvor langt du skal rejse og hvor meget du har at se til, så sørg altid for at holde din stil på et højt niveau. Du ved aldrig hvor, og hvornår på din vej du har behov for, at gøre et godt indtryk!
Lange rejser kan selvfølgelig klares med både tog, bil og båd, men for enkelhedens skyld har følgende tekst flyrejser som eksempel, da det i mange tilfælde er det tilgængelige alternativ. Argumentet om stil kan og bør dog anvendes uanset transportmiddel.
Selv rejser jeg glædeligt i en blød konstrueret blazer, en blød skjorte og slips, hvilket er mit foretrukne rejse outfit til mange typer af rejser. Til tider er det et helt jakkesæt i blødt stof som tweed eller flannel, nogle gange en blazer og et par jeans. Jeg husker dog at være opmærksom på, at man desværre meget let kan komme til at vægte komfortniveauet så højt, at man ikke længere ser stilfuld og præsentabel ud. Det ser rigtig godt ud, hvis man kan finde en lækker mellemvej mellem at være for fint klædt, og være alt for afslappet klædt i en for stor kortærmet t-shirt, eller skjorte og bukser, som man tydeligt kan se er båret for komfortens skyld.
En blazer behøver ikke være så fin og klassisk som det måske først lyder. Der findes mange forskellige typer af blazere og der er mange som er mere nedtonede og komfortable at bære. Det vigtigste er, at kunne se velklædt nok ud til, at give et godt indtryk samtidigt med at tøjet skal sidde bekvemt på dig, selv efter en 8 timers flyrejse over Atlanten. Det at ankomme til et land, som har en streng grænsekontrol, iført en hættetrøje med universitetslogo er sjældent en god idé.
Undertegnet blev faktisk selv holdt tilbage i tolden, og blev forhørt om diverse immigrations spørgsmål i næsten to timer første gang jeg skulle rejse ind i Canada. Antageligt fordi jeg var for over-dressed da jeg bar jakkesæt og slips. Det var første gang jeg skulle møde mit livs kærlighed, men det er en helt anden historie...
Alle som har siddet i en flyvemaskine i længere tid, ved at det kan gå fra at være frygteligt varmt, til at være bidende koldt på blot en time eller to. Dit outfit behøver med andre ord, at fungere godt under disse forhold. Løsningen bliver som så mange andre gange: Lag-på-lag. Du behøver lag som du nemt kan tage af og på, så det kan holde dig varm og behagelig når behovet opstår. Her er den bløde blazer, en tynd jakke eller en cardigan gode alternativer. Årstiden og destinationen bør diktere behovet for de ydre lag.
Det kan gå an med en pæn t-shirt, men jeg vil varmt anbefale en blød Oxford- eller chambrayskjorte. Fordelen med en skjorte, ud over at den ser godt ud på dig, er at du kan åbne så mange knapper du ønsker, for at regulere temperaturen samt at ærmerne, takket være manchetterne, kan rulles op og ned.
Som bukser foreslår jeg jeans eller chinos, hvis der ikke er en jakkesætsbuks som passer til blazeren. Under varme rejser til Firenze, har jeg ofte båret khaki-beige hørbukser med en afslappet pasform, hvor det ikke gør noget hvis de bliver lidt krøllede. Til dem anbefaler jeg en brun eller mørkeblå blazer, som dog ligeså godt kan være en Harrington, eller en velsiddende denimjakke, hvis du bærer en skjorte, for at løfte helhedsindtrykket. Sko som f.eks. bilsko, mokkasiner eller derbies vil være gode valg. Sneakers er okay hvis du rejser med familien på ferie, eller en anden form for afslapningsferie. Om sommeren kan du lade strømperne blive derhjemme, men hvis du skal sidde i et fly i mange timer, kan de dog være gode at have med.
Afslutningsvis vil vi nævne nogle af vores bedste tips ang. håndbagagen: Sørg for at pakke så du har et helt ekstra sæt tøj i din håndbagage. Sko, bukser, jakke og undertøj til et par dage samt din toilettaske. Hvis din bagage kommer på afveje, kan denne håndbagage være din redningskrans indtil bagagen kommer frem. Husk også at medbringe et par gode høretelefoner til at lytte til musik eller podcast, og måske en powerbank til din mobil.
Nedenfor kan du sammensætte forskellige kombinationer af vores foretrukne produkter, som alle vil passe rigtig fint sammen. Ambitionen er, at du skal kunne kombinere alle de forskellige produkter med hinanden, for et stilfuldt, bekvemt og funktionelt rejseoutfit.
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.