Publiceret 25-06-2017
Den halvårlige modemesse i Firenze, Pitti Uomo, udfoldede sig sidste uge i sin 92. udgave. Messen, som er den vigtigste af sin slags, tiltrækker hvert år tusindvis af indkøbere, meningsdannere, pressefolk og fotografer. Den fungerer som et samlingspunkt for folk i branchen, og er en unik mulighed for at møde de førende herretøjsmærker, som udstiller næste sæsons kollektioner i de smukke rammer, omgivet af de gamle middelaldermure som udgør Fortezza da Basso.
Det kan se flot ud, når en ældre, solbrun italiensk herre i 30 graders varme glider hen over Piazza Repubblica i en solsikkegul blazer, hvide chinos og en nærmest magnetisk udstråling, og man forstår godt, at de såkaldte peacocks længe har forsøgt at imitere den til tider lidt outrerede stil, som særligt italienske mænd har inspireret til. Men realistisk set er det en måde at klæde sig på, som hovedsageligt fungerer under varmere himmelstrøg, og selvom vi synes det er sjovt at lade sig inspirere af ekstreme modsætningsforhold, er vi også parate til et stilskifte på Pitti Uomo, som betyder en stil, der er mere håndgribelig, og på alle måder lettere for os almindelige mennesker at fortolke.
Det kan se fint ut, när en äldre, solbrun italiensk herre i 30 graders värme glider runt över Piazza Repubblica i sin solrosgula kavaj, vita chinos och en närmast magnetisk utstrålning. Man förstår då lätt att de så kallade peacocks länge har försökt att imitera den stil som dessa italienska herrar länge burit. Men realistiskt sett är det ett sätt att klä sig på, som huvudsakligen fungerar i ett varmare klimat. Även om vi tycker att det är roligt att inspireras av extrema klädslar, är vi också redo för ett stilskifte på Pitti Uomo, vilket innebär en stil som är mer handbegriplig och som är lättare för oss vanliga människor att tolka.
Generelt under sommerens Pitti var folk noget mere afslappet klædte; der sås mange afslappede fortolkninger af blazere og jakkesæt, gerne med sneakers, og en tydelig tendens var, at slipset var byttet ud med en lille charmeklud om halsen, hvilket faktisk fungerede ret fint, når det var sat op i en klassisk og afslappet kontekst, hvor det ikke blev for feminint. I forlængelse af det afslappede, var en af tendenserne også et øget fokus på Work Wear, såsom skjortejakker, arbejdsskjorter og andre typer af jakker med klare militære eller industrielle referencer. Der blev i det hele taget kigget en del bagud i historien, hvor særligt 70’ernes indflydelse var tydelig, og der blev set en del jakker, skjorter og poloer i brune og orange toner, store kraver og vintage mønstre på slips og tørklæder.
Så, i en hyldest til de velklædte mænd vi så under vores besøg i Firenze, har vi herunder samlet nogle udvalgte som vi opsnappede på messen, og som vi synes repræsenterer en stil som er elegant, kvalitativ, tidsløs og frem for alt, let at adoptere selv!
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.