Vi har alle gået i dem på et tidspunkt og sandsynligvis har du flere par hjemme i skabet. Sneakers, trainers, tennissko, joggingsko eller gummisko - kært barn har mange navne - og selvom de kun har eksisteret i omkring 100 år, har de haft stor indflydelse på, hvordan vi klæder os.
Sneakers har mildest talt været igennem en begivenhedsrig og afvekslende rejse. Til at starte med blev de kun brugt af eliteidrætsudøvere i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Derefter blev de en naturlig del af preppy-uniformen i 1960'erne, og i dag bruges de lige så meget til et jakkesæt som til et par træningsshorts, uden at nogen hæver et øjenbryn. Det er en rejse, som har bygget bro mellem samfundsklasser og gjort sneakeren til en cool og afslappet sko for alle.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Det korte af det lange
Sådan bruger man sneakers i dag
Mærker, du skal kende
Sneakers gennem tiderne
DET KORTE AF DET LANGE
Sneakerens historie har altid været præget af den teknologiske udvikling. Det er en historie, hvis begyndelse på mange måder fortaber sig i tågerne, og der er mange, der hævder, at de var først med idéen (sådan som det ofte er med klassisk tøj og ikoniske modeller).
Hvad vi dog ved med sikkerhed, er, at hvis det ikke var for en mand ved navn Charles Goodyear (samme mand, der lagde navn til den kendte dækproducent), som i 1839 opfandt og tog patent på processen til vulkanisering af gummi, havde vi sandsynligvis ikke haft de
sneakers, vi kender i dag. Vulkaniseringsprocessen gjorde det lige pludselig muligt at forme gummiet og fastgøre det til et andet materiale, såsom tekstil, hvilket gav helt nye konstruktionsmetoder inden for blandt andet skoproduktion.
De tidlige sportssko
Det var dog først i 1870'erne, at man begyndte at producere "sportssko" med gummisåler, og det var til gentlemansporten kroket, som var populær blandt overklassen og aristokrater. Disse nye sko med gummisåler og tekstiloverdel gjorde det mindre ubehageligt at træde på kuglerne sammenlignet med tidligere sko, der havde en glat lædersål, og de var forløberen for den type gummisko, der i dag kaldes "plimsolls" på engelsk. Det var en tidlig forgænger til en let stofsko med gummisål.
Sjov fakta:Inden man begyndte at bruge løbe- og træningssko med gummisål, var de tidlige løbesko meget lig de pæne sko med lædersål, vi i dag bruger til et jakkesæt, bortset fra at de havde pigge under sålen for at give et bedre greb. |
Sneakers til alle
Vi springer nogle årtier frem til 1916, hvor den amerikanske virksomhed U.S. Rubber lancerer er serie sko med gummisåler under varemærket Keds. En vigtig milepæl i sneakerens historie er, da disse sko bliver nogle af de første, der virkelig massemarkedsføres under navnet sneakers. Herefter sker der en masse nævneværdige begivenheder. For at nævne nogle få lancerer Converse sine første All-Stars i 1917, Adidas grundlægges i 1924, og det ikoniske italienske varemærke Superga lancerer sin klassiske model 2750 i 1925. Går man lidt længere frem i tiden til 1960'erne, er der flere andre store virksomheder, der tager skridtet ind i sneakersverdenen, eksempelvis New Balance, Vans og Nike, som dengang hed Blue Ribbon Sports (BRS).
Navnet sneakers
Egentlig ville det have være mere logisk, hvis skoene hed "walkers" eller "runners", eftersom de er lavet til at løbe eller gå i. Så hvordan gik det til, at de kom til at hedde sneakers? Hvis man skal tro visse kilder, handler det om, at reklamemanden Henry Nelson McKinney, som i slutningen af 1910'erne arbejdede for det amerikanske reklamebureau N.W. Ayer & Son, fandt på betegnelsen "sneakers", fordi skoenes bløde gummisål gjorde dem så stille, at man bogstaveligt talt kunne "sneak up on people", altså snige sig ind på folk.
Hvordan de er blevet brugt
Stilmæssigt har sneakers historisk set spillet en meget varieret rolle. Uanset folks etnicitet, samfundsklasse, alder eller køn er den blevet en naturlig del af deres livsstil. Den er gået fra kun at blive anvendt af højt præsterende eliteidrætsudøvere omkring forrige århundredskifte og velbemidlede studerende ved prestigefyldte Ivy League-universiteter i USA, til også at være populær i socialt belastede forstæder. I dag bruges skoene også af ledere på store teknikvirksomheder og af bankfolk sammen med et jakkesæt eller en
blazerjakke.
Man kan sige, at det har været en form for demokratiseringsproces, fordi skoene er blevet noget, alle kan bruge. Gennem historien har alle de mennesker, der har brugt sneakers, været med til at bestemme, hvordan skoene skal bruges, og der er opstået subkulturer, hvor bestemte modeller tiltaler forskellige grupper.
Tag eksempelvis den mere afslappede "plimsoll" – en model, der forbindes med 1950'ernes og 1960'ernes "college graduates" i USA og det karakteristiske look på den amerikanske østkyst. Se bare på John F. Kennedy eller Teruyoshi Hayashidas fotos i bogen Take IVY fra 1960'erne, hvor han dokumenterer livet på de prestigefyldte amerikanske Ivy League-universiteter.
Eller for den sags skyld det minimalistiske mærke Common Projects' version, som er en pænere sneakers. Den har sat standarden og skabt et andet syn på, hvordan sneakers kan bruges på en mere velklædt måde.
Desuden havde de såkaldte "sneakerheads" i slutningen af 1900-tallet en afgørende indflydelse på, hvordan man bruger sneakers i forskellige sammenhænge, hvilket de også har i dag. De er besatte af eksklusive "kicks" og samler på limited editions af populære modeller som f.eks. Nikes basketsko Air Jordans og Dunk.
Sjov fakta:Vidste du, at da Nike i 1985 lancerede modellen Air Jordan, blev virksomheden tvunget til at betale en bøde på $5.000 for hver kamp, hvor Michael Jordan bar skoene på banen? Det skyldtes, at skoene ikke levede op til NBA's regler for, hvilken beklædning man skulle være iført. Nike betalte gladeligt bøderne, fordi kontroverserne medførte stor international omtale og gjorde mærket kendt blandt datidens sneakerheads. |
SÅDAN BRUGER MAN SNEAKERS I DAG
Efter at slutningen af 1900-tallet var domineret af en mere streetagtig stil, vender man nu tilbage til de mere klassiske sneakers i tekstil og læder, idet mange vælger en mere elegant udgave i enklere farver eller naturligt læder.
En medvirkende faktor til dette er højst sandsynligt den øgede interesse for håndværksmæssigt fremstillede produkter, som har domineret den mandlige stil i 2010'erne, og den øgede bevidsthed om produkternes kulturelle oprindelse blandt almindelige mennesker. Dette har betydet, at vi har set utallige nye måder at bruge sneakers på.
Velklædt i jakkesæt
Ser man tilbage på sneakerens oprindelse, er versionen med sneakers til jakkesæt formentlig længst fra den oprindelige stil, og måske er det ikke så overraskende, at den først kommer nu, da den velklædte mand i jakkesæt på mange måder er konservativ med hensyn til, hvad han tager på, og sjældent føjer noget nyt til sin uniform.
Moderne preppy-stil
Hvis der er en stil, der aldrig går af mode, er det preppy-stilen og dens dyrkelse af den amerikanske drøm. Det er en stil, der i større eller mindre grad hele tiden påvirker den måde, vi klæder os på, og som store tøjfirmaer som
Ralph Lauren, Gant og Tommy Hilfiger i høj grad bruger.
Løbesneakers
En af de tidlige tendenser til at bruge sneakers til den mere velklædte stil var, da man for et par år siden begyndte at bruge løbesneakers til arbejdsuniformen. Det var en tendens, som blandt andet New Balance dyrkede.
Denne brug kan sammenlignes med tøjkonceptet Casual Friday, bare til sko. Disse afslappede og behagelige
sko blev ofte brugt på vej til og fra arbejde, men blev udskiftet med nogle pænere sko på jobbet. Til sidst blev de siddende på fødderne og er nu en naturlig del af en afslappet, velklædt påklædning til en almindelig arbejdsdag på kontoret.
Moderne minimalisme
Den såkaldte skandinaviske minimalisme skinner ofte igennem, både inden for boligindretning og tøjstil. Den har ikke mindst sat sig præg på brugen af sneakers. Folk med en forkærlighed for Common Projects og den enkle stil, såsom instagramprofilerne Fredrik Risvik og amerikaneren Phil Choen aka ”thepacman82”, er på mange måder repræsentanter for denne stil.
MÆRKER, DU SKAL KENDE
Gennem historien er mange sneakersmærker kommet og gået, og de har sat deres aftryk på, hvordan vi bruger skoen i dag. Vi har opsummeret nogle af de nævneværdige, både nye og gamle, som du bør kende.
Adidas
Det har været svært at undgå
Adidas, medmindre man har boet i en hule de sidste hundrede år. Virksomheden, som blev grundlagt af brødrene Adolf (Adi) og Rudolf Dassler for at dække sportsudøverens særlige behov, har designet flere ikoniske modeller som f.eks.
Stan Smith,
Superstars og
Gazelle.
Enkle og minimalistiske sneakers i deres reneste form. Modellen
Achilles, som er flagskibet, har inspireret adskillige andre skomærker, og man kan på mange måder kalde det unge mærke, som grundlæggerne Prathan Poopat og Flavio Girolamis har designet, for sneakersverdenens svar på Apple.
Ikonisk italienske mærke, som hovedsageligt er kendt for model
2750 – en afslappet tekstilsko med gummisål, som er blevet fremstillet siden 1925.
New Balance
New Balance blev grundlagt i 1906 og lavede i starten svangindlæg. I 1960'erne begynde man for alvor at fremstille løbesko. I dag er virksomheden en af de dominerende kræfter i verden på dette område. Ikoniske og banebrydende modeller fra dette mærke, som du bør kende, er modeller som 574 og 966.
En lidt traditionel italiensk familieejet virksomhed, der har stærkt fokus på lokal produktion og velvalgte læderkvaliteter. Deres elegante lædersneakers med lædersnørebånd har i de senere år været et forbillede for mange andre producenter og er blevet et naturligt valg for den selvbevidste og velklædte mand.
Nike
Nike - som er verdens største sportsmærke, har ikke ligget på den lade side siden grundlæggelsen i 1964. Dengang hed virksomheden Blue Ribbon Sports. Deres fokus på højteknologiske sportssko har skabt adskillige ikoniske sneakersmodeller, såsom Air Jordan, Air Force 1, Air Max, Dunk og Cortez, der cementerede sin status i filmen Forrest Gump fra 1994, hvor Forrest løber tværs over Amerika i et par
Cortez.
Med en vision om at fremstille sneakers til manden, der normalt går i elegante herresko, skabte kompagnonerne Ada Lewenhaupt og Nicholas Bonde deres første model, Tarmac, som blev lanceret i 2013. Den er faldet i den moderne mands smag og er blevet noget af en moderne klassiker.
Et ungt og idealistisk mærke, der er værd at holde øje med. Dette franske mærke, som har stærkt fokus på bæredygtig produktion af et produkt, som virkelig er godt for miljøet, er kun lige begyndt at sætte sit præg på sneakersverdenen.
SNEAKERS GENNEM TIDERNE
1800
De første specialiserede løbesko fremstilles. I begyndelsen ligner de almindelige elegante lædersko med pigge under sålen.
1839
Charles Goodyear muliggør fremstilling af sko med gummisål, da han opfinder processen til vulkanisering af gummi, så det er muligt at fastgøre og forme gummiet omkring et andet materiale, eksempelvis stof.
1870
Først i 1870'erne begynder man at fremstille sko med gummisåler til kroket, da det ikke gør så ondt at træde på kuglerne som med glatte lædersåler. Skoene bliver til det, man i dag kalder "plimsolls" på engelsk, dvs. gummisko.
1916
Den amerikanske virksomhed U.S. Rubber udvikler en ny og mere behagelig sko med vulkaniseret gummisål og overdel i kanvas, som kaldes Keds. Disse sko bliver nogle af de første, der markedsføres som sneakers.
1917
Converse lancerer sin ikoniske model Converse All-Stars. Modellen får dog først sit navn i 1923.
1924
Brødrene Adolf (Adi) og Rudolf Dassler grundlægger ”Gebrüder Dassler Schuhfabrik”, som senere bliver til det verdenskendte sneakersmærke Adidas.
1925
Det italienske mærke Superga lancerer sin ikoniske model 2750, som også er aktuel i dag.
1936
Amerikaneren Jessie Owens vinder fire guldmedaljer ved OL i Berlin iført løbesko fra Adidas. Dette bliver et vigtigt vendepunkt for mærket.
1948
Rudolf Dassler bryder med sin bror og starter sit eget mærke, Puma, som samme år lancerer fodboldskoen ”ATOM”.
1958
Det britiske mærke J.W. Foster and Sons skifter navn til Reebok.
1960
New Balance, som tidligere havde fokuseret på produktion af svangindlæg, foretager nu sin første alvorlige satsning på sneakers med løbeskoen ”Trackster”, som er den første i verden med en såkaldt "ripple sole".
1963
Adidas lancerer en af verdens mest kendte sneakers – Adidas Stans Smith.
1964
Phil Knight og Bill Bowerman grundlægger virksomheden Blue Ribbon Sports (BRS), som fremstiller højteknologiske træningssko til lavpris. I dag kender vi mærket som Nike.
1966
Vans grundlægges i Californien i USA af Paul Van Doren og hans tre forretningspartnere.
1968
Adidas lancerer storsælgeren "Gazelle".
1969
Adidas spytter endnu et ikon ud, denne gang Adidas Superstar.
1970
Converse køber rettighederne til sneakeren Jack Purcell – en ikonisk sko, der den dag i dag stadig findes i deres kollektion.
1971
Blue Ribbon Sports skifter navn til Nike.
1981
Fred Perry laver sine første tennissko sammen med det traditionsrige amerikanske mærke Etonic.
1982
Nike er blevet den største producent af træningssko i USA, og deres ikoniske "swoosh"-logo er nu et velkendt brand. Samme år lancerer firmaet sin første basketsko – Air Force 1.
1983
Reebok lancerer løbeskoen Reebok Classic – en model, der i dag er blevet populær langt uden for løbebanen.
1984
Nike skriver kontrakt med Michael Jordan.
1985
Nike lancerer de ikoniske sko Air Jordan 1, som medfører adskillige bøder for Michael Jordan, da skoene ikke følger NBA's regler for, hvilket tøj man må bruge på banen. Nike betaler gladeligt bøderne, fordi kontroverserne medfører stor international omtale og gør mærket kendt blandt sneakerheads.
1987
Nike lancerer sin mest velkendte model, Air Max 1.
1988
Nike lancerer sin første ”Just Do It”-kampagne.
1988
New Balance lancerer model 966, verdens første løbesko til $100, som har stødabsorbering.
2003
Den klassiske løbesko 574 fra New Balance relanceres. I dag er den en af mærkets mest populære modeller.
2004
Common Projects grundlægges af art directoren Prathan Poopat og den kreative konsulent Flavorio Girolami. Samme år lanceres den i dag velkendte model Achilles.
2005
Det franske mærke Veja lancerer sin første kollektion af økologiske og miljøvenlige sneakers.
2013
Kompagnonerne Adam Lewenhaupt og Niklas Bonde grundlægger varemærket C.QP og lancerer modellen Tarmac. Det er en sneakers til den velklædte mand.