Publiceret 12-03-2017
Herlige marts! Solen viser sig oftere og foråret nærmer sig med hastige skridt. Derfor har vi udvalgt vores ti favoritter til måneden så du kommer igennem bedre udrustet og mere stilfuld.
Med det udgangspunkt er månedens ti favoritter udvalgt så de tilsammen skaber et helt outfit, hvor hver del udfylder en specifik funktion. Vejret kan stadig skifte hurtigt, det ene øjeblik skinner solen og det er varmt og dejligt, andre dage er vejret præget af sne og slud. Vær forberedt med påklædning og tilbehør som imødekommer alle typer vejr og samtidigt holder et højt niveau stilmæssigt.
1. Et par tidløse solbriller
Takket være forårsfornemmelserne indleder vi månedes valg med et par solbriller som stilmæssigt kan følge dig resten af livet uden at gå af mode.
2. Et let tørklæde
Et tørklæde i forårsagtige toner som både kan anvendes til sommerhabitten og lettere forårsjakker.
3. En let frakke som kan klare vind og vejr
En jakke som denne er hjørnestenen i en velvalgt garderobe. Med en simpel, let frakke som kan tåle hårdt vejr er du godt rustet til marts måned, uanset om du skal jobinterview eller sidder på cyklen på vej til forelæsning.
4. Safarijakken
Den perfekte blanding af et let stykke overtøj og en klassisk habitjakke. I mørkeblå passer den i en lang række forskellige kombinationer og sammenhænge.
5. En langærmet poloskjorte
En skøn krydsning af en frisk hvid dressskjorte og en afslappet polo. Den komplementerer flot en afslappet jakke og buks, og sætter prikken over i’et i et afslappet outfit.
6. Chinos
Chinos er aktuelle året rundt, men foråret er med alt sandsynlighed den bedste sæson for denne type bukser, der let kan anvendes med jakke og skjorte såvel som afslappet med en polo og en sweatshirt.
7. En paraply af god kvalitet
Når frakken ikke er nok til at holde dig tør, vil en vellavet paraply altid komme dig til undsætning. Selv hvis den bare forbliver sammenfoldet og båret i hånden, er den et flot tilbehør.
8. Et par sneakers med en lidt højere kant
Sneakers hører foråret til. Et par sneakers med en lidt højere kant kan du allerede nu begynde at bruge uden strømper, hvis du føler for det.
9. En rygsæk
Hav alt det nødvendige med på farten, i en stilfuld rygsæk udført i et flot og minimalistisk skandinavisk design.
10. Galocher er ikke kun til jakkesætssko
Hav gerne et par galocher med i tasken og red dine hvide sneakers når regnen pludselig begynder at piske ned. Det fungerer ekstra godt hvis dine sneakers er en lidt højere model, for sammensat ordentligt kan udtrykket minde om et par støvler.
Tekst: Mikael Vallin
Foto: Evelina Svantesson
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.