Mød nogle fra Care of Carls fællesskab, og lad dig inspirere af deres julegavetips, og læs, hvad de selv ønsker sig i år.
Adam, 19 år
Mode- og designinteresseret fyr, der drømmer om at blive arkitekt, og som i øjeblikket er i færd med at designe familiens nye hus.
Hvad vil du give dig selv i år?
Jeg ville give mig selv tid. Tid til at holde pause, til at nyde og reflektere over øjeblikket lige nu. Jeg fokuserer normalt meget på fremtiden og lever mit liv på forhånd. Jeg ville ønske, jeg kunne leve mere i nuet.
Hvordan bevarer du stilen om vinteren?
Efter min mening er det meget lettere at klæde sig pænt i vintermånederne. Jeg er glad for lag på lag-metoden, og den hjælper med at skabe mere dybde og føje forskellige dimensioner til din påklædning, som kan hæve niveauet og gøre dig og dit outfit mere interessant.
Adams julegavetips:
Jeg tror på, at hvis man omgiver sig med veldesignede, smukke ting og gode ligesindede mennesker, kommer man også til at føle sig bedre tilpas og være mere positiv. Jeg har udvalgt nogle julegavetips, som jeg synes stemmer godt overens med denne filosofi, og eftersom jeg godt kan lide at skrive og skitsere, indgår der naturligvis også en blyant.
BETTIINA, 23 ÅR
En bevidst og selvsikker kvinde fra Helsinki med en stor passion for stil og herretøj, både hvad angår at gå i det og sælge det.
Hvad vil du give dig selv i år?
Rent spontant ville jeg gerne sige en vaccination mod Covid-19, men da det endnu ikke er relevant, må jeg nøjes med et par sko i stedet. Man kan aldrig få for mange sko.
Hvad er den perfekte unisex-gave?
Jeg elsker det spørgsmål, for alle gaver kan efter min mening være unisex! Hvorfor ikke? Men hvis jeg kun måtte vælge én ting, skulle det være en lækker kabelstrikket trøje.
Bettiinas julegavetips:
Min julegavetips består af ting, der er egnet til mange, uanset køn. Gaver, som jeg selv ville sætte pris på at få, og som min kæreste med glæde ville låne. For eksempel en skoplejesæt til en person, der ønsker at vise sine fødder frem – ligesom jeg selv gør. Eller mønstret tilbehør, som åbner op for interessante samtaler.
Ahmed, 41 år
Duft-connaisseuren, der brænder for sit arbejde inden for kvalitetssikring i bilindustrien, og som i sin fritid agerer privat taxi for sine tre børn.
Hvad vil du give dig selv i år?
Et ur. Jeg vil gerne udvide min ursamling og har kig på en bestemt model, som jeg har planer om at give mig selv i år.
Hvordan køber man parfume til en anden?
Parfume er usynligt tilbehør, som forhåbentlig vækker gode minder længe efter, at man har fået gaven. Duft er noget personligt, og parfume udvikler sig på mange forskellige måder på forskellige hudtyper. Derfor er mit tip først at give en parfumeprøve, så den pågældende person kan teste parfumen og se, hvordan den udvikler sig på huden, før du køber selve flasken.
Ahmeds julegavetips:
Fordi jeg er en sand duft-connaisseur og ejer en stor samling af parfumer, har jeg samlet mine favoritter som tips til jagten på julegaver. Prøv blandt andet at tage et nærmere kig på Aventus, som gjorde, at jeg fik øjnene op for varemærket Creed, og Black Saffron, en personlig favorit fra Byredo.
ELISABETH, 37 ÅR
En livsglad og stærk kvinde, aktiv i forsvarsindustrien, med stor interesse for dyr og natur samt svensk historie.
Hvad vil du give dig selv i år?
En varm vinter-parkajakke. Eller måske i virkeligheden en ny britisk SUV. Min bil brød sammen sidste sommer, og jeg er ret afhængig af en bil. En jakke bliver det i hvert fald til, og så må vi se, om det bliver ved drømmen med bilen.
Hvordan ville du forklare kvalitet?
Kvalitet handler om pålidelighed. Ligesom dem, der står dig nær, vil du gerne kunne stole på, at tøj holder, hvad det lover, for eksempel at beskytte dig mod vind, regn og sne samt ydre prøvelser. Kvalitet handler om at kunne modstå udfordringer uden problemer.
Elisabeths julegavetips:
Jeg har fundet nogle julegavetips, som ville gøre et besøg hos mig på Öland mere bekvemt og fornøjeligt. Nogle ting, der hjælper med at holde varmen, andre ting, der holder vejr og vind ude, samt fodtøj, der kan klare udendørs aktivitet i terræn.
BENGT, 52 ÅR
En sporty forretningsmand, der værdsætter en aktiv livsstil og aldrig siger nej til en gang padeltennis.
Hvad vil du give dig selv i år?
En vest fra Brunello Cucinelli, for den er stilfuld og varmende. Og fordi jeg synes, jeg er det værd.
Hvad giver den perfekte skjorte?
Den ekstra knap. Den er en afgørende komponent. Og så et materiale, der er relevant for skjortens anvendelsesområde og stil og til sidst - en perfekt pasform.
Bengts julegavetips:
Jeg ville kalde min stil i dagtimerne "business casual". I min fritid kan jeg også godt lide at gå i skjorte, men så er det sammen med jeans, striktrøje og vest i en god kvalitet. Nedenfor kommer mine tips til skjorter, der er gode julegaver.
THOMAS, 48 ÅR
En familiemand, som arbejder i familievirksomheden, der fremstiller miljøvenlig plantebeskyttelse. Derudover aktiv, med et mål om en dag at bestige Mont Blanc.
Hvad vil du give dig selv i år?
Det må blive nogle år frem i tiden, men jeg vil gerne se mig selv stå på toppen af Mont Blanc efter at have vandret op ad den klassiske rute.
Hvad er den perfekte gave til en partner?
Den er nem: Kærlighed, ærlighed og hengivenhed.
Thomas' julegavetips:
Når det gælder tøj, sætter jeg pris på håndværk, stolthed og innovation – robust og holdbart tøj. Jeg er kræsen, men når jeg finder noget, jeg kan lide, bruger jeg det, indtil det ikke længere kan hænge sammen. Nedenfor kommer nogle tips til trøjer, som jeg ville blive glad for at få i julegave. Trøjer, som har deres udgangspunkt i havets vilkår og signalerer olie, udstødning og eventyr rettet mod motorcyklister og piloter, samt varmende trøjer, der er velegnede til dykkerbåden.
CHARLOTTE, 48 ÅR
En kvinde med hjertet på rette sted, som arbejder i lægemiddelindustrien og har modtaget den ærefulde titel "verdens bedste mor".
Hvad vil du give dig selv i år?
Nye handsker. Handsker er undervurderede. Et par rigtig gode handsker bliver som et ekstra lag hud, holder dig varm og hæver helhedsindtrykket for ethvert outfit.
Hvad udgør en mindeværdig gave?
En gave, der holder. En gave, der gør dig både varm og glad, når du tænker på den.
Charlottes julegavetips:
I min fritid elsker jeg at tilbringe tid sammen med familie og venner. Jeg kan godt lide at lave mad og arrangere fester. Hjemmet er derfor et centralt sted i mit liv, til socialt samvær samt afslapning. Derfor har jeg udvalgt julegavetips, som er prikken over i'et i netop hjemmet.