Ivy og Trad - de nære slægtninge til preppy

Publiceret 03-06-2017

Vi har tidligere skrevet om preppy-moden og den livsstil, der har påvirket dens udformning. Hvis man ønsker at gå i dybden – og det gør man jo – findes der egentlig tre stilgrene, som minder ret meget om hinanden. De stammer alle fra USA. Den mest kendte er nok det begreb, vi kender som preppy – en stil, der er blevet internationalt kommerciel, og som mange varemærker baserer hele deres koncept på. I dag tænkte vi, at vi ville fortsætte ud af samme spor og fortælle om de nært beslægtede stile, som kaldes IVY og Trad.

Lad mig starte med at sige, at dette ikke er nogen videnskab, og at grænserne og stilene flyder en smule sammen. For mange er det nok svært overhovedet at se den store forskel. Det interessante er dog, at der findes mange, som med liv og sjæl debatterer og diskuterer i diverse internetfora, hvad der er IVY, preppy og Trad, og forskellen på de tre. For dem, der har tid og lyst, er det ganske sjovt at følge, for mange tager emnet meget alvorligt og mener at have alle de rette svar. Et fænomen, som er ret udbredt på internettet og i de sociale medier.

Vi starter med en sammenfatning og en grundlæggende sammenligning, så det er lettere at forstå sammenhængen.

Kort fortalt kan man sige, at alle stilene har deres oprindelse i USA's overklasse og den øvre middelklasse og de miljøer, de har befundet sig i det seneste århundrede. Oftest forbundet med USA's nordøstlige kyst – bedre kendt som New England.

Preppy er en slags livsstil, som opstod hos den gruppe amerikanere, der har gået på privatskoler og eliteuniversiteter. Egentlig omfatter den tøj til alle situationer, såvel formelt som afslappet. Den forbindes dog tit mest med den mere afslappede mode fra denne gruppe. Det vil sige, som de klæder/klædte sig i fritiden. På den måde signalerede man, at man havde fri, og derfor blev uformelle indslag som mønstre, farver og alt, der stod i skarp kontrast til en formel arbejdsstil, nærmest overdrevet. Fritidsstilen blev også formet af forskellige sportsgrene som golf, sejlads, tennis, polo og la crosse, som man gerne udøvede. Så af de tre begreber eller stile kan man overordnet sige, at preppy helt klart er den mest legesyge og sporty af dem.

Modsætningen er den stil, der kaldes Trad, hvilket er en forkortelse for traditionel. Som navnet antyder, drejer det sig om noget traditionelt, konservativt og klassisk.

Ud over at Trad-stilen er mere formel, adskiller pasformen sig også fra især preppy. Når det gælder Trad, er alt, der hedder slim og figursyet, helt forkasteligt. Der skal være en lige silhuet og et løst snit. Stilen er konservativ med anglofile indslag, men på en amerikansk måde. Det, som gør det hele så svært, er, at selvom det er en klassisk stil, tillader den, at man i sommermånederne går på arbejde i lyse seersucker-jakkesæt, bruger hvide derby-sko, såkaldte bucks m.m. Der findes altså også afslappede indslag her. De moderne tilhængere af Trad er mere klassiske og konservative end dem, der udviklede stilen. Der er blevet skrevet meget om dette både på stilblogge og i bøger, og mange er tilsyneladende enige om, at i starten var Trad-stilen lidt af en blød modreaktion på den rådende meget konservative måde at klæde sig på, som var fremherskende i 1950'erne. Det var især unge i familier fra den øvre middelklasse og overklassen, som ville være lidt rebelske, men dog inden for rammerne. I det miljø var jakkesæt, skjorte og slips normen sammen med formelle sko. Det, de gjorde, var at tilføje små detaljer som mønstrede blazere, lysere stof, mere farve på slipset, en anelse mere vovede mønstre over hele linjen, men stadig inden for rammerne af det, der var accepteret. Eksempelvis lavede man opslag på bukserne, så det kom til at ligne det afslappede udtryk, preppy-tilhængerne havde på deres opsmøgede chinos.

Trad-tilhængere tillægger sig jævnligt store dele af en preppy-stil i deres fritid, men dog ikke lige så figursyet som det, mange preppy-entusiaster foretrækker.

IVY beskrives til gengæld bedst som en stil midt imellem de ovennævnte. Ud af de tre afarter af stort set den samme ting er dette den mest snobbede stil, men på en diskret og sofistikeret måde. Med snobbet mener vi, at denne stil ikke på nogen måde er hverken skrigende eller vulgær. Den er snobbet i den forstand, at den har til formål at markere et tilhørsforhold. Som navnet antyder, kommer IVY-stilen fra de eliteuniversiteter, der kaldes IVY League, og som udgøres af: Brown, Cornell, Penn, Darthmouth, Princeton, Harvard, Yale og Columbia. Den stil, som blev brugt af studerende fra især 1920'erne til slutningen af 1960'erne, har formet og udgør det, man i dag forbinder med IVY som stil. Disse skoler udgjorde både dengang og den dag i dag et elitemiljø. Det var nok mere klasserelateret dengang end nu, og det var vigtigt at markere sit tilhørsforhold. Rent formelt ligger stilen mellem preppy og Trad i den forstand, at den er afslappet, men alligevel tilstrækkelig pæn til, at man kan gå direkte fra undervisningen og ud at spise uden at klæde sig om. Jakkesæt så man sjældent, men ofte bukser og blazer. Bukserne var gerne chinos i fløjl eller flannelsbukser. Blazeren var en club- eller tweedblazer og kunne om sommeren erstattes af en blazer i bomuld, hør og seersucker. Det var ligeledes almindeligt, at man nøjedes med chinos, skjorte og en trøje frem for blazer og slips. Og så blev der jævnligt suppleret med en collegetrøje eller strik med ens collegeemblem på eller den idrætsklub, man tilhørte på skolen.

Ivy-stilens sko nummer et var uden sammenligning penny loafers. Helst fra Bass og deres ikoniske Weejuns, men også Alden, Allen Edmonds, Johnston & Murphy eller Brooks Brothers. Der er skrevet meget om dette emne, og den logiske forklaring på forkærligheden for denne model er, at den rent formelt og udseendemæssigt ligger mellem sejlerskoen, som preppy-stilen foretrak, og de oxfords og derbys, som Trad-stilen gerne brugte.

OK, nu ved I så, hvordan de så ud og cirka hvorfor. Det er let at tro ud fra beskrivelsen ovenfor, at disse tre stile var en slags subkulturer på samme måde som punkere, skatere, elektronisk osv. Sådan var det absolut ikke. Det var ikke sådan, at disse stilarter holdt sig til deres egen gruppe. Nej, det hele handler egentlig bare om, hvor formel det var, og hvilken indstilling man havde til stil og mode, samt i et vist omfang, hvilken skole man har gået på eller gik på.

Disse tre begreber forekom overhovedet ikke på den tid, som beskrives ovenfor. Der var ingen, som erklærede, at ”jeg er til Trad”.

Disse begreber er opstået senere og i forskellige anledninger. Visse mener, at de primært er opstået i moderne tid for at forklare og forstå moden og dens påvirkning. Andre tror lidt kynisk, at det er kommercielle kræfter, som har skabt begreberne for i dag at skabe tilhørende livsstilsmærker.

Det er svært at sige, nøjagtigt hvornår begrebet opstod. Man ved, at preppy var en almindeligt forekommende term i hvert fald i 70'erne og fremefter. Det store gennembrud kom med Lisa Birnbachs bog The official Preppy Handbook fra 1980. Den er blevet lidt af en bibel for preppy-stilen, selvom den blev skrevet let ironisk og med et glimt i øjet. Ivy som begreb kan meget vel ske at stamme fra Japan. I 60'erne blev der nemlig lavet en fortræffelig fotobog, som fik navnet Take Ivy, af tre japanere. De afbildede og portrætterede miljøer på elituniversiteterne i USA. Denne bog er omspundet af myter og er legendarisk i Japan og menes at være en af grundene til, at Ivy-stilen er blevet så stor på de kanter. Den blev først oversat til engelsk i nyere tid og fik derefter endnu større betydning.

Der er udgivet masser af andre gode bøger med både fakta og billedinspiration om temaet. En af dem, der er værd at nævne, er The Ivy Look: Classic American Clothing af Graham Marsh.

Det skal dog siges, at man ikke skal tage dette alt for alvorligt. Det findes der tilstrækkeligt mange andre, især amerikanere, som gør i diverse fora. Det er tøj og ikke videnskab, vi taler om, og der ligger sociale og kulturelle aspekter bag, som gør det hele lidt mere interessant.

Hvis man kan lide stilen, findes der mange varemærker i dag, som har opbygget meget af deres identitet omkring disse tre fænomener på en eller anden måde. Nogle af dem, der er værd at nævne, er selvfølgelig Ralph Lauren, Tommy Hilfiger, GANT, Lexington og i et vist omfang Morris.

Hvis man skal fremhæve nogen lidt ekstra, må det være GANTs kollektion Rugger. Visse dele af denne kollektion føles meget ægte og tæt på det, der oprindeligt blev brugt af studerende og på disse amerikanske steder i 60'erne og 70'erne. Når man sammensætter et preppy-look, er der risiko for, at det bliver lidt for tilrettelagt, kommercielt og stereotypt. Det er ikke tilfældet med GANT Rugger, og hvis man kigger på billeder fra campus, bar de studerende faktisk helt naturligt dette tøj til hverdag. Det bliver ikke mere Ivy end det.

Tekst: Olof Nithenius
Foto: Evelina Svantesson